Onkel Reje: ”Jeg tror, at det er det vigtigste, vi kan give vores børn”
En voksen, der er rigtig god til at sætte sig i børnenes sted og skrue op for legen, er Mads Gertsen, bedre kendt som Onkel Reje fra DRs Ramasjang-univers. Her er hans råd og refleksioner over forældreskab, barndom og leg samt hans yndlingsbøger til store og små.
Fri leg og pligt går hånd i hånd
"Jeg tror, at kombinationen af fri leg og pligt er det vigtigste, vi kan give vores børn i dag. Så vi møder dem med nogle krav og nogle ting, de skal gøre af pligt og ikke af lyst. Og samtidig giver dem et langt større råderum i forhold til at udforske sig selv, hinanden og verden."
Flyt fokus fra underordnet praktik over på leg
"I dag spørger vi børn til alting; hvad de vil have til aftensmad, og om de har lyst til at få tøj på. Og vi beder dem tage stilling til alle mulige ting, de måske slet ikke kan forholde sig til, hvor de skal prøve at lure, hvad vi voksne synes er rigtigt. Derved flytter vi også deres fokus fra det undersøgende og det taktile og afprøvning af ting. Alt det, som legen kan."
Lad dit barn byde ind
"Samtidig gør vi forældre en masse for vores børn, som de sagtens selv kan finde ud af. Binder deres snørebånd og rydder op efter dem, fordi vi synes, det ellers går for langsomt. Og den dag vi ikke står der længere, kan de det mindre. Min far kan hugge i sten og bygge ting med sine hænder, og jeg kan måske en tredjedel af det, han kan – og mine egne børn kan en tredjedel af det, jeg kan.
Så den kurve er lige så stejl som Omikron-kurven. Og på den måde mister man en masse af den viden og de evner, som gør, at man føler, man kan selv, hvis alt brænder sammen – og at man kan stå imod verden. I stedet for at man altid er i andres vold. Det går hånd i hånd med, at børn bliver passet rigtig meget på, og at vi voksne måske også er dårlige til at kapere børnenes leg og håndtere larm og kaos. Og har lyst til at sige ’sshhh’ hele tiden."
Vær opmærksom og nysgerrig
"Jeg var 31 år, da jeg fik mobiltelefon, og siden har min opmærksomhed på verden ændret sig meget. Jeg tror, at jo mere vi bærer vores liv i en telefon, jo mere skrider vores opmærksomhed fra det, der er lige foran os, og jeg tror, at mange børn er udsat for forældre, der hele tiden lige skal tjekke arbejdsmails eller en af dagens 16 beskeder på Aula. Som forældre er vi et spejl for vores børn, så hvis vi ikke er opmærksomme og nysgerrige på det rum, vi befinder os i sammen med dem – hvorfor skulle de så blive opmærksomme og nysgerrige?"