Parforhold

Parforhold: Eksperternes bedste kriseråd

Hold ud – og hold ud sammen! Det er hårdt at gå fra kærester til forældre, men klar snak, realistiske forventninger og planlagt nærvær øger chancen for at klare kriserne i jeres parforhold.

Faktaboks

  • Tine Tholander, 36 år, journalist på Jyllands Posten og forfatter til bogen Din mor manual. Mor til Ellen, 4 år. Se mere på Tinetholander.dk

    -Martin Østergaard, 51 år, parterapeut, forfatter og brevkasse ekspert i Vores Børn. Far til Simon, 9 år, Rasmus, 12 år og Asta, 18 år. Se mere på Martinøstergaard.dk

Før lå I i ske, talte hele natten og havde sex hele morgenen. Nu kæmper I om retten til søvn og råber, når der mangler tandpasta. Argh, hvad sker der?! Ikke andet end, at I er blevet forældre. Selv om I har glædet jer i lang tid og knuselsker lillemusen, har det konsekvenser for et forhold at gå fra to til tre.

“Et af de mest voldsomme skift i tilværelsen er at blive forældre. Ingen kan ikke regne ud, hvor afhængige de bliver af et barn,” siger parterapeut Martin Østergaard. For ikke at tale om, hvor afhængige I bliver af hinanden.

LÆS OGSÅ: 10 hurtige råd til dit parforhold

“Før var der ‘dig’, ‘mig’ og ‘os’, og du kunne hoppe ind og ud af ‘os’, som du havde lyst til. Når I får et barn, eksploderer ‘os’ og bliver fyldt med ansvar og forpligtelser, siger Tine Tholander,” forfatter til bogen Din mor-manual.

MIN tur til at sove!

Når den altødelæggende søvnmangel sætter ind, mini kræver opmærksomhed, og vasketøjsbunkerne bare vokser, kan I blive meget ‘små’ hver især.

“Det er nemt at blive kørt så meget i sænk, at man kommer til at føre stillingskrig og holde meget stærkt på sin ret til for eksempel søvn,” siger Tine Tholander.

Det er hårdt at gå fra kærester til forældre, men klar snak, realistiske forventninger og planlagt nærvær øger chancen for at klare kriserne. Læg dertil, at der bliver mindre tid til både nærhed og sex, og at I måske ikke er enige om, hvor vigtigt det er at gøre plads til.

“Ofte daler kvindens sexlyst voldsomt, når hun bliver mor, mens mandens er uændret. Det skaber skævhed,” siger Martin Østergaard.

Underskud på nærhedskontoen kan ofte løses med planlægning.

“Hvis I har for svært ved at få det til at ske af sig selv, kan I kan aftale, at onsdag aften er I begge i stuen, og tv’et er ikke tændt. Så har I i hvert fald skabt rammerne for, at der kan ske noget på sofaen,” foreslår Tine Tholander.

LÆS OGSÅ: Sex på skemaet

Egentlig er vigtigste slet ikke, hvad der sker på den sofa; det er bare vigtigt, at I er sammen, for modsat manges opfattelse er manglen på sex ikke den største fare for et forhold. Det er manglen på nærvær og interesse derimod.

“Det farligste er, hvis I bliver slidt og mister kontakten. Så opstår der en følelsesmæssig utroskab, der hedder ‘du er jo gået helt i babymode/du er altid ude’. Hvis I aldrig får løst konflikterne, men bliver ligeglade, svarer det til at have en vandkoger, du aldrig afkalker. Den går i stykker,” fastslår Martin Østergaard.

Nyd nuet

Tilbage til temaet om parforhold