Rosa Kildahl er bedstemor til fire: ”Jeg er flyvende farmor, men jeg er også blevet klogere”
Børnebørnene tager den del af Rosa Kildahls tid, som de behøver. Hun er klar, når der skal bygges huler, spilles rundbold og laves Tarzan-stier. Ja, Rosa sidder ikke stille, men børnebørnene har også lært hende værdien i at geare helt ned.
Rosa Kildahl ligger ikke på den lade side. Ikke når det kommer til kvikke bemærkninger og kager med kant – og heller ikke når det drejer sig om hendes børnebørn. Hun er flyvende farmor eller bedstemor med slag i, om du vil.
Artiklen fortsætter efter videoen...
Men med fire børnebørn under sin vinge, er hun også blevet klogere. For det behøver virkelig ikke at gå så stærkt, alt sammen. Nogle dage kan en langsom lørdag med Nutella på morgenbollen og ren afslapning også give glade børn, og ser man hinanden hver dag, skal der være rammer for galskaben.
Vi har talt med den tidligere bagedyst-deltager om livet som bedstemor.
Hvordan er det at være bedsteforælder?
”Lige så snart jeg fik at vide, at jeg skulle være farmor for 12 år siden, tænkte jeg, nu begynder der et nyt liv. Jeg vidste jo ikke, hvordan det ville være, men jeg glædede mig. Jeg må sige, at jeg elsker det virkelig. Og jeg har nu mere tid til at nyde mine børnebørn. De tager den tid af mig, som de behøver.”
Hvordan var det, da du blev farmor for 12 år siden?
”Der er 110 kilometer mellem os, så vi kunne ikke komme hver dag. Og de unge mennesker har jo også deres program, og jeg var selvstændig og havde masser at se til. Men jeg har altid sagt, at hvis der var sygdom, så kunne jeg komme og passe. Min søns tre børn kommer på ferie hos mig, og vi har minimum én uge sammen om året, hvor jeg har dem alene uden deres forældre. I startede legede jeg et sommerhus i nærheden af dem, fordi forældrene gerne ville putte børnene selv. Og så fandt de ud af, hvor skønt det kan være en gang imellem at være barnefri.”
Hvordan var det så at blive bedsteforælder for fjerde gang?
”Mit seneste barnebarn bor kun 300 meter fra mig. Så kan man lige pludselig bare ringe og spørge, om man skal gå en tur, om man skal komme med rundstykker, eller om de vil komme og spise her. Vi skal ikke planlægge så meget. Vi kan bare ses, når lysten og behovet er der. Det er en ekstra gave.”
”Meget af tiden er min datter og mit barnebarn alene, fordi min svigersøn rejser meget i forbindelse med sit arbejde. Så er jeg alene med dem, sover med dem og vågner med dem, og mit barnebarn kommer ud og siger godmorgen. Det er fantastisk.”
Hvordan ser du dig selv som bedsteforælder?
”Jeg er flyvende farmor. Der er fart over feltet, og jeg planlægger og bygger huler og laver Tarzan-sti. For når jeg har tid med dem, så skal vi også udnytte det. Men jeg er også blevet lidt klogere, for nogle gange skal man også bare slappe af. Når min søns børn er hos mig, må de gerne starte dagen med det første rundstykke med Nutella, der behøver de ikke at slutte af med det. Fordi vi ikke ses så ofte, og så må den gerne få fuldt skrald. Men fordi mit seneste barnebarn bor tættere på, så ses vi mere, og derfor skal vi være enige om nogle spilleregler. Der kan det jo ikke være fest hele tiden.”
Opdrager du dine børnebørn?
”Jeg er ikke pædagogisk anlagt, så jeg siger tingene, hvis der er noget, der ikke er okay. Jeg lader dem heller ikke vinde, når vi spiller. Men jeg kunne aldrig finde på at sige, at de skal sidde ordentligt. Det er ikke min rolle at opdrage dem, den rolle har jeg jo haft, da jeg var forældre til små børn, nu er jeg farmor-mormor. Men man lærer dem lidt om livet på en anden måde.”
Hvad er det bedste ved at være bedsteforælder?
”Børnene kan mærke, at jeg har tid til dem. Der er fuld fokus på dem, og jeg skal ikke noget andet. Jeg har afsat tiden til dem, så de kan bare nyde, at det er dem, som er i fokus. Nu er nogle af mine børnebørn endda så store, at jeg kan invitere dem ud hver for sig, så det kun er et barnebarn ad gangen. Den store ønsker sig hotelovernatning med farmor, hvor vi tager på hotel og ud og shopper. Og med de andre tager vi på tur med madpakker, det er meget dejligt nogle gange ikke at konkurrere med sine søskende.
Hvordan er det anderledes at være bedsteforælder end forælder?
”Når man er forælder, har man selv ild i røven, man skal så mange ting. Jeg kan huske med mine egne børn, at jeg tænkte, at vi skulle alt muligt, men da jeg så endelig fik tid, så gad de ikke. Man har travlt, når man har sine egne børn, man skal arbejde, opdrage, rydde op. Der er meget, der trækker på ens opmærksomhed.”
Hvornår kan det være udfordrende at være bedsteforælder?
”Med mit yngste barnebarn kan jeg godt mærke, at min fysik ikke længere er den samme. Jeg kan ikke bare springe op fra gulvet, når vi har siddet og leget. Og når jeg skal spille rundbold, så spurter jeg ikke rundt. Men jeg er stadigvæk med.”
Hvordan er det at se sine børn blive forældre?
”Det er grænseoverskridende. Det er jo stadigvæk mine børn, og nu står de selv med det ansvar, det er at have et barn. Jeg kan godt bekymre mig på deres vegne, men det er jo helt uden grund. Jeg siger også altid, at de endelig skal sige til, hvis de skal have hjælp. Men de er jo ligesom mig, de vil gerne klare det selv og på deres egen måde. Og de kan jo sagtens håndtere det, men derfor kan man godt være lidt farmor-mormor-nervøs nogle gange. Når man ikke er med hele tiden, så ved man ikke, hvor dygtige børnebørnene er, og hvor meget de kan. Så man kan nemt blive mere pylret som bedsteforælder end som forælder. Men de har jo styr på det.”
Hvilke ting har ændret sig i forældreskabet, siden du var forælder?
”Mine børn er forældre med stort F. Sådan tror jeg ikke, at vi andre var. Det hele er lavet om. Da min søn var spæd, skulle man lægge ham på maven, indtil han selv kunne vende sig om. Der er man heldigvis blevet klogere, og sådan er det jo med mange ting. Jeg er flov over, at jeg røg i bilen med mine børn på bagsædet, og der var ikke sikkerhedssele på bagsædet.”
Hvilket råd vil du give til dine børn om forældreskab?
”De skal huske, at børnene er til låns. Når ens børn får en vis alder, så kommer man som forælder i anden række, for så kommer børnenes venner i første række. Det kom som et chok for mig. Da jeg pludselig havde mere tid, så ville de hellere være sammen med deres venner. Børn bliver så hurtigt store. Jeg tænkte altid, når de kan det og det, så bliver det sådan og sådan, men man skal bare vende ryggen til i to minutter, så kan de det hele, det går så hurtigt. Men det kan man først se på bagkant. Så jeg vil bare sige, nyd det for pokker. Også selvom det kan være svært at se, hvordan man skal nyde det, når den ene har feber, og den anden har snotnæse.”