Torill forstod ikke, hvorfor hun ikke kunne blive mor: Flere år senere fik hun det smertefulde svar
Torill har altid forestillet sig et liv med børn, men hun vidste ikke, at processen ville være så lang og hård. Efter mange spontane aborter og mere end seks år fik hun endelig svar på, hvad der var galt.
Denne artikel er første gang udgivet hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.
Siden Torill Aasen var teenager, har hun altid forestillet sig et liv, hvor hun skulle være mor til sine egne børn.
"Hvis jeg får en mand, flytter vi ud på landet og stifter en familie med to til fire børn," tænkte den i dag 38-årige nordmand.
Hvad hun ikke vidste var, at livet ville tage en anden drejning.
For omkring ti år siden fik hun det liv, hun havde forestillet sig. Hun havde en partner, og sammen forsøgte de aktivt at blive gravide. Men noget var ikke helt rigtigt.
Annonse
"Jeg var gravid tre gange, men aborterede hver gang. Når man aborterer gentagne gange, har man ret til en vurdering. Ved min sidste abort blev jeg spurgt, om jeg ville have det, og svaret var selvfølgelig ja. Det var skræmmende, men samtidig en lettelse måske at finde ud af, hvad der var galt,” fortæller Torill, der arbejder som sygeplejerske.
Da hun var 25 år gammel, gennemgik hun derfor en undersøgelse for at kortlægge problemet, men hun følte, at den ikke var helt komplet.
"De kommentarer, jeg fik undervejs fra gynækologerne, var nok til at få mig til at tro, at de ikke tog det alvorligt. "Du er ung", "der er ikke noget galt med dig", "menstruationssmerter er helt naturlige", "det skal nok lykkes, når tiden er inde", var nogle af de kommentarer, jeg fik," siger hun.
Kontaktede klinik i København
Torill slog op med sin daværende kæreste, for efter at have gennemgået flere aborter satte det sine spor.
I stedet besluttede hun sig for at kontakte en klinik i København alene for at få råd og vejledning.
"Jeg kontaktede en privatklinik i København, fordi jeg kendte byen og vidste, at mulighederne var bedre der. Jeg ville gerne have råd om, hvad jeg kunne bede om i Norge for at få en komplet undersøgelse. Jeg ville tjekke ALT," siger hun.
Annonse
Undervejs forsøgte hun også at blive gravid ved hjælp af sæddonation. Hendes ønske var klart: Hun ville have børn - med eller uden en partner.
"Jeg bad om en mere komplet vurdering i Norge. Mens jeg ventede på svar, gennemførte jeg et forsøg i København for første gang i 2013. Desværre virkede det ikke, og jeg måtte beslutte, hvad jeg nu skulle gøre," siger hun.
Spørgsmål som “skal jeg købe en pakke med tre reagensglasforsøg, eller vente på flere svar og undersøgelser" rumstede i Torills indre sammen med et spinkelt håb.
"Samtidig håbede jeg på at få et brev med posten, hvor der stod: 'Du er nu indkaldt til undersøgelse. Mød op kl. ...".
Annonse
Hvad er der galt med mig?
Mens tvivlen rumsterede i Torill, mødte hun en mand, og deres kærlighed blomstrede.
Barnløsheden var et svært emne at tale om, men hun lagde alligevel alt på bordet i håbet om, at det var hendes kommende mand og far til hendes kommende barn, hun havde mødt.
Selv om hun ikke vidste, hvad der var galt, indså hun, at hun nok havde brug for lægehjælp for at gøre sin drøm til virkelighed. Men hun slap ikke sit ønske om en undersøgelse i håb om at kunne klare sig selv.
"Jeg ville virkelig gerne have et barn, og jeg har altid forestillet mig et liv med børn. Jeg ønskede en forandring i mit liv og noget, der ville give mit liv mere værdi og mening. Min daværende partner var 13 år ældre end mig, og vi besluttede tidligt at købe en pakke med tre IVF-forsøg, som startede i 2014 og varede frem til 2017.”
Torill blev gravid to gange, men tabte begge gange, og den tredje gang blev hun ikke gravid. Hver negativ test var en skuffelse.
"For mange er det en fornøjelse fra den ene dag til den anden. Mange tager det for givet, at det er nemt at blive gravid. Det var smertefuldt at høre og se, at det var nemt for så mange, mens jeg kæmpede med både mig selv og systemet.”
Skuffelse efter skuffelse førte til hav af følelser og fortvivlelse. Alligevel rejste Torill sig hver gang efter bedste evne – noget hun blev god til efter flere år i processen.
"Her går man igennem reagensglas og krydser alt, hvad man har, i håb om, at det vil lykkes, og så er man i en alder, hvor mange mennesker 'pludselig' bliver gravide og får børn. Det hele skete så naturligt for dem, og følelsen af uretfærdighed blev fremtrædende, da jeg så, hvem der fik det til at ske naturligt. Man tænker naturligvis "Hvad er der galt med mig, hvad har jeg gjort forkert?".”
Der er også flere situationer, hun har undgået, fordi nogle dage var for følelsesladede.
"Børnefødselsdage og babyshowers er ting, jeg undgik, fordi de kunne være meget følelsesladede for mig. Selv om det var smertefuldt, glædede jeg mig dog over mine venners børn og var glad på deres vegne," siger hun.
Endometriose
Der skulle gå seks år, før Torill fik den undersøgelse, som gav hende svaret på, hvad der var galt. På det tidspunkt var hun blevet single igen efter at have slået op med sin kæreste.
“De udførte kikkertoperationer i 2014 og 2019. De fandt tilstoppede æggeledere og noget endometriose. Meget af det blev fjernet, men det er en tilstand, hvor det vokser tilbage i hver cyklus og gør betingelserne for fertilitet dårlige," siger Torill og tilføjer:
“Hvorfor skal vi kæmpe i et system, der ikke tror på os? Kvinders sundhed skal sættes i højsædet, og holdningerne blandt nogle fagfolk skal forbedres. Jeg havde en sygehistorie, som kunne have afsløret det tidligere, hvis symptomerne var blevet taget alvorligt. Mavesmerter og smerter i underlivet må ikke ignoreres," siger hun.
Hun indrømmer åbent, at processen har været mentalt udmattende, men samtidig er hun kommet styrket ud af det og har ikke mindst fået en masse viden.
"Det er ikke 'bare, bare' at sidde og vente år efter år på at realisere sin drøm. Jeg er en ret stabil og viljestærk person, men der har været tidspunkter, hvor jeg har været nede til tælling. Årene gik, og det biologiske ur tikkede.”
Kom videre alene
I 2020 blev assisteret befrugtning lovligt for enlige kvinder i Norge, og Torill besluttede at gå videre med processen alene. Selv om hun har savnet lidt omsorg fra en partner, synes hun, at det har været fint at være alene om at skabe en familie.
"Når man er mentalt forberedt på at gå igennem det her uden en partner, så går det rigtig godt. Jeg har til tider været lidt ensom, men jeg har stadig haft god støtte omkring mig. Jeg har fantastiske venner og familie, som har hjulpet mig, støttet mig og været en stor del af denne proces.”
Efter en lang ansøgningsproces i det offentlige fik Torill efter eget udsagen dog at vide, at hun ikke var et af de værste tilfælde, og at hun derfor måtte være forberedt på en længere ventetid.
I stedet besluttede hun sig derfor for at kontakte en privat klinik i Oslo.
"De er meget hjælpsomme og imødekommende. Det er som at træde ind på en rød løber. I den offentlige sektor følte jeg mig som "en brik i systemet". Man er bare et navn på en lang venteliste, og der er dårlig kommunikation.”
"I det private følte jeg mig set og taget hånd om. Processen er meget hurtigere, når man går privat, men det koster selvfølgelig penge.”
Torill blev guidet til en privat klinik i Sankt Petersborg i Rusland.
"Du godeste, jeg kan ikke tage til Rusland," tænkte jeg. Men efter at have rådført mig med klinikken i Oslo blev jeg overbevist om, at jeg skulle prøve. De kunne tilbyde en babygaranti, hvilket føltes betryggende i betragtning af, at det koster mange penge, og at dette var mit sidste forsøg.”
I november 2021 rejste Torill derfor til Rusland for første gang ud af i alt tre ture. Det første forsøg fungerede ikke, men Torill ville prøve igen.
"Jeg prøvede at sige til mig selv, at jeg måtte tage det som en rejse ind i noget, der ellers var svært. Der var en masse post, papirarbejde, forsikringer, visa og så videre, som skulle organiseres.”
Positiv test
Efter andet forsøg og et par meget nervepirrende dage, stod Torill med en graviditetstest i hånden. Det var i december 2022, og hun var alene hjemme i Norge, da hun tog den graviditetstest, som ville ændre hendes liv for altid.
“Den viste positiv. Det var helt uvirkeligt, og jeg kunne ikke tro det. Jeg bad min gynækolog om flere tests og tog en hCG-test.”
“Gynækologen forstod, at situationen var helt uvirkelig for mig. Hun har trods alt fulgt mig i de sidste ti år - med alle de nedture, jeg har været igennem. Efter fire blodprøver og den sidste med et højt hCG-resultat gik det op for mig, at jeg endelig var gravid. Jeg har ikke tal på, hvor mange tests jeg tog," siger hun med et smil.
Under sin graviditet var Torill meget bekymret, og hun gik ofte til kontrol for at sikre, at alt var i orden.
"Det er noget, jeg har drømt om i mange år, og jeg var bange for, at det ville blive taget fra mig på et øjeblik. Jeg havde også medicinske grunde til at være bekymret, men samtidig føltes det godt at være gravid og vide, at jeg endelig kunne opfylde min drøm.”
“Knib mig i armen”
I juli 2023 kunne Torill endelig byde sin datter velkommen til verden efter en dramatisk fødsel.
“Det var hårdt at gå igennem det hele, især uden en partner. Men jeg har haft en fast kreds omkring mig hele vejen. Det er jeg meget taknemmelig for,” siger hun og understreger, at hun er taknemmelig for at være mor i dag, selv om forløbet og fødslen har sat sine spor.
“Hun har klaret sig rigtig godt, og det er fantastisk at være hendes mor. Efter ti års frustration og modgang gik drømmen endelig i opfyldelse. Jeg ser på hende og er så taknemmelig for, at hun kom til mig. I begyndelsen føltes det uvirkeligt, men hver dag bliver livet bare mere og mere givende og smukt. Og det er så vidunderligt at få feedback og udvikling fra hende.”
Set i bakspejlet er Torill glad for, at hendes drøm gik i opfyldelse, men også frustreret over, at ventetiden i Norge forsinkede processen i mange år.
"Norge har mange gode ting, men også et stort potentiale. Der er lange ventelister og dårlig kommunikation. Det er let at miste tilliden og håbet, når man kun føler sig som et navn på en lang liste. Ting tager tid, og nogle gange er det hårdt at sidde i en ventestol i flere år, før der sker noget," siger hun.
