Storm elsker kjoler og dukker: "Min dreng er ikke forkert"

Storm sidder på sit værelse og leger. Han er iført en blågrøn bomuldskjole med fisk på, håret er samlet i en hestehale, og på iPad'en kører My Little Pony.

Storm ligner ikke de fleste andre små drenge. Han kan lide noget andet legetøj end sine brødre, og han vil hellere gå i kjole end bukser – mere behøver han heller ikke at tænke, for han er kun fem år gammel.

Det har Storms mor og far til gengæld gjort. Tænkt en masse. For hvad gør man som forældre, når ens lille barn skiller sig ud fra dét, som mange opfatter som ’det normale’?

- Jeg var helt vild bange for at gøre noget forkert, og jeg manglede en manual, der kunne fortælle mig, hvordan jeg skulle håndtere det, fortæller Storms mor, 38-årige Mia Bjørnfort.

I Vores Børns podcastserie 'Jeg vil bare gerne være Storm' fortæller hun og hendes mand, Stefan, om de tanker og følelser de gik igennem, da deres søn begyndte at synes bedre om balkjoler og balletskørter end bukser og batmantrøjer.

Legetøjet

Da Storm var et par år, begyndte Mia og hendes mand for første gang at lægge mærke til, at Storm traf nogle andre valg end sine to ældre brødre.

Han var ikke interesseret i at lege med det samme legetøj som dem. Og da Storm begyndte i børnehave, var mønstret det samme. Det legetøj, de andre drenge legede med, sagde ham ingenting.

Mia traf en beslutning og indkøbte en masse brugt legetøj til Storm – Barbie, My Little Pony og lyserødt Lego.

- Jeg følte, at det simpelthen havde taget mig for lang tid at indse, at det legetøj, vi havde, ikke var det rigtige til ham. Der følte jeg skyld. Og den hastighed, hvorved jeg fik indkøbt nyt legetøj, afspejlede klart den skyld. Det skulle bare gå hurtigt, fortæller hun i podcasten.

Kampe hver morgen 

Det havde ikke været så svært at skifte ud i legetøjet - for det er jo bare legetøj, som Mia siger.

Men der gik ikke længe, før hver morgen pludselig blev en kamp for at få Storm i tøjet.

- Hver evig eneste morgen græd han, fordi han ikke ville have det tøj på, der var i skabet. Han nåede til et punkt i sin udvikling, hvor han var i stand til at sige, hvad han ville, fortæller Mia til Vores Børn.

Hun var i tvivl om, hvad hun skulle gøre.

- Jeg var fanget i tankerne om, at hvis han ikke vil gå i drengetøj, og han kun vil lege med pigelegetøj og kun vil lege med piger, betyder det så, at han ER en pige? Men det behøver jeg slet ikke bekymre mig om. Da jeg først lyttede efter, hvad mit barn sagde, var der ikke nogen tvivl. Det var mig, der havde haft en forudindtaget opfattelse af, hvad mit barn skulle.

Fri til at være den, han er

Det har været en lang proces for Mia og Stefan, og det har til tider været rigtig hårdt – også for deres forhold. Men for dem er det vigtigste at støtte Storm.

- Jeg skal bare give ham plads og tid og vise ham, at uanset hvad, så er det helt okay, siger Mia.

Men hun tænker også meget på fremtiden. Om halvandet år skal Storm starte i skole, og det er ikke til at forudse, hvordan de andre børn og forældre reagerer.

- Hvad nu hvis han bliver drillet? Hvad nu hvis han føler sig forkert? Men jeg gør mig virkelig umage med bare at være i nuet, for jeg kan ikke vide, hvad der sker om et halvt år eller et år, siger Mia.

Der har været episoder, hvor Mia har oplevet, at andre mennesker har kigget skævt til hendes søn på grund af måden, han ser ud på.

- Jeg har lyst til at skærme ham, men sådan fungerer verden bare ikke. Det eneste, jeg kan gøre er at hjælpe ham med at stå så stærkt i sig selv, at vi kan håndtere, hvad end der kommer.

Hør historien om Storm i vores podcast-app Talk Town.