Moderne mormor: ”En mormor skal bare stå for alt det, der hører til bonusafdelingen”

Min research ud i forbilledlige bedstemødre ender hos Jette Klingsholm, 65, som jeg har arbejdet sammen med, mens hun stadig var mor til to teenagepiger. Jeg var 26, og hun var 51 dengang. Alligevel noterede jeg mig altid til morgenmøderne, hvor tjekket hun så ud.

I dag, 14 år senere, ligner hun sig selv. Lige så smart og stadig aktiv både med sit arbejde som grafiker og i fritiden med golf, løb og korsang. Og nu også som mormor, hvilket for hende har givet en yderligere energi- indsprøjtning i familielivet.

"Mormor er jo hende, der overøser med kærlighed og opmærksomhed, pandekager og ture ud i det blå. Hun skal bare stå for alt det, der tilhører bonus-afdelingen. Det nyder jeg så meget. Jeg tænker også meget over at være til stede og nærværende. Den bevidsthed var der ikke plads til, da jeg selv blev mor.

Det første år med tvillinger var ikke kun lyserød babyboble, men også meget praktik og hårdt arbejde. Vi var lykkelige for pigerne, men også overvældede. Kærligheden er lige så stor til mit barnebarn, som til mine børn, men det er befriende, at jeg ikke skal opdrage. Vi kan spise is, når vi har lyst, og vi skal kun lave det, der er sjovt", smiler Jette.

"Min egen mormor var kærlig, men mere distanceret. Hun praktiserede mere ”flinkeskole-pædagogik” og mente, at børn skulle ses, men ikke høres. Vi fik ikke helt det samme tætte bånd, som jeg nu har til mit barnebarn, Olivia. Der var mange løftede pegefingre, da jeg var barn: ”Fy, det må du ikke”, og ”Pas nu på”. Jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke skal overføre min egen frygt for dybt vand og høje rutsjebaner til mit barnebarn."

Balancen mellem hendes aktive voksenliv og det nye mormor- liv føler Jette ikke er svær at finde. Hun henter fast en dag om ugen, spiser med Olivia og putter hende. Hun er glad for, at forældrene inddrager dem i hverdagen, og at det er blevet helt naturligt at være mere sammen.

"Og så er der kommet en helt ny forståelse for mig som mor fra mine voksne børn. Nu kan de forstå, hvad jeg har tumlet med, da de var små. Og der er en dyb respekt for, at vi fik to på en gang … Julie kan slet ikke forstå, hvordan vi fik det til at hænge sammen, når to babyer havde skidt i bleen på samme tid, bedst som man havde fået dem i flyverdragten og pakket dem i bilen", fortæller Jette.

Tidligere kunne der godt gå en uge eller to, hvor hun ikke så sine piger, men der har barnebarnet også samlet dem endnu mere.

"Vi er jo lige vilde med hende alle sammen. Når ingen uden for familien gider at høre mere på alt vores børnesnak, så kan vi bare pladre videre med hinanden. Og jeg slipper nu helt for at korrigere eller opdrage på mine børn og børnebørn. Jeg skal bare være den sødeste voksne – og på den måde jeg samtidig en ny form for rollemodel."