Nina Reszka

Ninas datter var med, da lillesøster kom til verden: "Det var nok det sidste, hun forventede af fødslen”

Der var ikke en mand i miles omkreds, da Nina sidste år fødte sit andet barn. Derimod var der etrum fuld af kærlige, stærke kvinder, som var Ninas heppekor og Almas første møde med verden.

Da Nina Reszka blev sat i gang med at føde onsdag den 15. september sidste år, vidste hun med garanti, at der ikke ville være en mand til stede til fødslen.

Hun og Almas far havde haft et kort forhold, og Nina Reszka var blevet gravid ved et uheld. Derfor inviterede hun sin mor, sin veninde, Camilla, og sin 12-årige datter, Victoria, med til et af sit livs største øjeblikke.

“Jeg har været med til begge Camillas to fødsler, og det var hendes brændende ønske også at være til stede, da jeg skulle føde,” siger Nina Reszka, som i dag er 31 år og fødte sin første datter ved kejsersnit som 18-årig. 

Storesøster på fødestuen

Eftersom det var første gang, hun skulle føde vaginalt, var hun lidt nervøs for, hvordan det skulle gå.

“Det var en tryghed at vide, at både min mor, som har født fire børn, og min veninde vidste, hvad jeg skulle igennem. Min store pige, Victoria, havde været så meget med i graviditeten, at hun også gerne ville være med,” husker Nina Reszka, som dog var i tvivl, om det var en god idé at tage et barn med til en fødsel.

"Men på den anden side kunne det være fedt at vise hende, hvad en kvinde kan. Hvis hun var der, var jeg jo også nødt til at tage mig ekstra sammen og ikke gå i panik. Jeg ville gerne vise hende, at det her, det kan mor, og både min mor og jordemoren bakkede op om, at Victoria skulle med,” fortæller Nina Reszka.

Inden fødslen gennemgik Nina Reszka og Victoria alle de scenarier, de kunne komme i tanker om.

“Jeg forklarede hende, at babyen kunne få det dårligt undervejs, men at lægerne ville holde øje med det. Jeg sagde til hende, at jeg kunne ende med at få rigtig ondt og måske komme til at skrige, men at jeg nok skulle klare det. Der kunne komme meget blod, men at det hele er normalt. Hun skulle være så forberedt, som hun overhovedet kunne være, så jeg var nødt til at male fanden på væggen, så hun var forberedt på det værste – også mine værste bandeord,” fortæller Nina Reszka.

Men som jordemoren ganske rigtigt sagde: Lige så skidt det kan gå, lige så godt kan det også gå.

“Og så ville det jo være fedt for en 12-årig at være med og kunne sige, at hun har set sin lillesøster blive født. Jeg ville gerne inkludere Victoria så meget som muligt, for hun skulle ikke føle sig overset, når der kom en baby,” siger Nina Reszka.

Nina_foedsel4.jpg

En anden tryghed

Det betød en del for Nina Reszka, at der kun var kvinder omkring hende.

“Man kan give slip på en anden måde, når det kun er kvinder. Ikke fordi en mand ikke er god, men kvinder kan give hinanden en anden støtte, og jeg følte en anden tryghed. Jeg skulle ikke lægge låg på mig selv i den situation, men være mig selv 100 procent. Når jeg lå der med spredte ben, blod og afføring over det hele, var det jo bare mig, min mor, min veninde og min datter. Det var tryghed og frihed, fordi det kun var kvinder,” husker Nina Reszka.

En onsdag i september blev Nina Reszka sat i gang, da hun var gået to uger over tid. Klokken 16 fik hun foretaget en ballonudvidelse af livmoderkanalen, og da der ikke var sket yderligere i løbet af natten, stak jordemoren hul på fosterhinden, så vandet gik fredag morgen.

Eftersom det var en hverdag, havde Victoria fået fri fra skole, men hun havde sovet hjemme hos sin mormor, så de to kunne følges til Esbjerg Sygehus, hvor Nina Reszka lå og ventede på at blive mor for anden gang.

“Det hele var meget stille og roligt til at begynde med, og veerne var til at holde ud. Vi snakkede, spiste æbler og slik og hyggede os på stuen, og på et tidspunkt kom min venindes mand forbi med noget McDonalds til os,” mindes Nina Reszka.

Nina_foedsel3.jpg

Det gik desværre lidt trægt med Nina Reszkas veer, så hun prøvede som så mange før hende at gå ture op og ned ad hospitalsgangen, inden hun til sidst måtte tage imod et ve-drop.

“Så kom veerne, og jeg kunne godt mærke, at det her ville komme til at gøre ondt! Jeg blev derfor tilbudt lattergas, og så gik der fest i den.”

De næste par timer, havde Nina Reszka, hendes mor, Victoria og Camilla det hamrende sjovt på fødestuen, og selv jordemoren grinede med. Hun havde aldrig oplevet et barn blive grinet til verden! Lattergassen gjorde simpelthen Nina Reszka så afslappet, at hun konstant sagde sjove ting og fik de andre til at sætte god musik på – blandt andet Tøsedrengenes 'Så gik der tid med det'.

“Jeg havde gode veer, men jeg kunne grine mig gennem situationen. Victoria stod og filmede og sendte ud på snapchat, at hendes mor var helt væk. Jeg kunne tydeligt mærke veerne, men af en eller anden grund var jeg bare ligeglad. Jeg tror, det var, fordi vi havde det så skægt. Det var nok det sidste, Victoria havde forventet af den fødsel,” fortæller Nina Reszka.

Det kritiske tidspunkt

Jordemoren mærkede på Nina Reszka undervejs, og da hun fortalte, at hun kun var fire centimeter åben, ændrede stemningen sig noget.

Hun fik en hindeløsning, og på samme tid gik Victoria ind for at tage en lur på en anden stue.

“I det øjeblik fik jeg ve-storm, og det var voldsomt. Jeg er glad for, at Victoria gik glip af den del. Veerne buldrede derudaf, jeg havde ingen pauser og kunne ikke trække vejret. På et tidspunkt råbte jeg: ‘Skær mig op, jeg kan ikke det her!’ Men min mor og min veninde stod og sagde: ‘Jo du kan godt’. De var et virkelig godt heppekor. Jeg hang op ad min veninde, mens jeg var på nippet til at gå i panik. Jeg kan faktisk godt være en smule hysterisk ellers, så de havde alle sammen forventet, at det ville gå den vej. Jeg havde så hårdt fat i min veninde, at hun var ved at knække sammen, men hun blev bare ved med at stå og sige. ‘Du er sej, du gør det så godt.’”

Nina_foedsel2.jpg

Nina Reszka blev tilbudt en epiduralblokade, og den hjalp gevaldigt på veerne. Det passede perfekt med, at Victoria vågnede fra sin lur og kom tilbage på fødestuen, netop som Nina fik det bedre igen og på mirakuløs vis havde åbnet sig hele ti centimeter.

Jordemoren gav Nina Reszka lov at presse, og det gik stille og roligt fremad. Indimellem gik Victoria helt ned i fodenden af fødelejet og kiggede med. Indimellem stod hun oppe ved siden af sin mor og holdt hende i hånden og sagde: ‘Kom så mor, du kan godt,’ mens Camilla stod og græd ved tanken om, at der lige om lidt ville være en baby i flokken.

Victoria var da også den første til at få øje på sin lillesøsters hårpragt, da hovedet kom til syne, og pludseligt kunne Nina høre sin store datter udbryde: ‘Hvor har hun fede kinder’.

Klokken 00.35 natten mellem torsdag og fredag kom Alma til verden og var omgivet af sin mor, sin storesøster, sin mormor og sin ‘moster’, Camilla, samt en jordemor.

“Da hun kom op og lå hos mig, græd vi alle sammen,” mindes Nina Reszka.

Nina-foedsel1.jpg

En helt særlig gruppe

I dag – knap et år efter, at Alma kom til verden – er Nina Reszka lykkelig for sin beslutning om at føde i rent kvindeligt selskab.

“Det gav mig styrke, at jeg skulle vise min mor og min datter, hvor sej jeg var. Det værste, der kunne ske, var jo, at Victoria ville gå derfra og sige: ‘Det skal jeg aldrig prøve’. Jeg ville også gerne leve op til Camilla, som havde været igennem en meget svær fødsel med sit andet barn, men klaret det så flot. Min mor har født fire børn og er en meget stærk kvinde, der holder sammen på hele familien. Hun er mit billede på kvindelig styrke, og det gav mig styrken til at føde hendes barnebarn. Det er jo også en styrke, som jeg skal give videre til Victoria den dag, hun skal have et barn. Det er sejt at føde et barn, og jeg håber, hun ser tilbage på det som en helt særlig dag,” siger Nina Reszka.

Havde der været en mand inde i billedet, havde der ifølge Nina Reszka været en helt anden energi.

“Jeg ville så gerne gøre dem alle sammen stolte, og der var så meget kvindelig styrke i rummet. Hvis der havde været en mand til stede, ville jeg have været mere nervøs og bekymret for både ham og mig selv. Mine to ældre søstre var kede af, at de ikke kunne være med, da jeg skulle føde, men jeg var bange for, at det ville være for mange mennesker på fødestuen. Jeg kan også mærke, at det har betydet noget helt særligt for os, der var til stede, at det bare var os. Jeg er kommet meget tættere på Victoria, som er ved at være teenager nu. Hun har set mig i en ekstremt sårbar situation, og det har betydet meget for os, selv om vi var meget tætte i forvejen.”

Nina Reszka regner ikke med, at hun skal have flere børn. Men hvis det skulle ske, vil hun helt sikkert have sit kvindelige power house med igen samt de to storesøstre, som ikke kom med til Almas fødsel.

“Ja, alle de kvinder skal være der, hvis jeg skal igennem det igen."