Numselege - hvor går grænsen?

“Se min tissemand!” Femårige Marius står i sit adamskostume og stritter stolt mod lillesøster. Hun kigger forundret på hans kønsdele.

“Sådan en har jeg ikke. Jeg har en tissekone, se!” siger hun og poserer kækt. Mange forældre kan nikke genkendende til sådan en situation. Hvad enten du ønsker det eller ej, har alle børn en periode, ofte i to- til femårs-alderen, hvor de er optaget af deres kønsdele.

“Alle børn skal igennem det på et eller andet plan i et eller andet omfang,” siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. De leger numselege og doktorlege, eller hvad de nu kalder det. Legen går ud på at være nøgen og udforske deres egen og måske bedstevennens krop: numse, tissemand eller tissekone.

Derfor: Træder du ind på Marius’ værelse og finder ham sammen med bedstevennen og lillesøster, splitterravende nøgne og i fuld gang med at røre og undersøge hinanden, så kan det godt være, at du skal synke en ekstra gang.

‘Hvad foregår der?!’ tænker du sikkert lettere panisk. Skrækslagen ved tanken om, at nogle af børnene får overskredet deres grænser. Din første indskydelse er måske at tvinge dem tilbage i tøjet og sætte dem til at lægge puslespil. Det ved man da, hvad er! Men fortvivl ej, sådan er vi mange, der har haft det før dig, og du kan læse videre i en tryg forvisning om at blive beroliget og få helt konkrete råd til, hvordan du reagerer mest hensigtsmæssigt på situationen.

Bare en fase

Generelt er vi forældre meget opmærksomme på, at vores børns grænser ikke bliver overtrådt, og det er kun godt. Men!, lyder det fra børnepsykolog Margrethe Brun Hansen

“I skal være opmærksomme på ikke at overføre jeres egen blufærdighed til børnene, fordi de er i færd med at udvikle deres seksualitet,” siger hun.

Numselege er med andre ord en fase som så meget andet, og den skal de have lov til at udforske.

“Via numselegen oplever børnene, at de har en seksualitet og et køn, der er forskelligt fra hinanden. De får sat mange ting på plads i deres hoved. Samtidig oplever de en vellyst ved, at der er noget ved den tissemand og tissekone, der er dejligt. Derefter tager andre ting over, og de bliver optaget af noget andet,” forklarer Margrethe Brun Hansen.

Aftal regler for legen

Numselege foregår oftest ovre i børnehaven. Det kan være, at Marius, Ida, Freja og Mehmet leger far, mor og børn. De tager alle sammen tøjet af, og muligvis lægger Marius og Ida sig oven på hinanden, for ‘sådan gør mor og far, når de boller’, og måske er Freja babyen, der bliver skiftet af Mehmet.

“De undersøger simpelthen, hvilke huller der er,” siger Margrethe Brun Hansen.

Hun fremhæver, at det er vigtigt, at dine børn ikke får en oplevelse af, at det er noget, de skal skamme sig over.

“Det er afgørende, at du ikke åbner døren og siger ‘Hvad foregår der her?!’ For det, der foregår, er helt naturligt. Derimod kan du sætte nogle klare retningslinjer op for legen. Spørg ind til legen: ‘I har taget tøjet af – hvad leger I?’ Giv udtryk for, at det er helt o.k., men at der er nogle simple forholdsregler.”

Som forælder er du helt naturligt bekymret for, at legen udvikler sig til en usund leg, og at dit barns grænser bliver overskredet.

Ifølge Margrethe Brun Hansen er denne bekymring vigtig og væsentlig. Men hun understreger for det første, at de gange, hun har oplevet det ske i de over 30 år, hun har været børnepsykolog, kan tælles på en hånd. For det andet kan du som sagt forhindre det unævnelige ved at lære dine børn nogle simple forholdsregler. Margrethe Brun Hansen ridser reglerne op:

“Sig ‘det er en fin leg, I leger. Men der er nogle regler for legen: I må ikke putte ting op i numsen eller tissekonen. I skal også stoppe, hvis der sker noget, I ikke kan lide.” Dernæst kan du jo lade døren stå på klem eller ‘være om børnene’, så du hele tiden med et halvt øje sikrer, at der ikke foregår noget, som ikke bør foregå.

Undgå stor aldersforskel

Det er en god ide også at sikre dig, at der ikke er for stor aldersforskel mellem dem, der leger numselege. Eksempelvis mellem storebror på syv og en mindre søskende på tre år.

“Den store kan være længere fremme og være mere voldsom. Den lille kan blive bedt om at gøre nogle ting, som han eller hun har svært ved at sige fra over for på grund af aldersforskellen,” siger Margrethe Brun Hansen.

Hun peger også på, at du kan nævne over for pædagogerne i børnehaven, at dit barn er begyndt at lege de lege. På den måde bliver de klar over, hvad der foregår, og kan holde et vågent øje med det. I den forbindelse kan du også sikre dig, at børnehavens personale har nogle klare aftaler om, hvordan de griber det an, når der leges numseleg. Det kunne være en god ting at tage op, eksempelvis i forældrebestyrelsen.

O.k. at onanere

Når børn bliver tre år og frem til omkring seks år, kommer de desuden i det, som manden bag psykoanalysen, Sigmund Freud, kaldte den ‘falliske fase’. Det er en fase, hvor barnet begynder at udforske sit eget og det modsatte køn som led i at finde ud af, hvem ‘jeg’ er. For nogle børn fylder den fase meget, for andre mindre. Det vigtigste er at give fasen plads, så barnet får et afslappet forhold til sin egen krop og seksualitet.

Det er også i denne fase, at barnet finder ud af, at det er dejligt at røre ved sig selv og onanere. Det er dit ansvar at lære dit barn, at det er o.k. at røre ved sig selv i nogle situationer, men ikke i andre.

“Jeg oplevede engang, at en dreng sad med hånden nede i sine bukser og onanerede, mens jeg læste højt af en historie. Jeg sagde ‘Jeg kan godt se, at du synes, det er dejligt. Men mens vi læser, skal du dog ikke røre ved din tissemand’,” fortæller Margrethe Brun Hansen og tilføjer:

“Det er vigtigt, at du accepterer og respekterer, at det giver barnet en dejlig fornemmelse, men det er samtidig din opgave at lære barnet, hvor man onanerer henne og gøre det uden at fordømme barnet. Det kender jo ikke til skyld og skam – heldigvis.”

Så lad os lige slå fast en gang for alle: Der er ikke noget galt med numselege. Kridt banen op for dine børn, benyt lejligheden til at tage en snak med dem om at sige fra og til, og giv plads til at snakke om, hvad en tissemand egentlig er for en størrelse. På den måde bliver legen ikke farlig, men er med til at gøre børnenes univers en tand større og give dem et naturligt forhold til deres egen krop, køn og seksualitet.

Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.