selvværd børn

10 gode råd: Sådan styrker du dit barns selvværd

Den bedste gave, du kan give dit barn, er et godt selvværd. Så ved junior, at han er god nok, som han er, uanset hvordan han klarer sig i børnehaven, skolen og socialt. Her får du 10 gode råd til, hvordan du kan styrke dit barns selvfølelse.

Denne artikel er oprindeligt udgivet d. 22. november 2017. Efter aftale med familieterapeut Fie Hørby og mentaltræner Carsten Sommerskov er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.

1. DIT BARN KAN SELV

Selvfølgelig er det hurtigere at binde snørebåndene og hælde vand op i glasset for din tumling. Men det giver masser af både selvværd og selvtillid at lade dit barn gøre tingene selv. Det er jo en kæmpe succes at opdage, at man kan selv uden mors og fars hjælp! Nogle gange har vi ikke tid, men så kan barnet måske øve sig på lynlåsen i bilen på vej til børnehaven. Det vigtigste er, at dit barn oplever, at det er i orden at ville prøve selv, for børns største ønske er at blive selvstændige.

2. INGEN ER PERFEKTE

Har du en skarp selvkritiker i mini- udgave derhjemme, skal du først og fremmest tage et kig på dig selv. Er du meget kritisk over for dig selv, har dit barn sikkert fanget det fra dig. Det er vigtigt for dit barns selvværd, at du lærer ham, at det er okay at have fejl, for ingen er perfekte. Hvis dit barn siger ’jeg er dum’, skal du anerkende følelsen, for alle følelser er okay, også de ubehagelige, og så tilbyde din hjælp. ’Er det sådan, du har det? Det må være svært, kan jeg ikke hjælpe dig?’

3. TAG DIT BARN ALVORLIGT

Børn og voksne er ligeværdige, så når barnet beder om en is, skal han kunne mærke, at det er okay at spørge (også selv om det bliver nej). Fejer vi det væk med ’hold så op med det pjat, du har allerede fået’, føler barnet sig forkert, og det lærer, at det skal regne ud, hvornår det er ok at spørge om noget. Det er vigtigt at give dit barn følelsen af, at det, han føler og har lyst til, er lige så meget i orden, som det de voksne føler og har lyst til – det er bare ikke altid, man kan få det.

4. STOP UDSKAMNING OG SKÆLDUD

Skam og skældud er skidt for selvværdet. Når man skælder ud, siger man typisk noget om barnet frem for noget om sig selv, og underteksten i skæld-ud er altid: ’du er dum’. Når du f.eks. siger ’hvorfor skal jeg gang på gang sige til dig, at du skal stoppe med at sparke lillebror!?’, så taler du ikke ud fra dig selv. Prøv i stedet at sige ’jeg vil ikke have, at du sparker din lillebror’ – så fortæller du barnet, hvor dine grænser går, uden at gøre ham forkert. I stedet for ”Det er din skyld, hvis jeg kommer for sent på arbejdet” Kunne du sige: "Jeg vil ikke komme for sent på arbejde, så jeg har brug for din hjælp til at komme hurtigt ud af døren. Kom!"

5. BRUG TID SAMMEN

Vi har ofte rigtig mange planer, når vi skal være sammen. Vi skal i zoo, vi skal på legeplads. Men det kan styrke dit barns selvværd, hvis I er sammen som familie uden noget formål, andet end bare ’at være’, fordi vi her bliver tættere forbundet og ’falder i hak’ med hinanden, uden at der skal ske en masse.

6. TAG ANSVAR FOR OPDRAGELSEN

Bliver du irriteret over, at du hver eneste morgen skal bede dit barn om at rydde legetøjet væk og huske sin taske og ’hvorfor skal jeg sige det igen og igen!?’ Her kan det være godt at huske på, at det er os voksne, der har ansvaret for relationen og samspillet. I stedet for at give barnet skylden, må vi derfor kigge på, hvad vi kan gøre anderledes. Præcis som lederen i en virksomhed gør, hvis noget ikke fungerer. Det kan være måden, vi siger det på, eller at vi glemmer at se barnet, fordi vi har for travlt med, hvad vi selv skal.

7. ANERKENDELSE

’Hvor er du bare dygtig!’ ’Hvor er du god til at tegne!’ Når du roser dit barn for at præstere noget, styrker du dit barns selvtillid. Men når du i stedet anerkender dit barn for være den, han er, styrker du selvværdet – og det er vigtigst. Hvis dit barn ikke har en følelse af at være god nok, som han er, kan hele hans verden vælte, hvis han ikke kan finde ud af at cykle eller læse – og dermed ikke får ros for det. I stedet for at rose dit barn for at kunne hinke, kan du anerkende det ved at sige "Nu hinker du!" Det handler om at sige, hvad vi ser, i stedet for at vurdere det.

8. BLIV EN GOD ROLLEMODEL

Dit barn kopierer både din indre og ydre adfærd. Derfor giver det ofte større mening at kigge på os selv først, når vi gerne vil ændre noget ved vores børn, råder familieterapeut Fie Hørby. For når vi kan se, at barnet kopierer noget ved os, som vi er kede af, kan vi sætte ind ved at gøre noget anderledes. Børn gør, som vi gør, ikke som vi siger.

9. KYS, KRAM OG KÆRLIGHED

Kærlighed og fysisk berøring er afgørende for børns udvikling og trivsel. Men ifølge familieterapeut Fie Hørby oplever mange børn sig om en belastning i stedet for en berigelse, fordi voksenlivet går stærkt, og børnene kan komme i vejen. Vi kan i farten nemt glemme helt essentielle ting som nærværet omkring at få sagt ordentligt hej, farvel og godnat til hinanden. Børn føler stor ansvarsfølelse for deres forældres velbefindende, så når vi voksne er irritable, føler barnet ofte, at det er dets skyld. Så når junior spørger, hvorfor du arbejder så meget, skal du ikke svare ’så vi har råd til, at du kan gå til fodbold’. Sig hellere ’fordi jeg godt kan lide at arbejde’, så det handler om dig, og ikke barnet.

10. GODE VENNER ER VIGTIGE

En eller flere gode venner kan være med til at få dit barn til at føle sig betydningsfuldt og vigtigt, og det betyder meget for selvværdet. Du skal selvfølgelig ikke presse legeaftaler ned over dit barn, men grib mulighe - den, når du ser et spirende venskab, og vær med til at styrke det ved at tale om vennen derhjemme eller sørge for, at de kommer til at lege sammen.

Hvad har dit barn brug for?

0-2 år:

Små børn har mest brug for fysisk kontakt for at føle sig trygge og betydningsfulde, især når de kommer hjem efter en dag i institution. Du kan starte selvværdstræningen tidligt, fx ved at udvide pegebogen med flere ord: 'Her er elefanten. Elefanten kan godt li’ dig. Elefanten synes, du er sød.'

3-5 år:

Børn har nu meget brug for at blive set. ’Se mig!’ betyder dog ikke ’ros mig for det, jeg gør’, men bogstaveligt talt SE mig, læg mærke til, at jeg cykler eller hopper. Mentaltræner Carsten Sommerskov foreslår, at du læser godnathistorier op for barnet, hvor hovedpersonen siger til barnet ’du er sød’ eller ’du er dejlig’.

6-9 år:

Når børn starter i skole, har de typisk brug for hjælp til deres følelser, fordi verden ændrer sig. De har brug for at blive taget alvorligt, når de siger, at de er vrede eller ikke føler sig gode nok. Carsten Sommerskov arbejder ofte med en leg, der kan styrke følelsen af, at andre kan lide én og hjælpe med at lære bogstaverne. Start med bogstavet A, som kan betyde, at ’mange holder A dig’. Lad barnet male en masse A’er, for ’når du skriver et A, tænke du på, mormor holder af dig, morfar, vennerne, katten, hunden holder af dig...’ så går I videre til B, som kan være, at ’mange Be’r om at lege med dig’.

10 år +:

De fleste børn begynder at trække sig, og vennerne bliver vigtigere. Det er helt normalt, at de sidder længe på værelset, så de skal ikke føle sig forkerte. Der er også lege, som kan styrke selvværdet, siger Carsten Sommerskov. Det kan være boldspil, hvor den, der kaster bolden, skal sige en positiv ting om den, der griber bolden, eller det kan være kortspil, hvor man siger positive ting om den, der vinder. Men husk, at det ikke handler om at rose det, barnet er god til – men om den, han er.

Selvværd versus selvtillid

Selvværd betyder, at man kan lide sig selv for den, man er.

Selvtillid betyder, at man kan lide sig selv for det, man kan.

Når du roser dit barn for at cykle eller hoppe, styrker du barnets selvtillid – men det kan også give oplevelsen af at skulle præstere for at være god nok. Når du i stedet anerkender dit barn, gør du barnet bevidst om, hvem han er, og at han er god nok, som han er.

Kilde: Fie Hørby

Om eksperterne

CARSTEN SOMMERSKOV

Mentaltræner og forfatter, har 30 års erfaring med undervisning i bl.a. selvværdstræning. Se mere på sommerskov.dk.

FIE HØRBY

Fie Hørby er uddannet psyko- og familieterapeut. Hun er medindehaver af Black bird Institute i Hellerup, som uddanner forældre og fagfolk i relationskompetence, familierådgivning og familieterapi. Hun er derudover forfatter til bestselleren 'Drop Opdragelsen!' Se mere på fiehoerby.dk.