Hvad gør vi ved vores klæbrige adoptivsøn?

Spørgsmål:

Vi har tre børn på 14, 5 og 3 år. De sidste er adopteret fra Kina som 4- og 2-årige.

Problemet er, at den 5-årige dreng nu er slemt i klemme. Han klæber til sin mor og bliver endnu mere klæbende og umulig at vriste af sig, når hun har fået ”nok.” Så vil han slet ikke slippe hende. Det bliver selvfølgelig en ond cirkel. Min kone er fyldt til bristepunktet og har fået nok nu. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre ved det? Håber du kan hjælpe os.

Hilsen Tommy

Læs parterapeutens svar på næste side

Svar:

Hej

I skal have noget hjælp, nu. Primært skal din kone have støtte i at passe på sig selv og ikke være sammen med drengen, når hun er tom indeni. Sekundært skal I muligvis have noget aflastning, så I ikke er for meget alene om at tage jer af ham.

Den vigtigste hjælp er, at din kone får talt med nogen, der har erfaring med adoptivbørn, der reagerer nøjagtig, som den 5-årige reagerer. For mig at se handler det om, at han er hundehamrende angst for at blive forladt igen. Eller at han skal have indhentet den kærlighed, han endnu ikke har fået i tilstrækkelige mængder, og som han nu håber, at han kan få gennem din kone.

Og din kones dilemma er sikkert, at hun forstår hans behov og af hele sit hjerte ønsker at imødekomme det, men påtager sig et for stort eneansvar for, at han skal blive tilfreds og slippe hende af sig selv.

Han kan sagtens få det, han savner, gennem dig og din kone – og andre. Men hun skal øve sig i at sige mere fra over for ham, når hun ikke har mere at give, eller ikke kan have så tæt kontakt med ham. Det kan han godt klare. Han kan derimod ikke klare, at han får lov til at bestemme over hende.

Børn er kannibaler, og de æder deres forældre, hvis de kan komme til det. Med stor ulykke for børnene selv til følge. Hvis I ikke på f.eks. www.adoption.dk kan få fat i forældre, der selv har adoptivbørn eller andre, der kan rådgive jer i denne svære situation, så vil I muligvis via en sagsbehandler i kommunen kunne blive henvist til en familieterapeut. Det letter som regel gevaldigt bare at få taget hul på at tale med nogen om problemet.

Med venlig hilsen

Martin Østergaard