Tobias Dybvad: Denne ting fra min egen opvækst vil jeg ikke give videre til min søn

Hvad er du mest stolt af?

"Min familie og vores liv. Jeg har sammen med min forlovede, Marie, en søn på 2,5 år, der hedder Charley. Jeg synes, at Marie og jeg har fundet en virkelig sej måde at være voksne på – og det gør mig stolt. Inden vi mødte hinanden, var ingen af os supergode til rutiner, og vi har begge to levet ret frit. Men da vi mødte hinanden for fire år siden, fandt vi sammen vores egen måde at være voksne på. Det var bare som om, at det føltes helt rigtigt, og så lossede vi bare til den, og nu har vi hus og barn – og det føles vildt godt."

Hvorfor tror du først, at du var klar til at være voksen på det tidspunkt?

"I mange år havde jeg slet ikke travlt med at blive det. Jeg havde måske bare en eller anden bestemt forestilling om, hvordan det var at være voksen. En forestilling, som jeg ikke kunne se mig selv i. Jeg tænkte ikke, at mit liv passede ind i sådan en ramme. Jeg kan nemlig godt lide, at livet er fyldt med afveksling og spontanitet og er meget lystbetonet. Men da Marie og jeg mødtes, var det på en eller anden måde i en voksenhed, hvor der er var plads til en god blanding af rutiner og eventyr."

Hvordan kombinerer du din lyst til spontanitet og eventyr med familielivet?

"Det er svært at have familie uden at have rutiner, men der er stadig ikke nogen af os, der sidder fast i tanken om, at ”sådan plejer man at gøre”. Der er heller ikke nogen af os, der har supertrang til at vide, hvad vi skal have til aftensmad de næste syv dage. Så vi tager det meget roligt, og så handler det om at få fyldt en masse dejlige ting ind, hvor man både som par og som familie får noget eventyr i sit liv – og husker at lave en masse sjove ting sammen."

Er I gode til at få mange oplevelser sammen?

"Ja, det synes jeg helt sikkert. Vi er gode til at tage på ferie, gå ud og spise og tage af sted på små getaways i weekenden. Vi er gode til at fyre overskud ind i vores liv og prøve at bryde lidt op i det allermest rutineprægede. Så det ikke bare bliver det samme hver uge – og når det er sagt, så har vi egentlig også fundet en eller anden dejlig glæde i at sidde og spise aftensmad på det samme tidspunkt hver dag. Det er ikke, fordi det er det totale kaos herhjemme uden nogen form for rammer. Men når man møder den rigtige, finder man en måde at gøre tingene på, der passer lige til ens familie – uden helt at kunne sætte en finger på, hvad det præcis er."

Hvad har du især lært af at blive far?

"Jeg har lært meget om mig selv og min egen opvækst, for det har fået mig til at reflektere over mange ting. Jeg har især tænkt meget over, hvordan jeg selv ønsker at være forælder. Jeg har tænkt over, hvad jeg ønsker at gentage, og hvad jeg ikke ønsker skal gentages. Jeg synes samtidig, at det har givet mig en eller anden forståelse for nogle ting i forhold til mine egne forældre."

Hvad er det for en forståelse, du har fået?

"Der er mange ting, som jeg sagtens kan forstå, at mine forældre har gjort eller sagt. Men for at være helt ærlig tror jeg, at jeg har været mest fokuseret på de ting, som jeg vil gøre anderledes. Jeg synes, at der var meget i min barndom, som handlede om bekymring og ærgrelse. Hvis nogen tabte en tallerken, og den gik i stykker, blev det tydeligt understreget, hvor ærgerligt det var. Eller hvis nogen spildte på deres tøj eller sådan noget.

Den mentalitet prøver jeg generelt at gøre lidt op med i mit liv. Jeg kan godt lide at leve mere let, og jeg har sat mig for, at mit barn aldrig nogensinde skal have skældud eller mærke ærgrelsen over, at han er kommet til at ødelægge noget ved et uheld. Det er en meget konkret ting, men jeg vil virkelig forsøge at sige ”pyt med det”, når sådan nogle ting sker."

Så du har en mere let tilgang til tingene?

"Ja, en mere let tilgang til livet i det hele taget. Det handler mit kommende onemanshow ”Levemand” faktisk også om – altså det her med at dyrke det positive i livet. At man altid kan vende tingene om, så det bliver mere positivt. Så det med at dyrke positiviteten i livet."

Er den tilgang til livet en, som du aktivt har taget en beslutning om, at du vil efterleve – eller er det altid faldet dig naturligt at se sådan på tingene?

"Jeg tror altid, at jeg har haft drivkraften til det, men især efter jeg rundede 30 år, har jeg været mere opmærksom på det. Så jeg vil sige, at jeg med årene er blevet mere klar over, hvad det er, jeg har taget med fra min barndom og fra mine forældre, og gentagelserne er blevet meget tydelige for mig.

Jeg kan nemlig også nogle gange se lidt sort på tingene eller på forhånd beslutte mig for, at noget er noget lort. Den opdagelse har gjort, at jeg er blevet endnu mere fokuseret på at vende tingene om til noget positivt. Og forvente, at livet vil mig det godt, og at ting kommer til at flaske sig. Det er default, simpelthen; udgangspunktet."