Den store sommerquiz til børn og (meget) barnlige sjæle
Til den lange biltur, hygge i haven, en dag på stranden eller en regnfuld time i sommerhuset. Vælg en kategori og gæt løs – alle kan være med!
De fleste elsker en god quiz - også familiens yngste. Og når sommerferien byder på hygge, nærvær og kvalitetstid, kan man da altid lige snige en lille quiz ind - det er nemlig altid sjovt at konkurrere lidt mod sin far og mor.
Og husk på: Hvis sværhedsgraden er for høj, er det altid tilladt at få en ledetråd, en række valgmuligheder eller at ringe til en ven!
10 spørgsmål:
A. Hvad hedder...?
1. Hvad hedder Emil fra Lønnebergs lillesøster?
2. Hvad hedder en ands unger?
3. Hvad hedder Pippi Langstrømpes abe?
4. Hvad hedder Rasmus Klumps bedste ven?
5. Hvad hedder de dage, der er i weekenden?
B. Hvem siger...?
1. Hvilket dyr siger mæææh?
2. Hvem siger: Du er jo pip-gok-påske-plim, kylling?
3. Hvem siger ret tit: Ho, ho, ho?
4. Hvad er det, der siger: Fut, fut, fut?
5. Hvem råber højt: KOM IIIND!?
C. Hvilken farve...?
1. Hvilken farve har din mors cykel?
2. Hvor mange farver har du på dit tøj i dag?
3. Nævn tre dyr, der er grønne eller gule.
4. Hvilken farve har solen?
5. Hvilket arbejde kan man have, når man har sort tøj på?
D. Hvor bor...?
1. I hvilken by bor Anders And?
2. Hvad hedder sådan et hus, dronningen bor i?
3. I hvilken by bor “Alle vi børn i”?
4. Hvor bor Julemanden?
5. Hvilken by bor farmor/mormor i?
E. Hvilken mad og drikke...?
1. Nævn tre ting, man kan spise til morgenmad.
2. Hvilken slags mad er en Champagnebrus, en Kæmpe Eskimo og en Magnum?
3. Hvad er katten Garfields yndlingsmad?
4. Hvad slags grød spiser man med kanelsukker og en smørklat på?
5. Nævn noget, man kan spise, som er rødt.
F. Hvor mange...?
1. Hvor mange kan man være med til at spille Ludo?
2. Hvilken dato er det jul?
3. Hvor mange mennesker er der i din familie (forældre og søskende)?
4. Hvor gammel er man, når man starter i skole?
5. Hvilken dato er det din fødselsdag?
G. Hvilken sport...?
1. Nævn tre sportsgrene, hvor man skal bruge en bold?
2. Hvad er Caroline Wozniacki rigtig dygtig til?
3. Nævn tre sportsgrene, som passer bedst til vinter?
4. Hvad spiller man, når man bruger en fjerbold?
5. I hvilken sport bliver man våd?
H. Hvad er man, når...?
1. Hvad er man, når man har lyst til noget at drikke?
2. Hvad er man, når man har været ude at bade?
3. Hvad er man, når man går i seng?
4. Hvad er man, når man får en gave?
5. Hvad er man, når man gerne vil have noget at spise?
I. Hvilke helte og skurke...?
1. Hvad hedder helten, der kan kravle på murene ligesom en edderkop?
2. Hvem har blåt tøj med en rød kappe og kan flyve?
3. Hvem bor Snehvide sammen med?
4. Hvem forhekser Tornerose, så hun sover i 100 år?
5. Hvem fryser verden til is i Frost 1?
J. Blandede bolsjer
1. Nævn navnene på fire prinsesser? (Det må både være virkelige prinsesser og eventyrprinsesser)
2. Hvor mange år er din far?
3. Hvad hedder den største by i Danmark?
4. Hvad hedder pigen, der vandt MGP for børn i 2020?
5. Hvad er Hr. Skæg god til?
SVAR
A. Hvad hedder...?
1: Ida
2: Ællinger
3: Hr. Nelson
4: Pingo
5: Lørdag og søndag.
B. Hvem siger...?
1: Får eller lam
2: Bamse
3: Julemanden
4: Tog eller lokomotiv
5: Søren Snegl.
C. Hvilken farve...?
1: Mors cykel er ?
2: Jeg har ? farver på tøjet
3: Krokodille, frø, græshoppe, tiger, løve, giraf, kylling
4: Gul
5: Skorstensfejer
D. Hvor bor...?
1: Andeby
2: Et slot
3: Bulderby
4: Grønland
5: Farmor eller mormor bor i ...?
E. Hvilken mad og drikke...?
1: Havregrød, mysli, havrefras, franskbrød, cornflakes
2: Is
3: Lasagne
4: Risengrød
5: Tomat, jordbær eller peberfrugt.
F. Hvor mange...?
1: 4
2: 24. december
3: Vi er i familien...? (Forældre og søskende)
4: 5, 6 eller 7 år
5: Min fødselsdag er...?
F. Hvilken sport...?
1: Fodbold, håndbold, basketball, tennis, volleyball
2: Tennis
3. Skiløb, skøjteløb, ishockey
4: Badminton
5: Svømning
G. Hvad er man, når …?
1: Tørstig
2: Våd
3: Træt
4: Glad
5: Sulten
H. Hvilke helte og skurke...?
1: Spiderman
2: Superman
3: De syv små dværge
4: Den onde fe
5: Elsa
J. Blandede bolsjer
1: Askepot, Snehvide, Belle, Tornerose, Mary, Marie, Kate
2: Far er ? år
3: København
4: 13-årige Liva
5: Matematik, tal, bogstaver