Modig har en slange som kæledyr: "Engang slap Gulli ud. Det kommer vi aldrig til at glemme"

Hvornår fik du din slange?

Modig: “Jeg fik den, da jeg begyndte i skole, som en form for ‘starte i skole’-gave. Fordi jeg hele mit liv har interesseret mig meget for krybdyr, insekter og dyr – og altid har ønsket mig en slange.

Læs også

5-årige Hailey: Her er det vigtigste, når man har en hund

Min slange er en kornsnog, som er let at holde og ikke aggressiv, og den er tam og meget kælen. Den hedder Gulli, fordi den er gul – og jeg var ikke så kreativ dengang.”

Hvad tænkte I over, da I skulle finde slangen til Modig?

Karin: “Det handlede om at få fat på en børnevenlig slange, og vi googlede og fandt ud af, at kornsnoge er søde og rare og nemme og avlede (så de ikke er vildtfangede og potentielt farlige for naturen, hvis de stikker af). Så tog vi på messe og lod Modig vælge den slange, han syntes var pænest.

Fordelen ved en slange er, at den er virkelig nem at passe; den fylder ikke særligt meget, den skal bare have mad og vand, og en gang hver anden uge – når den har spist – så skider den, så fisker man lorten ud, og så er det klaret.

Så jeg kan virkelig anbefale et krybdyr – hvis man i virkeligheden ikke har lyst til et dyr, der kræver en masse pleje, og hvis man kan finde et, der ikke skader naturen, hvis det slipper fri. Jeg synes også, det er virkelig godt, at børn får et mere naturligt forhold til døden, og det gør de, når de har et elsket kæledyr, som dør en dag.”

Hvad spiser slangen?

Modig: “Jeg fodrer den mest med frosne mus og små kyllinger, som vi køber hos dyrehandleren. Man må aldrig fodre en slange med mus og kyllinger, man selv har fanget, fordi de kan have mange sygdomme, og så kan den dø. Den får mad en gang hver anden uge, og hvis vi skal på ferie, kan vi give den to kyllinger på én gang.”

Har du nogen særlige oplevelser med Gulli?

Modig: “En gang da jeg skulle fodre Gulli, bed han hen over kyllingen og ramte min hånd i stedet – og sad fast (fordi det er meningen, at dens bytte ikke skal kunne komme ud).

Læs også

Dilemma: Min søn vil have en slange som kæledyr

Jeg sad alene på mit værelse og kunne ikke tage den med ovenpå, så jeg stak min finger ind i dens mund og tog dens tænder væk. Man skal passe på, at man ikke hiver for hårdt i dens tænder, for så kan de ryge af. Og de er bittesmå. Men den havde det fint, da jeg tog den af.”

Hvad laver du med din slange?

Modig: “Nogle gange tager jeg den ud, når der er gæster, nogle gange tager jeg den ikke så meget ud, for det er ikke dens yndlingsting i verden. For at være ærlig, kan den bedst lide at spise. Og jeg tager den mest ud, når den lige har spist, så den ikke er så madsulten.

En gang tog jeg den ud af buret ude i haven, og det var ikke en god idé, for dagen efter slap den ud af buret og gemte sig bag en reol på mit værelse. Det kommer vi aldrig til at glemme. Den er så stærk, at den selv kunne skubbe buret op – så nu har jeg sat sådan nogle låsedimser på.”

Hvad er specielt ved en slange?

Modig: “En slange kan ikke blinke. Den har et skæl oven på øjet – ligesom et gennemsigtigt øjenlåg – og hver gang den skifter ham, skifter den også skællet over øjet. Hvis den ikke selv gør det, skal man tage dem af, for ellers kan den godt blive blændet.

Under skællene har den ører, men den hører næsten ingenting. Den bruger tungen til at lugte i luften. En gang imellem skifter den ham, men ikke så meget, som da den var lille og voksede mere. Jeg har en hel kasse med dens ham, og jeg giver det også væk til andre sommetider.”

Læs også

Dyrebar viden: Her er alt, I skal overveje, inden I får et kæledyr

Hvad synes dine venner om, at du har en slange?

Modig: “Nogle af mine venner synes, det er fint og sjovt, at jeg har en slange, nogle synes, det er ulækkert. Jeg synes selv, det er lige meget, hvad de synes.”

Hvordan er det at have krybdyr i huset?

Karin: “Jeg tror ikke, at børn får interessen for krybdyr, hvis man som forældre ikke selv har interessen. Og både Anders (Modigs far, red.) og jeg har haft masser af dyr, da vi var små – også krybdyr.

Jeg har haft skildpadder og snegle, som jeg forsøgte at få til at avle, og Anders har haft fisk og salamandere. Inden Modig blev født, havde Anders og jeg fritgående kamelæoner, fordi det var noget, vi begge to altid havde ønsket os. Men der er det lille aber dabei, at det ikke nødvendigvis er noget, ens børn kan lide, bare fordi man selv kan.

Anders har syv børn, og det er kun Modig og til dels hans lillebror, Stærk, der går op i dyr. Til gengæld er vi sådan nogle forældre, der virkelig bakker op og godt kan finde på at tage på krybdyrsmesse – for eksempel i Næstved, hvor vi købte Gulli.”