Mor-tabuer: “Jeg valgte ikke at amme min for tidligt fødte søn”
Christine var ellers omgivet af sygeplejersker og ammevejledere, der alle pressede på for, at hun skulle fortsætte amningen, og hun er klar over, at hendes beslutning er kontroversiel.
“Det var en enorm lettelse at sige fra overfor ammetyranniet.”
Da lille Tristan-Leander kom til verden to måneder før tid, havde han brug for alt den nærhed og mortid, han overhovedet kunne få. Alligevel valgte hans mor, Christine Aagaard-Kragh, allerede inden de blev udskrevet fra hospitalet, at det var en sutteflaske – ikke hendes bryster – der skulle få den lille fyr til at vokse sig stor.
Christine var ellers omgivet af sygeplejersker og ammevejledere, der alle pressede på for, at hun skulle fortsætte amningen, og hun er klar over, at hendes beslutning er kontroversiel. Når hun fortæller om den, her to år senere, bliver hun stadig indimellem slået i hovedet med, at ‘Sundhedsstyrelsen siger jo …’ og ‘det er egoistisk ikke at amme sit barn, hvis man kan’.
LÆS OGSÅ: Tre valg – karrieremor, weekendmor og husmor
“Men det er jo ikke Sundhedsstyrelsens barn – det er mit. Medmindre man gør noget direkte skadeligt, er det vel altid bedre at gøre, som man selv kan stå inde for,” mener Christine, som understreger, at hun ikke er antiamning – hun er antiamme-hysteri.