Det gør din baby lykkelig
Perlende latter og glad klukken. Øh, ikke hele tiden vel? Nogle dage er det mest knirken og utilfredse grynt. Se vores guide til at gøre din baby mere lykkelig.
Nåh, lille mus, er du sulten?” siger du og tilbyder din baby en tår mælk. Men nej.
“Er der noget i bleen?” forsøger du. Heller ikke. “Er du mon træt?” Så snart baby lægger hovedet på puden, klapper øjnene i. Det var altså en lur, din lille skat havde brug for.
Det kan være lidt af en gættekonkurrence at finde ud af, hvorfor baby knirker og grynter utilfreds. Nogle dage trasker du måske rundt med en mæt og frisk, men jævnt hen vranten baby i armene, der bare ikke virker særlig lykkelig.
Trøst dig med, at hvorvidt dit barn er lykkelig ikke står og falder med, at du gætter hvert eneste behov lige på minuttet.
“Det er din beskyttertrang, dine instinkter, din kærlighed, din følelsesmæssige åbenhed over for din babys signaler og reaktioner og din tilgængelighed, der gør, at du får et spædbarn i harmoni og balance,” forklarer psykolog Charlotte Clemmensen.
Så selv om din baby kom til verden uden manual og uden sprog til at fortælle dig, om hun er glad, så tag det roligt. Så længe du prøver dig ihærdigt frem, gør du det helt perfekt.
Tæt på den lille krop
Du kan dog godt gøre noget aktivt, hvis du vil have lidt flere timer, hvor baby stråler af glæde.
“Din lille baby har, som ethvert andet spædbarn, brug for kærlighed, nærvær og omsorg,” siger Charlotte Clemmesen.
LÆS OGSÅ: Pas godt på din babys ryg
Du gør derfor din baby godt, hvis du lader hende ligge tæt ind til din krop, aer hende på håret, holder hendes hånd og nusser og kysser hende, alt hvad du kan slippe af sted med. Dit lille pus kan også blive helt opstemt, når du holder hendes hoved i din hånd og kigger ind i hendes øjne, for så mærker hun dit nærvær. Ligesom kærlige ord er sød musik i de små ører.
“Allerede når baby er et par uger gammel, kan hun genkende stemmer og lyde,” fortæller Charlotte Clemmensen.
Giv dig god tid, når I skal ‘snakke’. Baby er nybegynder og skal først til at lære, hvordan man skiftes til at ‘sige noget’. Smil til hende, og vent tålmodigt. Når hun smiler tilbage, har I allerede en ‘samtale’ kørende, hvor dit barn giver udtryk for noget, som du afkoder og sender en god vibration tilbage på.
“Det gælder om, at du er aktiv og lydhør over for dit barns behov, og at du får udvekslet nogle positive signaler med din baby,” råder Charlotte Clemmensen.
Ræk lige tunge, mor!
Gråd er kommunikation
Lykkeligt glimt i øjet
Hvis du er ked af det
Selv om du nogle gange tager dig en tudetur, fordi det hele er lidt hårdt og uoverskueligt på barsel, sender du ikke baby durk ned i mørket.
“Dit barn tager ikke skade af, at du har en dag, hvor du synes, at alt er forfærdeligt og svært,” beroliger Charlotte Clemmensen. Desuden er det almindeligt, at søvnmangel, udmattelse og hormoner, der går bananas, kan få tårerne til at flyde engang imellem. Men selvfølgelig kan baby mærke dine sindsstemninger.
Så hvis du får en efterfødselsdepression, hvor du bliver grådlabil og har svært ved at give nærvær, skal du søge hjælp. For så kan hverken du eller baby fungere. Men en dårlig dag kan vi alle have. Det er ikke nok til at ødelægge humøret hos en glad og fro baby for andet end et splitsekund.
“Hvis du blot stikker din skat et smækkys, når du er færdig med din lille tudetur, så bliver baby hurtigt henrykt igen.”
LÆS OGSÅ: Tag et kig ind i babys hjerne
LÆS OGSÅ: Følg din babys tigerspring
LÆS OGSÅ: 24 råd om din babys gråd