Karrieremor: “Om morgenen er jeg 100 procent til stede”

Indehaver af børnetøjsfirmaet Marmar Copenhagen, Marlene Anine Holmboe, elsker lange weekendmorgener, hvor morgenmaden varer til langt op ad eftermiddagen. Og så elsker hun at være gift med en mand, der tager børnene med i svømmehallen og ud at cykle i regnvejr.

Faktaboks

Mor:Marlene Anine Holmboe, 38 år, indehaver af børnetøjsmærket Marmar Copenhagen.

Far: Jesper Holmboe, 46 år, sekretariatschef i Gentofte Kommune.

Børn: Sebastian, 12 år og Anna og Frida, 9 år.

Bolig: Murermestervilla i Vanløse, 130 kvm.

Faktaboks

  • Vær god til at sige ‘skidt pyt’, og undgå at gå for meget op i detaljer. Når man for eksempel glemmer, at ens børn skulle have været til fødselsdag, eller når deres hår bliver så filtret, at man er nødt til at klippe det af …skidt pyt!

  • Vær glad for dit liv og din mand, eller gør noget andet. Og hvis det bare er i en periode, så sig skidt pyt.

  • Husk at være sammen med dine børn. Det går meget stærkt. Når de er 12 år, er de på vej væk, og det er ærgerligt at sidde og tænke, at man arbejdede hele deres barndom.

Jeg er mest mor, når…

…vi er på tur sammen. Børn studerer deres omgivelser på en fantastisk måde. Om morgenen er jeg 100 procent til stede. Eftermiddagene er en udfordring, hvor jeg skal multitaske. Det er jeg ikke god til. Jeg kan tage en ting ad gangen. Men sådan er det at være mor; man er ofte ude af sin comfort zone og kan ikke bare sige ‘det gider jeg ikke i dag’.

Jeg er overrasket over…

…hvor fuldstændigt sindssygt udfordrende det er at få børn, karriere, mand og personlige behov til at gå op i en højere enhed. Det kræver en kæmpe indsats at få en familie på fem mennesker til at fungere.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Speltmor? Stage-mom? Nynnemor?

Min bedste stund på dagen er …

Jeg elsker, når mine børn…

Min mand er bedst til…

Mine weekender går med…

…så lidt som muligt. Når vi ingen planer har, er vi ikke færdige med morgenmaden før klokken et, hvor man så skal til at skynde sig at finde ud af, hvad man skal have at spise om aftenen. Børnene tegner eller ser fjernsyn, og der er tid til at tale sammen. Indimellem står jeg tidligt op og går på arbejde, men det er ikke så tit, som det har været.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvor stresset er du?

Når jeg har sovet for lidt, redder det mig…

…at jeg har så store børn, at det ikke gør noget, at aftensmaden trækker ud og ender med en pizza. Sebastian er stor nok til at tænde op i pejsen, mens jeg ringer til pizzabiksen. Jeg sover generelt for lidt, fordi jeg ofte arbejder om aftenen, og vi skal vildt tidligt op.

Mit hjem har ændret sig, efter at jeg fik børn ved…

…at være mere rodet. Jeg fik Sebastian, da jeg var 25, så jeg nåede ikke at have et langt arbejdsliv, hvor jeg tjente en hel masse penge, jeg kunne bruge på at indrette mit hjem. Så der er egentlig ikke så meget, der har ændret sig. Andet end at her roder. Uoverskueligt meget i perioder.

Jeg forkæler mig selv ved…

… at lave ting med mine veninder. Vi er ude sammen minimum en gang om måneden. Det er et frirum, hvor der hverken er arbejde eller familie, men nogle helt andre emner på dagsordenen. Selvfølgelig taler vi om arbejde, men vi prøver at få det hurtigt overstået. Jeg er meget glad for mit arbejde, så jeg forkæler også tit mig selv ved at få ro til det. Men generelt forkæler jeg nok mig selv for lidt.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: “Fredag aften føler jeg mest mor-ro”

LÆS OGSÅ: Familieliv: 25 genveje til nemme dage

LÆS OGSÅ: Nærvær: “Se nu på mig, mor!”

Klik i guiden til venstre og se, hvor fint Marlene bor med sine børn