Sådan får børn og hund mest ud af hinanden

Når det går godt, og det gør det jo heldigvis for det meste, er de så søde sammen, børnene og deres hunde. De passer på hinanden, de udforsker verdenen sammen, de udmatter hinanden med masser af leg, og de putter og nusser, så resten af familien næsten kan føle sig udenfor. Men det er ikke en selvfølge, at det bliver sådan.

Ulykkelige besøg hos dyrlægen for at få aflivet en hund, fordi den er aggressiv over for enten egne eller andres børn, er ikke et særsyn. Og ret almindeligt er det, at børn er bange for hunde. Lærer vi både børn og hunde nogle gode spilleregler, kan vi imidlertid undgå både angst og aflivninger.

For hunde, specielt den lille hvalp, er børn som udgangspunkt nogle underlige størrelser. De har så mange pludselige bevægelser, de kan finde på at hive én i halen eller i ørene, og de himler op (ligesom de voksne!), bare fordi man tygger lidt i dem med ens skarpe hvalpetænder.

Børnene forstår heller ikke, når hunden ved at lægge sig ind under bordet fortæller, at den gerne vil have noget ro.

„Men man kan ikke forlange, at børn skal vide, hvordan man skal optræde overfor en hund,” siger Dinny Lund.

Hun er rådgiver i Dansk Kennel Klub og har gennem mange år taget rundt til skoler og institutioner for at give gode råd om, hvordan et venskab kan opstå mellem de to- og de firbenede.

„Vi voksne bliver nødt til at lære dem det. For eksempel ved at fortælle, at en hund altid har brug for at kunne slippe væk, og at det derfor er for voldsomt, hvis man går hen og krammer den. Specielt hvis det er en hund, der ikke er vant til børn”.

Alle hunde er ellers som udgangspunkt børnehunde, mener Dinny Lund.

„De er født med at kunne lide børn. Indtil hunden et par gange har mødt et barn, der ikke var sød imod den – som prikkede den i øjnene eller hev den i ørene, og som måske ikke ville lade den sove i fred. Så synes hunden ikke, at børnene er værd at være sammen med,” siger hun.

Ro på og én ad gangen

Når Dinny Lund tager rundt med den rolige labrador retriever Happy, lærer hun børnene, hvordan de skal komme i kontakt med en fremmed hund. Én efter én får de lov til at komme hen og klappe Happy, helst på kinden eller på brystet, men først efter at hunden har snuset til barnets hånd.

„Hvis en masse børn kommer hen mod en hund, kan den føle, at den ikke kan slippe væk, og så bliver den som sagt utryg. Når ét barn stille og roligt kommer hen og lader hunden snuse til hånden, har den derimod styr på situationen.

Og aer barnet hunden på kinden eller brystet og ikke på ørerne, er det rarest, for mange hunde har dårlige ører, der gør ondt ved berøring,” siger Dinny Lund.

Ved den klassiske situation, hvor vi med vores børn møder en hund på gaden, er det op til den voksne at styre situationen. Vi må spørge hundeejeren, om det er i orden at klappe hunden, og er det det, kan dit barn stille og roligt gå hen til hunden.

Mere ukontrolleret er det, når vi kommer gående med et mindre barn i klapvogn, og en glad, løs hund kommer løbende imod os. Her er ro det vigtigste, mener Dinny Lund.

„Der er ingen grund til at råbe og skrige, det hidser både barn og hund op. Men gå imellem dem, snak roligt til dit barn og gå så derfra, mens du ignorerer hunden. Følger den efter, er det som regel, fordi barnet har en kiks eller is i hånden.

Er det tilfældet, så smid det på jorden, så hunden kan få det. Det er jo det, den er ude efter, ikke barnet, og det er bedre at finde en ny is, end at barnet bliver skræmt.”

Det samme gør sig gældende, hvis dit barn selv går med for eksempel en is i hånden, fortæller Dinny Lund. Sig farvel til isen og gå roligt videre.

Hvis du eller barnet tager hånden med isen op i vejret, tror hunden bare, at du vil lege, og du risikerer, at dit barn bliver væltet af hunden.

Skal vænnes til børn

Det er nu ikke kun børn, der skal lære at behandle en hund rigtigt, det gælder også den anden vej rundt. Hos Dansk Dyrlægeforening anbefaler de, at en hvalp skal have tidlig og hyppig kontakt med børn.

Allerbedst er det, hvis hvalpen allerede hos opdrætteren har lært, hvad børn er for nogle størrelser, og at den kontakt bliver holdt ved lige, når hunden kommer hjem til sin nye familie. Oplevelserne skal selvfølgelig være rare og både på børnenes og hundens præmisser.

Bliver en hund tilbudt kontakt med børn, fra den er tre-fire måneder gammel, vil den opfatte børn som en naturlig del af sin verden. Sker det senere i hundens liv, tager tilvænningen længere tid, men det kan sagtens lade sig gøre, så længe børn og hund lærer at tage hensyn til hinanden.

Hunden skal for eksempel lære, hvilket legetøj der er barnets, og hvilket der er dens eget.

Bliver en ny baby født ind i en familie med hund, er det vigtigt, at hunden stadig føler sig som en del af familien, siger Dinny Lund.

„Den skal have de samme rettigheder som før, og så skal den have lov til at snuse til den lille ny. Det er der ingen fare ved, og slikker den barnet lidt, sker der såmænd ikke noget ved det. Hunde er rene i munden. Ved at få lov til at hilse på den lille ny, samtidig med at den bliver klappet og snakket med som før, lærer den lynhurtigt at acceptere barnet. Og den vil mange gange blive den, der passer allermest på det,” siger Dinny Lund.