Thomas Blachman om at være far: ”Jeg har nok været en lille smule belastende”

På en sortmalet væg hænger et A4-papir, hvor der med barneskrift og falmet tusch står ”10 grunde til, at jeg elsker dig, far”.

Væggen – og papiret derpå – tilhører Thomas Blachman, og det er hans datter, Ramona, der har nedfældet de ti punkter.

Punkt nr. 1 hedder: ”Du er meget foståli”.

Generelt har børnene Henry og Ramona plads til store armbevægelser hjemme i Thomas Blachmans husbåd. Her handler det om nærvær, fortæller han i denne uges ALT for damerne. Og samtalen.

Om at være fuldt koncentreret og i øjenhøjde med sine børn.

– Jeg har nok været en lille smule belastende, fordi jeg var så superopmærksom. Jeg snakkede til de unger og lyttede til dem, fra de kom ud af… mig selv, skulle jeg til at sige… ud af moren, selvfølgelig. Jeg var virkelig optaget af det hele og så udmattet efter den fødsel. Det var mig, der lå i barselssengen, da familien kom og skulle se Henry, mens moren sprang rundt, siger han til magasinet.

Har du været en curlingfar?

– Fysisk måske nok en smule overangst. Som selvfølgelig resulterede i, at Ramona klatrede allerøverst op i børnehavens højeste træ for at modreagere på min beskyttertrang. Jeg ved sgu ikke, om det var curling… Hvis det er en bieffekt af det at være til stede og lægge mærke til sine børn, så må det være det, det er. Curling? Nej. Det har været og er en opmærksomhed på alt, hvad de siger og gør. At være i øjenhøjde med dem og lege med dem. Kvinder kan ikke finde ud af at lege med deres børn. Undskyld, men det må jeg sige. Det kræver en mand, der kan sidde i timevis og forsvinde i den der Brio-bane eller Lego-borg og bygge i det uendelige, være fuldt koncentreret i alle de timer, det kræver at komme helt ned i bunden af essensen i legen. Den ting har jeg haft.

Sat på skolebænken

Henry kom til verden, da Thomas Blachman var 38 år og travlt optaget af sin egen navle.

Men med den nye titel fulgte et ansvar, som også fødte en lyst til at rette blikket væk fra sin boble. 18-timers arbejdsdage blev historie, og nærvær blev kernen, alting drejede sig om.

– Alt, hvad jeg måtte have af tvivl på mig selv, forsvandt, da jeg blev far. Det var ligesom en streg i sandet. At nu går tingene kun én vej, og det er fremad. Nu gjaldt det bare om at gøre det, så godt jeg kunne. Være til stede i alt, hvad der skete, fortæller X Factor-værten.

I dag er Henry og Ramona henholdsvis 11 og 16 år, og mens samtalen og tilstedeværelsen stadig er en central ingrediens i Blachmans livsfilosofi, har den speedsnakkende far svært ved at kile sig ind, når de to unge mennesker lukker op for deres åbenbart nedarvede talestrøm.

– Jeg kan fandeme ikke få et ord indført over for de to. De snakker hele tiden! Og så synes de satme, at det, jeg siger, er uinteressant. De har hørt på det forfra og bagfra og kender alle mine mekanismer. Forleden sagde min søn til mig: ”Nu skal du fandeme ud at køre noget offentlig transport, så du kan få noget social dannelse!”. Jeg er sgu kommet på skolebænken her, og jeg elsker det! Han er på efterskole på Fyn, så jeg ser ham ikke så tit. Når han er hjemme, er han til fester. Så kan jeg stå med hans vasketøj og ihukomme hans aura. Jeg ser ham, når han ankommer, og igen om søndagen, hvor jeg siger farvel til ham på Hovedbanegården, og han holder om mig og giver mig et kys og siger: ”Du ringer bare, far, hvis der er noget”. Jeg kan slet ikke følge med. Han vil ikke engang have mine penge. ”Hvis jeg ikke laver mine egne penge, far, kan jeg aldrig nogensinde få respekt for noget som helst”, siger han. Han er stinkende rød. Det er så fedt. Langsomt bliver de radikaliseret derovre på efterskolen, én efter én. Det er fantastisk, siger han til ALT for damerne.

Læs hele interviewet med Thomas Blachman i denne uges ALT for damerne, hvor han også fortæller om ikke at blive voksen, om sin opvækst og om inspirationen til sit nye koncept: ”i-øjenhøjde-stolen”.