Farvel til madreglerne: Sådan slipper I for konflikter ved middagsbordet

Smag på maden. Spis op. Tag lidt mere grønt. Gør dit barn, hvad du siger ved middagsbordet? Nå ikke? Det er der en simpel forklaring på. Jo mere vi forældre presser på og bliver frustrerede, desto mindre vil vores børn spise.

"Mange forældre er ofte frustrerede, inden måltidet går i gang, fordi de ved, at der er kampe, der venter dem ved middagsbordet. Forældrene har krav og regler, og når barnet ikke vil gå med til dem, opstår konflikterne. Vi har ofte mange forventninger til, hvordan vores børn spiser. Vi ønsker både, at de har det godt og er sunde og stærke, og vores primære rolle som forsørgere er at få vores børn til at spise. Men samtidig har vi en masse kulturelle normer med i bagagen fra vores egen opvækst, som for eksempel at skulle sidde pænt, spise op og smage på det hele."

Det fortæller Charlotte Seeger, som er specialist i børns spisevaner og rådgiver familier i at skabe madglæde hos børn. Hun opfordrer altid forældre til at droppe deres forventninger. For det kan få mange børn til at tilvælge maden og samværet ved middagsbordet.

"Forældre skal ikke blande sig så meget i deres børns spisning. Drop forventningerne til, hvor meget, hvornår og hvad børnene spiser. For børn skal lære at selvregulere. Det giver dem selvtillid og gør mad til noget positivt, de selv har kontrol over. De har også en stemme, der skal høres," siger hun.

Børnene bestemmer selv

Charlotte Seeger arbejder blandt andet ud fra en model, som den amerikanske familieterapeut og diætist Ellyn Satter har udviklet. Den indeholder seks regler for ansvarsfordelingen omkring et måltid. Tre af reglerne er til forældrene, og tre er til barnet. Forældrene bestemmer, hvornår de spiser, hvor man spiser, og hvad der bliver serveret. Barnet bestemmer, hvor meget af maden det vil spise, hvad af maden det vil spise, og om det vil spise noget overhovedet.

"Som forældre skal vi sætte rammerne for, hvad der bliver serveret. Men børnene bestemmer selv, hvad af det de spiser. Vi skal sørge for er den gode stemning og snakke om alt andet end maden. Det handler om at hygge sig, lege en leg, fjolle og snakke. Ikke om hvor meget og hvad I hver især spiser. Så længe der er noget mad, som børnene kan lide, skal de nok spise det, hvis de vil. Men kun hvis der intet pres er på, og stemningen er afslappet og hyggelig. Børn er faktisk mestre i at spise intuitivt. Det er bare ikke så tit, de får lov," siger hun.

Glad og tryg i maven

Ligesom sundhedsplejerske Dorte Fischer går Charlotte Seeger ind for, at man tilbyder barnet mad, når det er sultent. Om det så er klokken fem om eftermiddagen eller halv otte om aftenen, for det handler om at finde barnets måltidsmønster og holde sig til det. Nogle børn har ikke samme rutiner som voksne og har brug for mad på andre og måske flere tidspunkter end klokken 8, 12 og 18. Det afgørende er at sende børnene i seng med glade og trygge maver, uanset hvornår de har spist.

"Du skal selvfølgelig ikke stå i køkkenet 24 timer i døgnet. Du skal sætte rammerne for, hvornår der er mad på nogenlunde faste tidspunkter. Men for nogle er de tre traditionelle tidspunkter ikke det rigtige. Hvis dit barn er sulten senere på aftenen, så bare giv det en portion havregryn eller en rugbrødsmad. For måske var det ikke sulten, da der blev serveret aftensmad, eller måske var der for meget pres på eller konflikter i luften, som ødelagde dit barns appetit. Hvis det føler sig overvåget, eller mor og far virker frustrerede, så ryger madlysten, for så er deres alarmberedskab aktiveret. Men de bliver ofte sultne, når der igen er ro på nerverne," siger hun.

LÆS OGSÅ: Den store madguide: Det må din baby spise

At børn ikke bare vil spise hvad som helst og kan være virkelig selektive i deres valg af mad, synes Charlotte Seeger er helt naturligt. For det skyldes flere ting. At børnene er blevet presset for meget i spisesammenhænge og derfor har negative associationer med den mad, og at de er mere påpasselige over for madvarer, der smager, ser ud eller føles meget anderledes, end det de er mest vant til.