Konservative shiamuslimske partier
i Irak vil sænke den seksuelle lavalder fra atten til ni år.
Det skriver blandt andet mediet The
Telegraph.
Hvis lavalderen sænkes, bliver det lovligt
at have børneægteskaber, at have en seksuel relation til et barn, og så vil
det blive normaliseret, at piger i arrangerede ægteskaber kommer hjem og bor hos
deres mand tidligere, end det er tilfældet nu.
Samtidig vil lovændringen fjerne
kvinders ret til skilsmisse, arv og flere basale forældrerettigheder.
Forslaget blev andenbehandlet
tilbage i september, og hvis det bliver endeligt vedtaget, vil irakiske
kvinders rettighedsstatus blive skruet tilbage til tiden før 1959.
Ifølge de konservative
shiamuslimske partier, som ønsker at ændre den nuværende lovgivning, skal det
gøres for at beskytte pigerne mod ”umoralske forhold”. Som loven ser ud nu, stemmer den ikke overens med deres fortolkning af den islamiske lov.
Et overgreb mod piger
Og hvilke konsekvenser kan det så få for
pigerne?
Sex & Samfund har ingen
programmer eller aktiviteter i Irak, så de kan ikke udtale sig om den
pågældende situation. Men de har mange indsatser i bl.a. afrikanske lande, og
derfra kender de konsekvenserne af børneægteskaber.
”De unge piger får stjålet deres
barndom og deres mulighed for at udvikle sig som selvstændige individer. De er
jo hverken emotionelt, mentalt eller fysisk i stand til at indgå i et ægteskab,
og det er ikke en beslutning, de selv træffer – den bliver truffet af deres
forældre. Alt for ofte betyder det også, at de skal flytte hjemmefra og ind hos
mandens familie, at de mister retten til skolegang og at de generelt får
frataget retten til at definere deres egne liv. Børn skal simpelthen ikke være
i ægteskaber," siger generalsektræter i Sex & Samfund, Majbrit Berlau.
Børneægteskaber bliver ofte indgået for at sikre pigen økonomisk. Men når det sker, bliver pigerne frarøvet en barndom, en uddannelse og en fremtid, de selv skaber. De er også i farezonen for at blive kontrolleret af en partner, at blive isoleret socialt og at blive tidligt gravide.
Ifølge FN's børnekonvention er alle
stater forpligtet til at beskytte børn mod den form for overgreb og krænkelse,
det er at indgå i et ægteskab. Så når de i et land som Irak vil sænke
den seksuelle lavalder for at beskytte piger mod ”umoralske forhold”, så er det
helt modstridende, mener Majbrit Berlau.
”Man beskytter ikke børn ved at
legitimere børneægteskaber. Man gør akkurat det modsatte. Børn i den alder har
slet ikke en seksualitet, der gør dem klar til at indgå i en seksuel relation
med en voksen, og derfor bliver det et decideret overgreb. Og hvis det
katastrofalt også ender i graviditeter, så kan de unge kroppe slet ikke klare
at bære og føde et barn. Det kan ødelægge dem rent fysisk, hvis ikke det ender
med, at de mister livet.”
Hvad bliver der gjort?
UNICEF arbejder i Irak og har blandt andet fokus på pigers
rettigheder. Lige nu er de også i kontakt med myndighederne, og Line Grove Hermansen, der er direktør for kommunikation i organisationen, fortæller om, hvordan UNICEF normalt arbejder med børns rettigheder i lignende situationer:
”Stort set alle verdens lande har forpligtet sig til at overholde Børnekonventionen, og det holder FN’s
Børnekomité blandt andet øje med. Vurderingen vil med al sandsynlighed være, at hvis en
sådan lovændring vedtages, så begår Irak et brud på konventionen. Det vil føre
til et internationalt pres på flere måder, hvor andre aktører vil kritisere
landet og gøre det klart, at de har overtrådt de aftaler, vi lande har indbyrdes,
og at det først og fremmest går ud over børn, men også ud over vores samarbejde
med hinanden. I nogle tilfælde kan det også ske, at f.eks. virksomheder vælger
at trække aftaler, når lande ikke beskytter børn og overholder konventioner.”
UNICEF arbejder også på et lokalt plan, hvor de har en
direkte kontakt til befolkningen i et land – for eksempel i Irak.
”Vi har mange steder medarbejdere, der arbejder i
lokalsamfund, hvor piger risikerer at blive giftet bort tidligt, og så
taler vi på lokalniveau med bl.a. forældre eller religiøse ledere. En
konsekvens ved at nedsætte den seksuelle lavalder er, at piger udsættes for
mange risici, fysisk og psykisk – og selvfølgelig tidlig graviditet, der på
alle måder skader helt unge piger. En konsekvens kan også være, at mange piger
ikke vil komme i skole, og vi ved, at skolegang er afgørende. Nogle steder kan
vi sætte ind og f.eks. tilbyde gratis skolegang for at gøre det mere
attraktivt at sende pigerne afsted,” siger hun og fortsætter:
”Både lokalt og globalt gør vi også meget for, at børn og
unge kommer til orde. Voksne har et beskyttelsesansvar overfor børn, og børn
har et krav på at blive hørt. Jeg er sikker på, at spurgte du f.eks. et ungeråd
i et land som Irak om, hvad de ville anbefale, ville svaret været tydeligt. Jeg
kan ikke forestille mig en pige, der ville ønske sig en sådan lovgivning. Og
spørger man en pige, om hun vil giftes tidligt bort og gå derhjemme eller gå i
skole, så vil svaret være skolen.”
Del, del, del på sociale medier
Generalsekretær i Sex & Samfund,
Majbrit Berlau, opfordrer til, at man bruger sine sociale medier til at sætte
fokus på emnet – og også andre konflikter i verden, hvor kvinder og børns
rettigheder undertrykkes.
”Det er så vigtigt, at vi ikke glemmer kvinder og børns
rettigheder. Der er mange stærke bevægelser rundt om i verden, der prøver at
undertrykke kvinder, piger og børn, og derfor er det vigtigt, at vi ikke lukker
øjnene. Selvom det er hårdt og svært, så er det helt nødvendigt, at de af os,
der har et privilegeret udgangspunkt, bruger vores frihed til at holde fast i,
at alle bør og skal have ret til grundlæggende individuelle rettigheder. Og
derfor bør man ikke stoppe med at dele ting om det på de sociale medier.”
Det er Line Grove Hermansen fra UNICEF enig i, for det er vigtigt, at folk får øjnene op for, hvad der foregår. Men der kan også opstå en ulempe, når debatten bliver taget til sociale medier.
”Alene det, at folk på nettet taler om pigerne i Irak og
deler nyheder fra det, gør, at der kommer et internationalt fokus på problemet
– og det er godt, selvom det også i nogle tilfælde kan skabe endnu stejlere
holdninger. Men det er vigtigt ikke at stoppe dialogen og tale om, hvorfor
pigers rettigheder er vigtige.”
Helle Lykke Nielsen er lektor og ph.d. ved Center for Mellemøststudier på SDU, og hun følger også sagen tæt. Hun tror på, at den store opbakning fra omverdenen kan gøre en forskel.
"I 2014 og 2017 blev der stillet forslag om det
samme, hvilket fik mange veluddannede kvinder fra byerne til at gå på
barrikaderne, og dengang lykkedes det at få forpurret at ændre loven. De kvinder
ser vi også gå i gang nu, og de har brug for at vide, at verden følger deres
kamp."
Der er valg til parlamentet i Irak næste år, og Helle Lykke
Nielsen tror, at forslaget kommer op igen nu, fordi partierne går efter at
fiske konservative shiamuslimske stemmer hos nogle af de grupper, der ikke
plejer at stemme.
Derfor gælder det om at mobilisere støtte til dem, der
kæmper for det modsatte, siger hun.
"Som dansker kan man gå ind og følge nogle af de irakiske kvinder, som er aktive i kampen og gøre det synligt, at der er modstand. Jo flere følgere, jo mere modstand, og det kan være med til at gøre indtryk på dem, der skal stemme for eller imod."
Hun foreslår, at man går ind på iq.parliament.iq og finder
nogle af de kvindelige medlemmer af parlamentet (kvinder udgør i alt 29 procent
af parlamentet) og finder ud af, hvem af dem, der arbejder imod at sænke den
seksuelle lavalder, så man kan give sin støtte på f.eks. Instagram.
Man kan også støtte organisationer, der
arbejder med børns rettigheder i landet.
