Her er 10 tegn på, at du er forælder til en threenager
På sin vej mod at blive et rigtigt, lille menneske har din treårige ramt et bump på vejen, og er hoppet direkte fra tumlingestadiet til at blive en stædig, selvstændig og ultrafølsom teenager. (U)heldigvis er det helt normalt! Her kan du læse 10 tegn på, at du har en threenager i huset.
Knap nåede du at fejre, at dit lille menneske endelig kunne hælde mælk op og tage tøj på selv, inden lykken lidt for hurtigt blev afløst af et ildsprudende kaos af følelser og frustrationer. Følelser, du slet ikke anede fandtes inde i dit lille barn.
Tillykke, du har fået en threenager.
Pludselig har din treåriges ønske om at kunne alting selv, kombineret med en temmelig umoden hjerne, indtaget/overtaget dit hjem. Bare rolig, det varer kun et års tid - altså, indtil næste periode indtræffer ...
Vi har samlet 10 sikre tegn på, at du har en threenager i huset.
1. Kæmpestore følelser
Vrede er ikke længere bare vrede. Vrede er savl og råb og spyt og tårer, der springer vildt, og en lille krop, der vælter rundt på gulvet som en sæl med et krampeanfald. Hvis noget er sjovt, bliver der til gengæld også grinet det mest inderlige grin, der kan opstøves. Følelserne spænder bredt i løbet af en dag. Og de rammer polerne - mange gange.
2. Kan selv vil selv!
Og det gælder naturligvis også spændet i klapvognen, autostolen og cykelsædet som vel egentlig er forbeholdt voksenhænder og deres tekniske kunnen. Men din treårige kan selv. Og stakkels dig, hvis du så meget som overvejer at hjælpe.
3. Selektiv hørelse
Selvom du ca. 54 gange har fortalt din treårige, at 'nu skal I altså hjem fra legepladsen', og at han skal kravle ned fra tårnet og komme med (for du orker virkelig ikke at kravle derop og hente ham), så har han på ingen måde reageret på din kalden. Men når du sniger et stykke slik op fra dit hemmelige lager i turtasken, og slikposen knitrer, så står din treårige straks ved din side, og spørger “hvad har du dér, mor?”
4. Det er svært (læs:umuligt) at gøre det rigtige
Du kan have de bedste intentioner og være fyldt op af kærlighed til dit søde, lille barn, når du bager pandekager, køber en ny kjole eller bygger en hule til hende. Men lur mig, om du ikke har bagt pandekagerne i den forkerte størrelse (it's a thing), købt kjolen i den forkerte farve lyserød eller monteret tæppet til hulen på en HELT forkert måde til din lille threenager. Dumme forælder.
5. Attitude som en 13-årig
Det lille, søde væsen, der for ganske kort tid siden knapt kunne sige sit eget navn, står nu med hænderne i siden, ruller øjne ad dig og siger “du er aldrig min bedste ven igen”, fordi du i et øjebliks vanvid er kommet til at servere banan i stedet for appelsin. Kæmpe fejl, at du ikke havde regnet ud, at præferencerne indenfor frugt selvfølgelig ændrer sig fra dag til dag.
6. Stædigheden når nye højder
Hvis din treårige har proklameret, at hun selv kan tage trøje på, så kan hun selvfølgelig selv tage den trøje på. Punktum. Om hendes hoved så skal sidde fast i trøjen i ti minutter, eller om hun fire gange i træk tager den omvendt på, så skal hun nok selv få den trøje på! Koste hvad det vil af tårer og uforståelige råbelyde inde fra trøjen.
7. Et liv i konstant frygt
Du er i konstant alarmberedskab over din lille, tikkende bombe, og det har gjort, at du er klar-parat med alverdens redningsmanøvre i baghovedet. For t-æ-n-k, hvis du kommer til at vælge det forkerte sæt tøj til børnehaven, tage en forkert puttebamse med på ferie eller (værst af alt) skære din treåriges æble ud på en forkert måde. Er vi mon til stave, både eller hele æbler i dag? Gys!
8. ...og apropos tøj
Velkommen til uendelige tøjkriser! Og her er krisen nok mest inde i dig selv. Din treårige har nemlig pludselig udviklet en eminent sans for mode, som du på ingen måde forstår. Dit barns nye (stærke) holdning til påklædning, kombineret med din angst for at starte dagen med en tyve minutters nedsmeltning, har betydet, at du har besluttet, at din threenager selv får lov til at vælge tøj. Pædagogernes nysgerrige (ikke dømmende, nysgerrige...) blikke i børnehaven afslører, at det ikke er hver dag, de ser en treårig i Gurli Gris-fleecedragt med Elsa-tylkjole udenpå - og så lige en enhjørningehårbøjle med lilla glitter til at fuldende looket.
9. Pauser er din redning
Bedst som du tror, at I er kommet over dagens hidtil mest intense og dramatiske nedsmeltning (hvor du blev kaldt alverdens gloser, du slet ikke vidste, dit barn kendte til), og du nu aner lys for enden af tunnelen, så bryder din treårige igen sammen over et eller andet ganske uforklarligt og uforståeligt. Og her kunne du selvfølgelig være tålmodig og forstående, men af og til er det også okay at give barnet videre til en anden (og måske mere) ansvarlig voksen, og selv låse sig ude på badeværelset med en kop kaffe, og lige komme til kræfter igen. De mange nedsmeltninger kræver en tålmodighed, der ikke er alle forundt, og det er okay at tage en pause.
10. Kaos og kærlighed ad libitum
Selvom frustrationerne og det kaos, der følger med det at være forælder til en threenager, af og til kan føles temmelig uendeligt, så er kærligheden heldigvis mindst lige så uendelig. Og er du tosset, der er meget kærlighed i sådan en lille treårig! Midt i alle følelserne, selvstændigheden, stædigheden, attituden og nedsmeltningerne er der også masser af ting, du kan smile af. Livet er faktisk ret vidunderligt, hvis dagens største problem er, at ens rosinbolle bliver skåret over på den forkerte led (ja, en rosinbolle har en forkert led).
Sænk farten og forventningerne - både til dig selv og din threenager. De rædselsfulde, farverige outfits, nye, fantasifuldt sammensatte bandeord og følelser i frit spil kommer aldrig igen - i hvert fald ikke før 'eff you fours' venter på dig lige om hjørnet …
Held og lykke, og stakkels, heldige dig.