Sådan bliver I kærester igen!

Engang var den der. Gnisten. I var kærester og uadskillelige. Og lagnerne var krøllede, og tiden flød med kys og nærvær. Nu er det småt med timer til at dyrke kærligheden, og børnene fylder meget.

Det er ikke for sjov, at der bliver skrevet bøger med titler som ”Når to bliver til tre”. For det er en svær kunst at blive forældre og samtidig holde liv i det parforhold, man havde, før man blev mor og far.

Lidenskaben erstattes af pusletid med baby, og samtalerne til langt ud på natten reduceres til planlagt voksentid hver anden uge fra klokken 19-20.

Blespanden lugter, tallerkner med størknet havregrød er en fast bestanddel af spisebordet, og de mørke rande under øjnene vidner om for lidt og afbrudt søvn.

Små børn er en prøvelse for parforholdet, men på trods af størknet havregrød og for lidt søvn kan det faktisk lade sig gøre at bevare gnisten, siger to af landets fremtrædende parterapeuter, Martin Østergaard og Finn Korsaa.

Morrollen og mandigheden

4 scenarier – fire løsninger

1. Den styrende kvinde

Scenarium: Hvis en kvinde bliver spurgt om, hvor mange børn, hun har, og hun med en vis sarkasme kan finde på at svare: „Tre! To børn og en mand,” er hun en typisk styrende kvinde. Sexlivet er gået i stå. Hvem har lyst til at gå i seng med henholdsvis sin mor eller søn?

Symptom: Denne form for sarkastisk humor vidner om en kvinde, der savner en mand, som kan give hende et voksent modspil. Af samme grund omtaler hun ham som sin søn – og ikke en ligeværdig partner.

De har begge mistet respekten for hinanden.

Manden føler ikke, at han kan gøre sin kone tilfreds, og hun er blevet træt af at leve sammen med en mand, der skal roses og have anerkendelse i form af sex. Hun ville ønske, at han opførte sig som en mand, der gav hende, hvad hun har brug for.

Løsning: Manden kan have svært ved at finde ud af, hvor han skal gøre af sin mandighed, efter at forelskelsen er blegnet, og konen er blevet optaget af børnene. Måske har hans egen far været en passiv figur i barndomshjemmet, og derfor ved han måske ikke, hvordan han skal gebærde sig. 

Kommer hun fra et hjem, hvor hendes mor var meget styrende? Er der en risiko for, at de gentager deres forældres roller? Uanset hvem der har ret eller uret, er det væsentlige, at begge parter har et lige stort ansvar for tingenes tilstand.

De skal arbejde på at kommunikere med hinanden som voksne mennesker. En konkret øvelse kunne være at tænke over, hvad deres mandighed og kvindelighed rummede, inden de fik børn.

2. Mors pæne dreng

Scenarium: Når mors pæne dreng vil forføre, trækker han i arbejdstøjet og bygger skabe, samler reoler, borer huller og ordner vaskemaskinen. „Se, hvor dygtig jeg er!”

Man kan finde ham på byggemarkeder om lørdagen, hvor han køber alt det, som (han regner med) kan skabe en meningsfuld weekend for ham og konen. Men det er aldrig godt nok, synes hun. Men han føler ikke rigtig, at han får anerkendelse nok og ophober derfor med tiden en uvilje mod sin kone.

Erotikken er død.

Symptom: Han vil gerne gøre hende tilpas og opfylde hendes krav, og han har en tendens til at sætte hende op på en piedestal. Han appellerer til hende, som en dreng gør til sin mor, og vil have ros.

Løsning: Men en voksen mand har ikke brug for ros. Mand dig op, mand, og gør op med din afventende holdning over for din kone.

Tag initiativer, sig, hvad du vil have, og lad være med at sætte hende op på en piedestal hele tiden. Kan din søgen efter anerkendelse være et levn fra din barndom, hvor du også søgte mors anerkendelse?

Forsøg at gøre op med det behov og sæt dig mere i respekt.

3. Modsatte kønsroller

Scenarium: Det kønsspecifikke står på hovedet i dette parforhold. Det er manden, som har de verbale evner, og som vil snakke – også om følelser. Ofte lever han sammen med en kvinde, der er lidt mere lukket og reserveret end ham selv, og han føler, at der er nogle personlige ting, hun bør arbejde på.

Han provokerer hende med sine verbale evner og påtrængende krav om nærhed og samtale, som hun opfatter som et kvindeligt træk. Sommetider ender hendes frustration med, at hun eksploderer.

Symptom: Ofte var de meget forelskede i hinanden, da de mødtes. Men de ”omvendte roller” kan føre til et større had end i andre forhold.

Han hader hendes uorden og manglende feminine sider, og hun tænder af, når han sidder og kigger på hende og trænger sig på med sine behov for at tale.

Løsning: Parret skal arbejde på at acceptere, at de er anderledes. Der kan være et selvhad forbundet med at være anderledes, som man kender fra andre minoriteter, og derfor kan det faktisk være ekstra svært at acceptere hinanden og sig selv.

Hun skal anerkende ham for det, han er god til, og han skal lade være med at presse hende til samtaler om ditten og datten. I denne type forhold skal man passe meget på med ikke at kritisere hinanden hele tiden.

4. Den følelsesfulde og intelligente kvinde

Scenarium: Hun er en kvalitetsbevidst, veluddannet kvinde, der gerne vil leve et rigt liv med familien og være i konstant dialog med sin mand. Hun har ordet i sin magt, og det er blevet hendes livsopgave at få familien til at fungere.

Hun er lidt skuffet over, at han ikke bidrager nok til det fælles projekt, og beder ham derfor hele tiden om at gøre forskellige ting. Han lader sig styre lidt for meget rundt i manegen og glemmer at sige og kæmpe for det, han gerne vil have. Sexlivet er gået i stå, og det kan både være manden og kvinde, der har mistet lysten.

Symptom: Dette scenarium er, ifølge Martin Østergaard, det mest almindelige. Hun glemmer i sin frustration over tingenes tilstand at opføre sig ordentligt over for ham, og det vil blandt andet sige at huske at rose og anerkende ham for de ting, han gør.

Mænd vil ifølge Martin Østergaard meget nødigt gøre kvinder kede af det, så manden glemmer at give sin kone det modspil, som er nødvendigt. For eksempel at stå fast på sit behov for at slappe af med en fodboldkamp frem for at styrte rundt med en hammer i hånden og hænge billeder op, når han kommer træt hjem fra arbejde.

Løsning: Populært kan man sige, at manden skal lære at give sin kone modspil, og hun skal lære at give sin mand medspil og møde ham med almindelige menneskerettigheder såsom respekt. Man kan ikke sige noget modbydeligt og forvente, at det er et oplæg til debat.

Hvis hun ønsker, at han skal blive bedre til at snakke med hende, så ros ham for det, når det endelig sker. ‘Hvor var det dejligt at snakke med dig’. Med tiden vil han tø mere op, når han vænner sig til den nye – mere respektfulde – samtaleform.