9 mødre om amning: Den gode mor sidder ikke i brysterne, men i hjertet

På Vores Børn har lavet en undersøgelse blandt 2100 danske mødre, som viser, at kvinder stadig føler sig set skævt til, hvis de ikke følger de normer, som samfundet eller mødrene selv har sat op i forhold til, hvordan man mader sit barn. Ammer man for længe eller for lidt eller slet ikke? Bliver man se skævt til, hvis man ammer offentligt eller giver sit barn flaske? Eller hvad hvis man ammer for længe - og hvad er ’for længe’ i øvrigt?

På Vores Børn tror vi på, at forældre vil det allerbedste for deres børn. Vi indretter os og træffer de valg, der passer os bedst som familie og forældre. Men det kan være svært at stå stærkt i sine valg, for man kan nemt blive usikker og føle sig mindre værd – derfor har vi brug for opbakning frem for fingre, der peger.  Under hashtagget #stopmorshaming sætter vi fokus på forældres ret til at træffe egne valg uden at møde fordømmelse. Vi håber, du vil hjælpe os med at få sat så meget fokus på problemet som muligt.

I det nye nummer af Vores Børn sætter vi ekstra fokus på netop mor-shaming - det gælder også Facebook og Instagram. Vi har bedt otte mødre om at svare på følgende spørgsmål:

Hvad har været en udfordring for dig i forbindelse med amning/flaske?

Hvad kunne du tænke dig mere af i samfundet?

Emilie Melgaard Jacobsen:

Hvad har været en udfordring for dig i forbindelse med amning/flaske? Da Knud var få uger gammel, tog jeg væk hjemmefra i 40 minutter, så jeg kunne træne. Det havde jeg lyst til og brug for. Imens havde Daniel (min mand) Knud. Jeg havde malket ud, så Daniel kunne tilbyde Knud en flaske, mens jeg var væk. Jeg delte på Instagram, at jeg skulle til træning og at Daniel skulle give Knud flaske. Efterfølgende fik jeg en del henvendelser fra kvinder, der mente, at jeg “prioriterede forkert” og at Knud havde mere brug for mig end for Daniel. Jeg stod med en følelse af, at jeg som kvinde og nybagt mor ikke havde tilladelse til, i 40 minutter, at prioritere mig selv, så jeg kunne få lidt mere overskud.

Hvad kunne du tænke dig mere af i samfundet? Jeg elsker mine børn, og jeg er taknemmelig for, at jeg kan amme. Men at lade Daniel tage fat og hånd om vores børn med en flaske, mener jeg, er ligeså kærligt og omsorgsfuldt. At Daniel har givet Knud flaske, hud mod hud, med kærlighed, varme og omsorg - er lige så værdifuldt, som når jeg ammer. Et næret og tilfredst barn er ikke resultatet af amning. Det er resultatet af, at forældre gør alt, hvad de kan, for at sikre barnets og familiens trivsel. Den gode mor sidder ikke i brysterne, men i hjertet. Kæmpe highfive til alle ammende og flaskegivende forældre. 

Laura LaWaetz:

Hvad har været en udfordring for dig i forbindelse med amning/flaske?  Da jeg fødte vores første barn, fik jeg straks anbefalet en suttebrik på hospitalet. Det komplicerede min amning både for mig og min datter helt enormt. Hun kæmpede for maden, fik luft i maven, og jeg følte mig ikke komfortabel ved at amme blandt andre. Amning var bestemt ikke det romantiske billede, jeg havde forestillet mig.

Jeg ville ønske, jordemoderen på hospitalet havde haft tid og ressourcer til at lære mig at amme naturligt - noget jeg efter to måneder kom til, efter at have konsulteret en privat jordemoder. Amning er, for mange, noget der skal læres. Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen stemmer i mine øjne ikke overens med de ressourcer, der afsættes til formålet.

Hvad kunne du tænke dig mere af i samfundet? Jeg tror, morshaming opstår af en grundlæggende usikkerhed blandt mødre. Vi vil så gerne have, det vi selv gør, er det rigtige, at vi lader det gå ud over andre. Vi forsøger at diktere, hvad der er rigtigt og forkert i stedet for bare at stole på os selv. Jeg har selv oplevet den usikkerhed, der kan opstå, hvis en veninde vælger at gå en helt anden retning end mig selv; man kan stå tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt man selv har gjort det rigtige.

Jeg kender så pisse mange seje mødre, der alle inspirerer mig på hver deres måde - det er op til os selv at sortere i de råd og kommentarer vi får med på vejen.

Katrine Memborg:

Hvad har været en udfordring for dig i forbindelse med amning/flaske?  Min fødsel gik langt fra, som vi havde planlagt, og efter et par døgns veer, endte det med et akut kejsersnit. Jeg havde ikke sovet i flere dage, og jeg var helt dopet på diverse piller og epidoral(er). Min krop var gået i chok. Sygeplejersken forsøgte febrilsk at proppe en brystvorte ind i munden på den stakkels lille, forvirrede dreng, men der skete intet. Min krop og dens funktioner var tilsyneladende gået helt i stå. Jeg kæmpede de næste to måneders tid - med suttebrik, pumpe og alle mulige andre aggregater, og pludselig lykkedes det sgu. Jeg endte med at amme (og elske det!) helt frem til, at min søn var 14 måneder, hvor han helt af sig selv ikke gad den slags længere. 

Hvad kunne du tænke dig mere af i samfundet?  Jeg kunne så godt tænke mig, at vi var bedre til at passe os selv. At vi ikke skulle blande os i, hvad der er rigtigt og forkert, ikke dømme og ikke sammenligne os med andre. Vi skal som forældre være bedre til at tro på, at det vi gør, det er rigtigt for os. Særligt som nybagt mor er man ekstra følsom og modtagelig, og det er så vigtigt, at vi er i ro med den følelse og ikke lader andre bestemme. 

Mette Bluhme Rieck:

Hvad har været en udfordring for dig i forbindelse med amning/flaske? Det værste var klart ammebrikkerne! De var vildt irriterende - skulle koges konstant og var altid væk, når jeg skulle bruge dem (de er jo SÅ gennemsigtige, at de er på kanten til usynlige!) Men jeg havde hørt så mange amme-skrækhistorier, at jeg ikke tænkte dem som et decideret problem. Gik faktisk rundt og syntes, at mit forløb havde været så fint og smertefrit - indtil sundhedsplejersken sagde, at 6-7 uger med ammebrik og tre gange brystbetændelse med feber altså ikke lød HELT problemfrit. Men altså - det kunne jo ha’ været så meget værre. Faktisk tror jeg selv på, at ammebrikkerne de første måneder hjalp med at skåne mine bryster. Jeg fik i hvert fald ikke så meget som ét eneste sår. Så kan det godt være, de er pænt irriterende, men jeg priser mig bare så lykkelig for, at de hjalp mig med at få amningen i gang.

Hvad kunne du tænke dig mere af i samfundet? Jeg synes, vi skal amme meget mere i det offentlige rum. Ud med babbedutterne - ja og flaskerne også. Det er sgu ikke noget at skamme sig over. Hverken bare bryster eller hvis de nu ikke lige virker. Herre Gud. Selv har jeg ammet allevegne. Næsten helt i trods. På torvet i Firenze da han var fire uger gammel og så sent som i sidste uge midt under en samtale ved en museumsåbning. Et eller andet sted har jeg nok næsten håbet, at nogen ville kommentere på det. For de skulle BARE lige prøve. Men måske de har kunnet se på mig hvor mange argumenter, der lå klar - for jeg har ikke fået så meget som et eneste ondt blik. Så bare spring ud i det - folk er heldigvis temmelig cool omkring det nu om dage.

Cana Buttenschøn:

Hvad har været en udfordring for dig i forbindelse med amning/flaske? Min største udfordring med amning lå uden tvivl i mine egne forventninger til mig selv. Med mit første barn græd jeg af smerte under hver eneste amning i de første fem uger - uden så meget som at overveje at sige stop. Jeg ville amme uanset hvad, og det gjorde mig mildest talt sindssyg at piske mig selv så hårdt. Godt nok er modermælk det bedste for en baby, men modermælkserstatning er altså et rigtig godt alternativ.

Hvad kunne du tænke dig mere af i samfundet? Jeg ville ønske, at vi kunne lade være med at dømme hverken os selv eller hinanden, når vi får børn. Det er svært nok i forvejen at blive nogens mor, så hvis nu vi kunne lære at sætte forventningerne til egne og andres evner lidt ned, kunne vi måske gøre det en smule lettere. En god mor er fuld af kærlighed og omsorg – stræben efter perfektion eller ej.  

Julie Steincke:

Hvad har været en udfordring for dig i forbindelse med amning/flaske? Jeg havde udfordringer med begge mine børn angående amningen, som stort set først fungerede da jeg havde fået amme teknik fra Baby instituttet. Alt kørte herefter på skinner, men så fik min første søn Storm voldsom refluks, så han måtte få fortykningsmiddel (johannesbrødsmel) i modermælkserstatningen. Det skete tre måneder efter, han var født. Med lille Felix måtte jeg nedtrappe amningen fra fem måneder, da han stod af efter ti minutter hver gang. Til sidst havde jeg så lidt mælk tilbage, at vi gik over til flaske, da han var seks måneder. Det var dybt frustrerende, da jeg faktisk havde god mælk og elskede det bånd mellem mor og baby. Men når det er sagt...hvis et barn ikke får nok mad, så gør man alt for, at det skal få det godt. Jeg stressede over al den information, jeg fik via sociale medier om, hvor vigtigt brystmælk er. Det er det skønne ved at få barn nummer to. Her vidste jeg, at det hele nok skulle gå, og hvordan jeg skulle handle på de små signaler, han sendte mig. 

Hvad kunne du tænke dig mere af i samfundet? Jeg ville ønske mere tid og info til førstegangs fødende og at de kunne blive på hospitalet i den tid, de havde behov for. At de kunne blive guidet igennem amning, bleskift og morrollen. Og så ville jeg ønske, at vi ikke havde så travlt med at føle os presset via SoMe til at komme i topform og være supermamas. Det er en proces - ikke et Quick Fix. Det er simpelthen den vigtigste tid, man har som mor med sit barn og den tid skal nydes med barnet og ikke i et fitnesscenter.

Nicola Kragh Riis

Hvad har været en udfordring for dig i forbindelse med amning/flaske? Jeg har to børn med ni års mellemrum, og jeg oplever, at der er sket et skred fra min første barsel, hvor det nærmest var utænkeligt ikke at amme og helst mindst et år til i dag med mit barn nummer to, hvor jeg oplever et friere valg ifht amning vs flaske. Jeg ville gerne amme begge børn minimum seks måneder, hvis de ville, og det gik bedst med den første, som jeg ammede i otte måneder. Med nummer to kæmpede jeg indædt for at få amningen godt op at køre, men det blev aldrig den helt store succes, og derfor røg hun på flaske efter fire måneder. Jeg ville gerne have ammet længere tid, men sådan blev det desværre ikke. 

Hvad kunne du tænke dig mere af i samfundet? Jeg føler mig vanvittigt priviligeret som mor i Danmark, men jeg kunne godt drømme om, at vi turde gå forrest ifht at sikre fædre mere og bedre barselsvilkår, så mænd og kvinder får en mere ligelig fordeling og fravær fra arbejdsmarkedet.

Danica Chloe Paetzold:

Hvad har været en udfordring for dig i forbindelse med amning/flaske? Jeg ammede min ældste i to måneder og min yngste i en måned. Første gang skammede jeg mig over, at jeg ikke kunne få det til at virke. Jeg holdt det for mig selv, og trak den alt for langt. Anden gang var jeg langt mere selvsikker og fulgte min mavefornemmelse. Jeg viste stolt flasken frem.

Hvad kunne du tænke dig mere af i samfundet? Jeg ønsker mere rummelighed, forståelse og respekt hos os mødre imellem. Vi gør det allesammen så godt vi kan, så lad os hjælpe og lytte i stedet for at tale hinanden ned.

Daisy Løvendahl:

– Vi vil så gerne tro, at vi kan få drømmefødslen, den gode amning og et harmonisk barn når bare vi kæmper for det, men moderskabet er fyldt med omstændigheder udenfor vores kontrol. Så drop ideen om det perfekte. Omfavn det du er i! Den attitude ville jeg ønske, alle mødre blev mødt med. 

– Selv drømte jeg om den gode, naturlige fødsel og fik et akut kejsersnit fem uger før termin. Så min søn kom ikke op på brystet efter fødslen og ammede. Han lærte at drikke af kop. Det var afsindigt hård at malke ud med blødende brystvorter og følelsen af ikke at være god nok som mor, men jeg lærte, at mit moderskab også er at slippe drømmene og finde lykken i det som er. For så længe mine børn er her, så finder vi altid hinanden.