Trend: Mødre får malet deres babys scanningsbillede på neglene
Ja, du læste rigtigt. Neglekunst eller 'Nail art' er populært, men nu bliver rhinsten, sløjfer og glimmer toppet af en ny type udsmykning; nemlig scanningsbilledet af baby – eller fostret, som det ret beset er i de fleste tilfælde. Se eksempler på den særprægede trend her.
Negle kommer i mange former og farver – i hvert fald efter en omgang nail art, hvor teknologien i dag kan gennemføre nærmest enhver tænkelig idé eller motiv på dine negle. Som eksempel kan nævnes ”cheese grater”-trenden, hvor små rivejern bliver påsat neglene, og så er der ellers hurtigt dømt ekstra ost på spaghettien. Seriøst, det er en ting…
Og når det meste er muligt, hvorfor så ikke lade dit ufødte barn pryde neglene? Her får du inspiration fra nogle af de dedikerede, kommende mødre, der tager nail art (og deres begejstring over baby) til næste niveau.