"Kære småbørnsforældre, skru ned inden I brænder ud"

Hvis du hører til dem, der mener, de har rigelig tid og masser af kræfter nok til at klare hverdagen, så behøver du ikke at læse videre. Denne artikel er nemlig slet ikke til dig så. Men vent lige et øjeblik… Måske du nok alligevel bør kigge med, for monsteret – bedre kendt som Udbrændthed - er ikke kræsen, når det kommer til hvem, det kaster sig over.

”Jamen, jeg er vild med mit job. Det vil aldrig ske for mig. Jeg kan faktisk godt lide at føle mig lidt stresset…” Hvis du sidder i ro og læser dette, så vil du måske kunne høre Udbrændthedens hensynsløse latter. For den er nemlig fuldstændig ligeglad med, hvad du siger.

Det er nemlig sådan, at mellem 10 og 15 procent af os mærker symptomer på for højt stressniveau hver dag. Og i mellemtiden sidder Udbrændtheden helt stille og ser på, mens dine binyrer arbejder på højttryk for at producere ekstra kortisol og adrenalin til din stressede krop.

Den fniser, når du ignorerer kroppens tegn på, at den skal have en pause, og efter lang nok tid er kroppens stressregulerende system også slidt, og monsteret Udbrændtheden kan tage helt over. Udbrændtheden vil have, du skal sove længe, den lammer dig og gør, at du ikke kan gå på arbejde – selv om du ønsker det. Nogen folk overkommer dog hvad som helst for at komme på arbejde. Det ved jeg, for jeg var en af dem.

Lyt til tegnene

Med tre børn under syv år, spændende arbejdsplads og verdens bedste kollegaer glædede jeg mig til at komme på arbejde hver eneste dag. Og den dag i dag kan jeg stadig ikke sætte fingeren på, hvad det præcis var, der var for meget af. Job eller stress?

At gøre det godt på arbejdet gør, at kroppen producerer det herlige hormon dopamin, som er den følelse, du får, når du får ros og bekræftelse fra andre. Hvis du oplever akut stress samtidig med, du arbejder (for) meget, producerer kroppen adrenalin og kortisol, hvilket gør det svært at mærke smerten.

Så, hvilke tegn var det lige, du skulle lytte til? De tegn, der hurtigst viser sig, er søvnproblemer, og så har man svært ved at koncentrere sig og være til stede og tankerne kører rundt konstant. Man bliver hurtigere irriteret, og man har svært ved at sige nej. Den negative følelse tager over, og man vil ofte ikke føle sig god nok på sit arbejde. Og så er det, at man skal passe på, siger psykolog Tonje Holt fra Folkeinstituttet i Norge.

Jeg kan kende mig selv i de symptomer fra tiden op til, jeg mærkede udbrændtheden. Men gør alle ikke det en gang imellem? Selv dem, man mindst tror det om. Psykolog Tonje Holt siger faktisk, at det oftest er de mest pligtopfyldende, der bliver ramt. Siden det nærmest forventes af os, at begge forældre arbejder, kan det at vende tilbage til et fuldtidsjob efter endt barselsorlov være et større chok for os end for forældre i andre lande.

I andre lande er det mere normalt at skære ned i arbejdstiden for at prioritere familien. Her tror vi på, at vi må klare begge dele fuldt ud, og det er en af årsagerne til, at vi ofte lader tingene løbe for langt ud, siger Tonje Holt.

Hun anbefaler alle, at man laver en lille plan for sig selv over hvor meget, man skal arbejde. Og den plan skal ikke overskrides. Større projekter på arbejdet kan være med til, at den plan går i vasken, og her er det vigtigt, at man involverer sin nærmeste leder, som også skal forstå, at din livssituation ikke er den samme som før, du fik barn. Men mange gør det modsatte – kører på for fuld skrue efter barslen for at bevise, at man stadig kan.

Effektivisering stresser

Når man virkelig begynder at føle sig udbrændt, føler man en uro i kroppen. Angst, hjertebanken eller svimmelhed. Din krop forsøger at fortælle dig, at den ikke kan længere.

Følgerne, efter at have været ramt, er store. Tonje Holt fortæller, at det kan tage meget, meget lang tid at komme sig, og at det nærmest er både fysisk og mentalt umuligt at ’tage sig sammen’, når man først ligger der.

Jeg vil ganske enkelt anbefale alle at være gode ved sig selv og lytte til kroppens meget tydelige signaler og tage dem rigtig alvorligt.

Selv ignorerede jeg alle signaler, så længe det overhovedet kunne lade sig gøre. Jeg fik en slags panikanfald midt i kantinen en dag, tog hjem, lagde mig og rejste mig først dagen efter. Jeg havde ondt i hovedet, smerter for brystet, rystede på hænderne og var svimmel. Og det eneste jeg tænkte var, at det nok bare var en virus. ”Om tre dage er jeg nok klar til at tage på arbejde igen,” tænkte jeg. Og glædede mig.

Spoiler alert: Sådan gik det ikke. Jeg var sygemeldt i et halvt år, og der gik et år før, jeg var tilbage på fuldtid. Hvordan var det dog muligt at være så blind?

Hmm, det er nok ikke så underligt. Vi lever i en verden, hvor svaret til spørgsmålet ’Hvordan går det?’ ofte er: ”Jeg er superstresset! Hvad med dig!?” Vi nævner tit stress, men vi bruger det som et slags bevis på, at vi har styr på vores liv og vores karriere – og ikke som en reel følelse.

Presset om at skulle effektivere og work smarter på mange arbejdspladser og at skulle realisere sig selv er bare en utrolig dårlig kombination. For det er ensomt, og vi klarer os ikke særligt længe uden mennesker omkring os. Det kan føles som om, alle er travle, og så virker det måske lidt ligegyldigt at klage over, man selv har lidt for travlt. Der er vel mange andre småbørnsforældre – ligesom jeg – der slider med at nå det hele?

Udbrændt og uretfærdigt

I psykologien findes begrebet ’spillover-effekten’, som handler om, hvordan de forskellige dele af dit liv bliver påvirket af hinanden. Hvis du har det godt på arbejdet, har du det også godt derhjemme. Er du brugt på dit arbejde, går det ud over dem derhjemme.

Forskning viser, at dit job påvirker situationen derhjemme mere end den anden vej rundt. Det er for mange nemmere at klare arbejdsdagen med mavesmerter og hovedpine, end det er at klare en lignende dag derhjemme i den tilstand. Og så har man sjældent kræfterne til at gøre noget ved det, og udbrændtheden har ramt. Mange undervurdere den stærke drivkraft, man får, når man skal være der for sine børn. Den er langt stærkere, end man troede, var muligt. Det kryds-pres, der sker, når man også skal præstere på sit arbejde, er virkelig stort, forklarer Tonje Holt.

Det kan føles meget uretfærdigt at blive ramt af udbrændtheden. Du har muligvis aldrig arbejdet så hårdt samtidig med, du er god forælder derhjemme. Og alligevel kommer monsteret snigende. Men kan man ikke bare løbe fra udbrændthed, når nu man er i gang med det høje tempo? Nej! Det er lige præcis det, de fleste prøver på, og de rammer muren. Med et brag. Og så kommer de tilbage på arbejdspladsen et halvt år senere med ny frisure og et over happy ansigtsudtryk. Det er nemlig svært at tale om – den udbrændthed. Det er stadig mærkeligt tabubelagt – ligesom depression, angst og andre psykiske lidelser.

At brænde for noget

Ordet ’udbrændt’ er egentlig et meget kraftfuldt ord. Hvis nogen er brændt ud, så har de vel i det mindste brændt for noget inden, de brændte ud, ikk? Mennesker, som er engageret, har øget risiko for blive udbrændt, skriver psykologerne Atle Roness og Stig Berge Matthiesen i bogen 'I klem eller balanse'.

De skriver også, at personer med høje mål og forventninger er ekstra udsatte. Og sådan vil vi jo egentlig gerne være. En, som brænder for noget. Men hvis du har et arbejde, hvor dine kollegaer - eller endnu værre – din chef – ofte minder dig om, at I har vildt travlt, så er er dit arbejdsmiljø ikke sundt. Hvis følelsen af stress varer over lang tid, og du ikke har nok tid og ressourcer til at få løst dine opgaver, så kan du være i farezonen for at blive udbrændt.

Og ligesom ingen planlægger at få diabetes, så er der aldrig nogen, der har kunnet forudse sin egen udbrændthed. Man vælger ikke at blive udbrændt. Ofte kan det være lettere at se udefra, og hvis du fornemmer, at en omkring dig løber lige direkte mod muren, så bør du hjælpe med at sætte farten ned. Selv havde jeg flere gode kollegaer, som forsøgte at sige til mig, at jeg virkede stresset, men jeg kunne ikke tage det ind.

At jeg mistede appetitten, pludselig fik psoriasis og gentog mig selv på møder som en papegøje gjorde heller ikke det store indtryk på mig. Jeg blev sur på min krop og mit hoved, som jeg følte, svigtede mig. Jeg havde jo lyst til at arbejde. Derhjemme var jeg irritabel og overfølsom, og jeg kunne til sidst ikke se Nyhederne, for de fik mig til at græde. Verden var et forfærdeligt sted, og jeg begyndte at glæde mig til pensionsalderen. Alligevel kunne jeg ikke se, hvad problemet var.

Du er god nok 

Heldigvis havde jeg en læge, der havde haft udbrændte småbørnsmødre i sin praksis før. Det var hende, der bad mig om at være tålmodig, og hun nægtede mig nærmest at tage tilbage på arbejde, selv om det var det eneste, jeg havde lyst til. For nu kommer det sære – du behøver ikke at være utilfreds med hverken dit job eller din chef for at blive udbrændt. Måske er det nok nærmere tværtimod! Du synes, dit job er spændende, dine kollegaer søde og chefen virkelig cool, og netop derfor vil du strække dig så langt du kan for at gøre dit job godt nok.

Det kan være en god øvelse at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvorfor vil du gøre det så godt på dit arbejde? Hvorfor vil du ofte dig selv og din egen sundhed for dit job? ER det et indre eller et ydre styret behov? Gør du det for dig? For din egen udvikling og glæde? Eller gør du det for at please andre og for at andre skal kunne lide dig?

Som ellers her i livet er det rigtige svar, at det indre er vigtigere end det ydre. Hvis du kæmper for dig selv, er der mindre fare for at blive udbrændt. Du må ikke skamme dig, hvis du kan mærke, at du ikke orker mere, når alle andre udadtil giver den gas. Det kan være godt at huske på, at vi er den første generation, der lever livet, som vi gør det.

De fleste er i fuldtidsstillinger med barn i institution, fra de er et år. Job og fritid hænger sammen, og vi er konstant på. Vi har mailen på os. Faktisk har vi nærmest jobbet i lommen, og vi sover med det under hovedpuden. Det er faktisk en virkelig dårlig idé at bruge mobilen som alarm. Det er jo lidt som at blive vækket af sin chef hver morgen. Visualiser det.

Ønsker du virkelig, at din chef ligger ved siden af dig og råber: ”bib bib bib” ind i dit øre? Nej, vel? Find en anden løsning. Og jeg gider næsten ikke gå i gang med at tale om sociale medier og generation perfect… For om vi vil det eller ej, så er det noget, der fylder hos de fleste af os. Det er helt ok at være lad, doven og træt, når man er forælder med et fuldtidsjob. Og vigtigst af alt er det helt ok at skrue ned inden, udbrændtheden gør det for dig.