Sådan får du musik ind i dit barns hverdag

Syv mødre og en enkelt far er ved at sætte sig til rette med hver sin baby på skødet i en stor, blå cirkel. De får selskab af Line Gaardmand, som leder Det Lille Musikhus i indre København. Det er tirsdag, klokken er netop slået tolv, og det er blevet tid til holdets ugentlige times babymusik.

Line Gaardmand begynder at kalde babyernes navne op og sætter et hak på sin liste, hver gang en forælder svarer på vegne af sit barn. Hun finder sit klokkespil frem og slår tonen an til en personlig velkomst til hver enkelt baby.

– Er Isodor her? Han sidder her og lytter. Goddag, goddag til dig, synger hun sammen med forældrene. Og sådan hilser de i fællesskab på alle de små.

Eskild er seks måneder gammel og en af de ældste på holdet. Han sidder på sin mors skød, mens hans øjne nysgerrigt følger Line Gaardmands færden fra barn til barn. Endelig når hun frem til ham, og hans runde, skaldede hoved lyser øjeblikkeligt op i et stort smil.

da hun langsomt begynder at bevæge sig væk igen og videre til Rosa, prøver hans små arme at række ud efter klokkespillet.

Musik og sang kan både være til stor glæde og gavn for dit lille barn. Undersøgelser peger på, at sang kan gøre babyer mindre stressede samt hjælpe de lidt større børn til at udvikle sproget tidligere.

Det er tydeligt, at når børnene har været til babymusik i Det Lille Musikhus nogle gange, så begynder de at genkende musikken, fortæller Line Gaardmand, der er uddannet musikpædagog og trompetist.

– På mine hold fra syv måneder og op bliver det pludselig noget helt andet, for så kan de selv sidde og lege med. Det gør de helt små ikke, for dem er det mere sansepræget. De ligger meget ned, og det er gennem de voksne, de oplever musikken, for det er dem, der synger, bærer dem og danser med dem, fortæller hun.

Syng til maven

Musik stimulerer hjernen

Tilbage på babymusikholdet har forældrene nu sat sig på hver sin stol i en cirkel. Holdet er lige blevet færdige med en lystig omgang samba, hvor babyerne har stået oprejst og danset til Line Gaardmands trompet, mens forældrene har støttet dem under armene og rokket dem fra side til side.

– Nu er det blevet tid til remsen med de gamle koner, siger Line Gaardmand, som selv har skrevet de fleste af de sange, der bliver sunget.

Babyerne er kommet op at sidde på skødet med hovedet vendt mod deres forældre, som bevæger fødderne på rideranke-manér, mens de følger Line Gaardmands instrukser, som hun viser på en tøjdukke. Da remsen slutter, bliver babyerne vendt på hovedet, og det er noget, der især får lille Selma til at stråle.

– Musik har den fordel, at det aktiverer en stor del af hjernen – både den

høremæssige del, men også den motoriske. Vi bevæger os til musik. Det kan vi jo se på børn. Når man spiller musik

for dem, kan de ikke lade være med at rokke frem og tilbage, siger Peter Vuust og tilføjer:

– Man kan også se, at den del af

hjernelappen, der har forbindelse til hænderne, vokser hos musikere, som for eksempel koncertpianister.

Større sproglig forståelse

6 genveje til musik derhjemme

Hav instrumenter ved hånden

Helst percussioninstrumenter som trommer, rasleæg, maracas eller marimba. Det kan børnene finde ud af – og I kan slå rytmen an. I kan også bruge pander eller grydelåg. Eller holde takten ved at slå på bordet.

Syng!

Sange fra din barndom eller tekster, du selv digter. I kan synge de sure pligter lidt sjovere – når I skifter ble eller tøj (Du skal ha’ tøj på, kom nu, kom nu…), børster tænder osv. Det gør ikke noget, at du ikke synger rent.

Bevæg dig

Dans rundt, klap, gå i takt. Det nytter ikke noget at sætte sig ned og vente på, at børnene selv begynder at spille og danse – de lærer ved at se på dig.

Find noget god musik

Gerne noget, du selv kan lide, skrål med og dans. Det skal være sjovt.

Find pulsen

Hvis barnet har kolik eller er ved at få en tand, så giver det ro, hvis I finder pulsen, ligesom hjerteslaget giver ro. Rok frem og tilbage eller gå stille og roligt i en fast rytme.

Genkendelse skaber tryghed

Brug de samme sange. Forskning har vist, at når man har spillet en sang for babyen inde i maven, og han eller hun hører den igen efter fødslen, går hjertelyden ned som tegn på ro.

Kilder: Professor emeritus Inge Marstal og musikpædagog Line Gaardmand.