Nyt navnespil: Nu kan I råbe, hviske eller rime jer frem til babys navn
Det kan være svært at finde det perfekte navn til sit barn – der er trods alt mere end 40.000 godkendte navne at vælge imellem. Så hvad gør man så? I kan jo prøve at spille jer frem til navnet!
I har måske allerede trevlet igennem bibliotekets støvede navnebøger. I har måske også allerede downloadet diverse navne-apps og kastet jer ud i en omgang tinder med fornavne. Måske I allerede har læst alle vores (geniale) navneliste (ellers kan du læse dem her) – men I har stadig ikke fundet det perfekte navn til jeres baby.
For et navn er jo ikke bare et navn på det lille menneske, som er på vej eller netop ankommet til verden. Et navn skal også fungere i forskellige situationer. Både i de kendte hverdagssituationer i en børnefamilie – men også på længere sigt, når den lille arving selvfølgelig bliver landsholdsspiller eller statsminister. Og det er her spillet ’Sig mit navn’ tilbyder assistance til de navnesøgende forældre in spe.
Test dit navn
Her får I nemlig muligheden for at afprøve et par af favoritnavnene, inden I beslutter jer. Altså lige for at teste, hvad der egentlig virker i de gængse situationer, vi som forældre alle havner i på et eller andet tidspunkt. Og et par af de situationer, som måske venter i fremtiden.
For lyder det egentlig helt rigtigt at kalde på Valdemar, når han bliver væk i Føtex? Og hvordan lyder det, når man synger en fødselsdagssang for Nikoline?
I op til 48 forskellige situationer smager I på jeres favoritnavne én ad gangen.
Fx når barnet skal puttes, og du med hviskende stemme siger:
”Shhhh, (navn), du skal altså lægge dig ned og sove nu”
Når du euforisk roser barnet for de allerførste skridt:
”Hvor er du dyyyyygtig, (navn)!”
Eller når I semi-presset skal ud ad døren:
”Tag nu din flyverdragt på, (navn!)”
Med tre stemmekort afgør I undervejs, om et navn virker i forskellige situationer – og forhåbentlig ender I med at skære feltet ned til det helt rette navn til junior.
God navnejagt!
Læs mere om navne
-
Top 100: Her er de mest populære babynavne
-
Babynavne i 2020’erne: Her er den nye navnetrend (du ikke havde set komme)
-
Her er Danmarks 90 mest usædvanlige navne
-
Mangler du inspiration? Her er 80 flotte unisex-navne
-
Fem eller færre fik disse navne sidste år
-
23 unikke drengenavne: Det vidste du ikke, du kunne kalde din søn
-
20 internationale børnenavne, der hitter
-
Inspiration til pigenavne: 50 specielle navne til piger
-
35 gammeldags drengenavne der stadig holder
-
29 pigenavne der er lige til at spise
-
7 babynavne, der er forbudt i Frankrig
-
107 babynavne til dig, der elsker Harry Potter
-
15 babynavne inspireret af Disney
-
Visti, Dagny og Røskva: Skal dit barn have et nordisk navn?
-
Her er de mest udbredte dobbeltnavne
-
Navne: Derfor hedder børn ikke det samme i storbyen og provinsen
-
Navne: A i enden vinder over e
-
Her er 150 navne, der både virker til baby og dyr
-
49 populære pigenavne der ender på en vokal
-
Fe, So og Bi - de her navne må man hedde på to bogstaver
-
28 babynavne der emmer af luksus og overklasse
-
Bodeganavne er den nye trend i babynavne