Da Soeren Le Schmidt fik børn, blev hans liv vendt på hovedet: ”Hver morgen havde jeg ondt i maven”
Før Soeren Le Schmidt blev far, var hans kunder vant til, at de kunne få taget mål til en kjole onsdag aften kl. 21. Og det har ikke været gnidningsfrit at lægge arbejdslivet om, så designeren kan være en nærværende far for sine tvillinger.
Det er søndag aften, og Soeren Le Schmidt sidder ved spisebordet med sin kone, Nikoline. Foran sig har de hver sin kalender åben på mobilen for at danne sig et overblik over den kommende uge.
Ligesom alle andre søndage skal familielivet nemlig planlægges for de næste syv dage.
Hvem henter og bringer deres toårige tvillinger? Hvornår kan hele familien tilbringe tid sammen? Og hvilke dage har de brug for pasning?
"Både Nikoline og jeg har indimellem skæve arbejdstider, så derfor skemalægger vi så meget som muligt for at skabe struktur. Det virker super usexet at bruge hver søndag aften på at planlægge ugen, der kommer, men til gengæld giver det en nødvendig ro for hele familien. På den måde er jeg også sikker på, at jeg får så meget tid som muligt med mine børn, og jeg kan være den bedst mulige far."
Soeren Le Schmidt er en af Danmarks førende designere inden for selskabstøj. Han fik sit store gennembrud i 2018, og siden har der været stor prestige i at bære en af hans kreationer.
Til tronskiftet i januar var det også Soeren, der stod bag den hvide kjole, som dronning Mary bar på balkonen.
Men ud over at have en succesrig karriere er Soeren også far til Mio og Marlon. En titel, han tager mere alvorligt end noget andet i sit liv, også selvom det har betydet, at han har måttet omlægge sit arbejdsliv.
"For mig var det slet ikke et spørgsmål, om jeg skulle prioritere at være far. Selvfølgelig skulle jeg det. Spørgsmålet var snarere, hvordan hverdagen skulle se ud fremadrettet. Jeg havde altid haft karrieren som min førsteprioritet, så jeg blev nødt til at finde ud af, hvordan det kunne gøres anderledes, så jeg ikke hele tiden følte, jeg kom til at skuffe nogen."
Den dårlige samvittighed
Siden Soeren Le Schmidt fik tvillinger for mere end to år siden, har han ikke arbejdet en eneste weekend.
I hverdagen møder han et sted mellem kl 8 og 9.30, og en gang om ugen arbejder han til sent, så han de øvrige dage kan gå halv tre for at hente sine sønner. Det er en arbejdsgang, han har prioriteret, fordi han gerne vil være en nærværende far.
Men det har ikke været gnidningsfrit at nå dertil.
"Inden jeg fik børn, kunne jeg godt lide at tage på kontoret klokken fem om morgenen og gå gennem byen, inden den vågnede. Så kunne jeg lande på mit kontor, før de andre mødte ind, og drikke min kaffe i fred og ro. Først sent om aftenen ville jeg tage derfra igen. Jeg arbejdede også stort set hver weekend, for jeg elsker jo mit arbejde og ser det også som min hobby."
Da Soeren første gang så sine nyfødte sønner, kunne han mærke et tydeligt skift inden i sig selv.
"Det er jo det mest vanvittige og livsændrende at få børn. Især i starten var jeg hele tiden bange for, at der skulle ske dem noget, og derfor ville jeg helst ikke være væk fra dem. Jeg følte mig helt småskør og vågnede flere gange om natten for at høre, om de trak vejret."
I den første tid, efter Soeren var blevet far, havde han svært ved at finde ud af, hvordan han bedst muligt kunne være der for sine drenge – samtidig med at han skulle passe sin karriere og de kunder, som han før havde prioriteret over alt andet.
"Jeg var konstant ramt af virkelig dårlig samvittighed, uanset hvor jeg befandt mig. Når jeg var på arbejde, følte jeg mig skyldig over ikke at være sammen med min familie, og når jeg var sammen med dem, havde jeg dårlig samvittighed over for mine kunder og medarbejdere."
"Jeg havde hele tiden en følelse af at være utilstrækkelig, og jeg gik med tankerne alene. Jeg ville helst ikke inddrage andre, for det var jo primært mit problem at have det sådan, så jeg skulle også være den, der fandt en løsning på det."
Især i forhold til hans kone har den dårlige samvittighed fyldt meget for Soeren.
"Det var helt klart værst i starten, da Nikoline var på barsel med de to små, og jeg skulle passe mit arbejde. Selvom jeg allerhelst ville være hjemme hos dem, skulle vi jo tjene penge, så tingene kunne løbe rundt. Og jeg var også et rigtig godt sted i min karriere, som jeg ikke ville tage for givet, nu hvor jeg havde arbejdet så hårdt for at nå derhen."
"Men hver morgen, når jeg gik ud ad døren, havde jeg ondt i maven. For jeg kan kun forestille mig, hvor hårdt det må være at stå alene med to små børn og så se sin mand … bare smutte afsted på arbejde."
Nødt til at tjene penge
Når Soeren var på kontoret, blev hans tanker ved med at kredse om familien derhjemme. Hvordan kunne han løse tingene, så han kunne støtte Nikoline bedst muligt?
"Samvittigheden gjorde, at jeg overvejede at holde lukket tre dage om ugen eller simpelthen holde orlov fra arbejdet. Jeg ville jo gerne være 100% tilstede hos mine børn. Men så kom den økonomiske faktor på banen igen, og pengemæssig stress er noget af det værste at have med at gøre. Især når vi pludselig var blevet fire i familien, som jeg delvist havde ansvar for at forsørge."
"Jeg tog derfor kun 14 dages barsel og forsøgte at lægge min arbejdstid i de mere gængse åbningstider. Men det var svært at finde ud af, hvad der var rigtigt og forkert i den proces, for tidligere havde jeg ikke noget imod, at en kunde f.eks. kom klokken ni om aftenen."
"I den omlægning følte jeg, at jeg skuffede mine kunder, fordi jeg altid tidligere har været fleksibel og indrettet min arbejdstid på deres præmisser. Det var generelt en svær balancegang at opfylde både andres og mine egne forventninger til mig."
I den tid havde Soeren en tvivl om, om han gjorde det hele godt nok.
"Jeg tror, det er en generel ting, at man som far en gang imellem tvivler på, om man er god nok. Det gør jeg også selv, og når det sker, opstår der en usikkerhed indeni, som er ret uhåndgribelig. For der findes jo ikke noget facit på, hvornår man er en god nok forælder. Derfor blev jeg også bare nødt til at finde en balancegang, hvor jeg i hvert fald selv følte, at jeg gjorde det hele, så godt jeg kunne."
Han bliver stille og tænker sig om et øjeblik.
"Det var ikke kun hårdt for mig i den periode. Jeg ved, at Nikoline også syntes, det var slemt. Hun ville da helt sikkert have ønsket, at vi havde haft økonomi til, at jeg kunne tage et halvt års barsel sammen med hende, men én af os blev jo nødt til at arbejde. Og i starten havde drengene af biologiske årsager mest brug for deres mor."
Stræber efter familietiden
Siden har Soeren Le Schmidt omlagt sit arbejdsliv, så det nu går bedre i spænd med livet som far.
Tidligere havde han et kontor på hjemmeadressen, men nu bliver både computeren og de store elegante kjoler efterladt på hans kontor på Christianshavn, når han tager hjem til familien.
Det er nemlig blevet vigtigt for ham at skille tingene helt ad.
"I den periode, hvor jeg havde kontor herhjemme, var det alt for fristende at gå ind og arbejde. Så det droppede jeg. Jeg er selv vokset op med, at man skiller tingene ad og er sammen med sin familie, når man har fri."
"Sådan var min egen far, som jeg så op til, og de værdier er vigtige for mig selv at give videre. Min familie skal være min førsteprioritet, selv når jeg føler, at der ikke er timer nok i døgnet til at nå det hele."
Selvom han har fundet ro i måden at gøre tingene på nu, kan det til tider stadig være overvældende.
"Det er da pissehårdt at have tvillinger, og det er pissehårdt at være selvstændig. Men jeg forsøger at lægge min energi og mit fokus på alle de fantastiske ting, der er i mit liv, og jeg stræber efter at gøre, hvad der er bedst for mine børn og mit familieliv."
"Jeg kan godt sidde det meste af en lørdag og bare kigge på, at mine børn leger sammen, og så har jeg haft, hvad der føles som den bedste dag i mit liv."