Sebastian Lynggaard fik ét konkret råd af andre mænd, inden han blev far
Herlige Svend aka Sebastian Lynggaard har oplevet alt fra ekstrem taknemmelighed til vilde katastrofetanker under kæresten Dittes graviditet. Han har været på weekendkursus i rebozo – og så glæder manden, der elsker nuttede dyr, sig til at vises sin datter en giraf !
Var graviditeten planlagt?
“Ja, det var totalt planlagt. Jeg har mange venner, som har haft store udfordringer, så fra min side var jeg totalt forberedt på, at det kunne tage flere år og kræve sundhedsmyndigheder og forsikring og det hele. Det endte så med at tage et kvarter. Heldigt for os.”
Hvad var din første følelse, da Ditte blev gravid?
“Taknemmelighed. Fordi jeg ved, at det ikke er lige nemt for alle. Jeg har tænkt over, at der er øjeblikke, hvor du bare ikke kan fake følelsen – kroppen fortæller dig umiddelbart, hvordan du har det. Det var første gang, jeg blev ramt af taknemmelighed, og jeg har været taknemmelig mange gange siden. Og bekymret. Jeg bekymrer mig om alt – det er både jeg og Ditte gode til – vi tænker alle de værste scenarier igennem altid. Den slags katastrofetænkning har jeg oplevet hele vejen igennem graviditeten. Jeg var mere nervøs for den 12 ugers scanning, end alle de eksamener jeg nogensinde har været til. Det handlede om babys sundhed, men også om hvordan min kæreste og jeg ville reagere. Er det tvillinger? Jeg har jo ikke privatøkonomi til så mange børn!”
Ville du gerne kende kønnet?
“Først jeg ikke ville vide det. Men da jeg fandt ud af, at det var en pige, så blev jeg så glad. Jeg stod i kælderen på Hvidovre Hospital og græd. Det havde jeg ikke regnet med, at jeg ville, men jeg var euforisk.”
Hvordan har du oplevet Ditte under graviditeten?
“De første par måneder var hårde, der var mange hormoner, og jeg oplevede Ditte som fuldstændig vanvittig. Jeg tænkte meget over, hvad der skete med Ditte, mens Ditte bekymrede sig over, hvad der skete i hendes krop. Når man så samtidigt er to personer, der arbejder meget hjemme, så bliver 45 kvm pludseligt meget små. Men jeg har så meget respekt for, hvad der foregår i Dittes krop – hun har produceret et kilo muskelmasse og helt nye organer til et nyt lille menneske!”
Hvordan har du som ny far oplevet sundhedssystemet?
“Jeg har forsøgt at gøre mig tilgængelig så meget som muligt. Der er selvfølgelig en masse information, der kun bliver sendt til Ditte og ikke mig, men jeg tror, at vi skal insistere på, at vi er her. Vi skal øve os i at skrive de ting ned, vi gerne vil vide, som vi bekymrer os om og interesserer os for som fædre. Jeg forstår godt, at den sundhedsprofessionelle tager hånd om især kvinden, der jo bærer barnet. Så jeg tænker, det handler om at være opmærksom. Det har jeg prøvet at være.”
Hvilke tanker havde du gjort dig om fødslen?
“Jeg håber, jeg kan bidrage med tryghed for Ditte – og så drømmer jeg om, at jeg kan få lov til at lave noget rebozo undervejs. Jeg har for fanden været på en forlænget weekend for at lære det og har øvet mig voldsomt. Men manden står jo på sidelinjen under fødslen, og det er jo fair nok – jeg er bare så taknemmelig over, at jeg får lov til at være med. Og så har jeg fået så mange beskeder fra mænd, der anbefalede mig på det kraftigste at se en fødestue før selve fødslen.”
Hvad glædede du dig mest til ved at blive far?
“En af mine venner sagde, at han glædede sig mest af alt til at vise sit barn en giraf. Det kan jeg bare godt sætte mig ind i! Forestil dig at vokse op i en lejlighed, og så står man der i Zoo en lørdag og ser en f#%& giraf sammen! At det dyr findes. Jeg glæder mig til at se min datter opleve og opdage verden i sit tempo.”