Skudår fødselsdag

Ida fylder 4 år i dag – selv om det er hendes første ’rigtige’ fødselsdag

Hun er født den 29. februar 2012 - et skudår. Og heldigvis, siger Idas mor, for den dag er helt speciel.

Hvordan fejrer I Idas fødselsdag?

Normalt fejrer vi hendes fødselsdag 1. marts. Det forekom os mest naturligt, fordi den dag kommer efter den 28 februar, når der ikke er skudår.

Adskiller denne ’rigtige’ fødselsdag sig fra de forrige? 

Børnehaven kommer med hjem for at fejre fødselsdag for første gang, men det sker på grund af den alder, Ida har nu. Det ville ske, uanset om der var skudår eller ej. Ellers gør vi det på samme måde i år, som vi har gjort det de andre år.

Synes I Idas fødselsdag er noget særligt i år, hvor der igen er skudår?

Hvad siger Ida selv til at have fødselsdag denne dag – forstår hun det?

Hun ved godt, at hun i år har fødselsdag på nummer 29 i kalenderen, for den findes i år. Eller har hun bare fødselsdag på nummer 1. Det er først nu, hun er blevet gammel nok til at forstå det. Ellers har hun været mere optaget af, at mormor har fødselsdag på nummer 24, og hun selv på nummer 29 – nogle gange. Ida ved endnu ikke, at den 29. februar er noget særligt, men det føler hun måske, når hun bliver ældre.

Hvad synes du om at have et skudårsbarn?

Det er faktisk meget sjovt. Det er noget lidt specielt at have et barn, der kom til verden på sådan en særlig dag.

Hvad tænkte du under graviditeten – var du nervøs for at ramme den 29. februar?

Nej, for jeg havde egentlig termin den 18. marts, men på grund af svangerskabsforgiftning blev jeg sat i gang den 28. februar. Den dag ville hun imidlertid ikke ud, selv om vi havde håbet på det. I dag er det heldigvis bare fint og lidt specielt, at hun kun har fødselsdag på den oprindelige fødselsdato hvert fjerde år.

Hvordan reagerer andre på, at Ida er født den 29. februar?

Faktaboks

Familien

Ida Christiane Jacobsen, 4 år i dag

Mor: Bettina Jacobsen

Far: Morten Sørensen

Bor: I Vammen i Midtjylland

Når folk hører, at hun har fødselsdag den 29. februar, spørger de oftest: ”Nå, hvad gør I så?”, eller ”Hvad står der på hendes sygesikringsbevis?”. Der står selvfølgelig den 29. februar, for det er jo den dag, hun er født. Nogle har også sagt, at hun nu har sin første fødselsdag og sådan set kun bliver et år. Men så må jeg sige, at hun er meget fremmelig af en etårig at være.

eg kan egentlig godt forstå, at folk spørger, for de har jo ikke tænkt over, hvad man gør, på samme måde som vi har. Det var naturligt for os straks at tænke fremadrettet og overveje, hvordan vi skulle fejre Idas fødselsdag.

Har du et råd til kvinder, der føder i dag?

Vær ikke nervøs for at føde i dag. Tag det som en oplevelse. Dit barn bliver født på en særlig dag sammen med få andre. Der er ingen grund til panik.

LÆS OGSÅ: 5 ting du sagtens kan bruge mindre tid på, når du har børn

LÆS OGSÅ: Hurra, 1 år: Den første fødselsdagsfest

LÆS OGSÅ: 41 geniale gaveideer til barnedåb og navngivning