Brug dit netværk bedre, mor!

Du er, hvem du kender! Så kort kan det siges, når man taler om netværk. Og hvorfor ikke få det bedste ud af de mange julesammenkomster, som skole, SFO og fritidsklubberne inviterer til i rigt mål her i december?

Faktisk vil forældrene til dine børns kammerater sikkert sætte pris på, at du sporer samtalen ind på andet end børn og privatliv, mens I fletter julehjerter, beundrer børnenes sangstemmer, spiser hjemmerullede havregrynskugler og drikker lunken gløgg.

For de fleste mennesker kan godt lide at fortælle om sig selv, deres udfordringer og deres arbejde. Det mener Susanne Hoeck i hvert fald. Hun er leder af erhvervsnetværket Women on their Way og forfatter til bogen ”Netværk – vejen til magten er feminin.”

”Min erfaring er, at en forældresammenkomst er en rigtig god måde at mødes på. For du er sammen med nogle mennesker på en uformel måde, hvor det ligger i kortene, at der er en gensidig interesse for at lære hinanden bedre at kende.

Forældrene i barnets klasse skal man jo være sammen med i de næste 10 år, så det kan blive et rigtig godt og vigtigt netværk,” siger Susanne Hoeck, som understreger, at det at netværke først og fremmest handler om at interessere sig for andre og være åben og nysgerrig.

Hvis du tror, networking handler om at være emsig og råbe ud i lokalet, hvem der egentlig kunne finde på at have lyst til at hjælpe dig med dit arbejde eller skaffe et nyt job, så tager du – heldigvis – helt fejl. At netværke handler bare om at turde gå lidt dybere ind i en samtale med en, du ikke kender særlig godt.

Vær åben og nysgerrig

”Og der er absolut intet i vejen for at spørge din sidekammerat, hvad han egentlig arbejder med. Og så spørge ind til det – åbent og nysgerrigt. Hvis du spørger ham eller hende, hvad den største udfordring er lige nu i hans eller hendes job, så vil der ofte blive åbnet op for noget spændende og konkret.

Og omvendt, hvis du allerede kender personens jobfunktion og kompetencer, og det er en person, du rigtig gerne vil tale med, fordi du selv ønsker sparring, så kan du altid starte med at fortælle om den udfordring, du selv sidder med. Og så spørge: ”Hvad ville du gøre, hvis du sad i min situation?””

De fleste mennesker er kun glade for at blive spurgt til råds, og hvis du viser, at du lytter og er god til at tage imod, skaber det tillid og får den anden til at føle sig værdsat. Så, stil spørgsmål og lyt aktivt. Så vil du hurtigt kunne danne dig et indtryk af den persons ressourcer og mulige netværk.

Og selv om du måske ikke umiddelbart synes, du har noget til fælles med Claras far, så kan det sagtens være, at han i løbet af sin karriere har stødt på nogle af de samme udfordringer, som du har, eller han kender lige den person, som du har brug for, for at komme videre. Så søg diversiteten, du vil opleve at modtage viden, som, du ikke vidste, kunne være til nytte.

Få den anden på banen

Hvis man altid tænker på at få den anden på banen først, så kommer man langt. De fleste har noget, som optager dem, og alle ønsker at give – det får nemlig dem selv til at vokse.

”Rigtig mange mennesker har en stor del af sin identitet i deres jobliv. Og bare fordi man fletter julehjerter, er der ingen grund til ikke at snakke om det, der ligger en på sinde. Men vær kort og præcis og hold din taletid. Ingen gider høre lange, opslidende præsentationer, af hvad du kan og vil, og hvad dit CV rummer. Fortæl en god historie, sæt billeder på dine ord og forklar på den måde, hvad du helt konkret beskæftiger dig med lige nu,” siger Susanne Hoeck, som oplever, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder griber den her slags muligheder an.

”Jeg er ellers ikke meget for sådan at skelne mellem mænd og kvinder. En opsplitning i mandlige og kvindelige egenskaber er kun med til at bekræfte, hvad der ofte viser sig at være fordomme, og det er ikke særligt fremadrettet. Ikke desto mindre, er det vanskeligt helt at afvise de forskelle, der viser sig både via undersøgelser og ikke mindst i det virkelige liv, når mænd og kvinder netværker. Forskelle i vores tilgang og adfærd, som er værd at være opmærksomme på, og som kan bruges positivt i stedet for – som oftest – at fremhæve ”kvindemåden” som den negative,” fastslår Susanne Hoeck.

Graden af fortrolighed

I bund og grund handler det om, at mænd og kvinder taler forskellige netværkssprog. Kvinder er generelt meget opmærksomme på, at de ikke bryder sig om at ”udnytte” deres netværk. De vil helst kun netværke med mennesker, de rigtig godt kan lide og knytter derfor færre men stærkere bånd.

Her er mænd – overordnet set – bedre til at netværke helt bevidst med alle, både dem de kan lide og dem, de bryder sig mindre om. De har intet problem med at stå i gæld til nogen og tænker slet ikke på hvem, der står i gæld til dem.

“De, der er gode til at netværke, ved, at de bliver klogere af at dele deres egen viden og erfaring med andre. Ens viden udvikler sig nemlig, når den bliver diskuteret med andre og brugt af andre. Og kommer igen som ny viden til dig,” siger Susanne Hoeck.

Og du skal slet ikke være bange for at dele dine mindre succesfulde historier med andre.

”Det er et tegn på styrke, at man tør fortælle om sine mindre positive oplevelser. Og selv fiaskoer kan blive kompetencer. At overleve en konkurs kan for eksempel være en kompetence i sig selv,” siger Susanne Hoeck, som understreger, at man skal være opmærksom på graden af fortrolighed.

”Når man sidder og snakker, kan man hurtigt komme ind på noget fortroligt. Her er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken viden bliver givet for, at du gerne må give den videre. Og hvilken viden blev givet i fortrolighed. Vær også opmærksom på, at du ikke selv i stearinlysenes skær kommer til at tale over dig og viderebringe fortrolige oplysninger,” siger hun.

De sidste netværksråd fra Susanne Hoeck lyder på, at man ikke skal love mere, end man har tid og mulighed for at holde. Troværdighed er afgørende, hvis andre skal anbefale dig – og til allersidst men bestemt ikke mindst, sig altid tak for hjælpen.

”En mail, sms eller kort opfølgning, næste gang du møder personen, betyder alt. Den er obligatorisk og kan i sig selv være betaling for den hjælp, du har modtaget – alle er glade for at blive værdsat og se sine handlinger skabe resultater. Omvendt bliver du ikke hjulpet en anden gang, hvis du ikke engang kan finde ud af at sige ordentligt tak,” siger Susanne Hoeck.