Kan du være tryg ved dit barns daginstitution? Her er ekspertens råd

Seks minutter.

Så meget – eller rettere så lidt – voksenkontakt havde børnehavebarnet Artem i de syv timer og otte minutter, som TV2 i den nye dokumentarserie ’Eksperimentet med vores børn’ filmede ham i.

Og Merle, et af de andre børn i dokumentaren, havde på de fem og en halvtime, som TV2 optog, i alt 17 minutters kontakt med en voksen, hvoraf 12 af minutterne bestod af højtlæsning.

Selvom forsker i børns udvikling og læring, Charlotte Ringsmose, kalder forholdene for de to børn ”dybt, dybt kritiske” efter at have set dokumentaren, er de langt fra overraskende, fortæller hun.

– Vi har sagt det i årevis, at der er et problem, men medierne brænder bare mere igennem, siger hun og mener, at dette blot viser, hvordan ”almindelig dansk dagtilbudspraksis” ser ud:

– Den børnehave, som TV2 besøger, er et udtryk for, hvordan et gennemsnitligt dagtilbud ser ud og et udtryk for de svagheder, som, vi ved, er i en almindelig daginstitution. Og det er netop at skabe gode udviklingsbetingelser for børn, der har brug for noget særligt.

Et generelt problem

Ifølge Charlotte Ringsmose er et af de største problemer ved den manglende voksenkontakt, at den ikke kun påvirker børnenes udvikling i børnehavealderen, men også har konsekvenser for deres senere skole- og indlæringsforløb.

– Når vi eksempelvis ser på en dreng som Artem, der har en anden etnisk baggrund og er tosproget, ved vi, at han har brug for meget mere kontakt med voksne end andre og generel mere støtte og hjælp til at udvikle sit sprog og begrebsapparat for at få en forståelse for det samfund, han er en del af. Vi kan se, at børn, som ikke får mulighed for at opbygge de kompetencer tidligt, heller ikke klarer sig lige så godt i skolen og uddannelsessystemet. Blandt andet viser tal fra Børn, Unge og Ligestilling, at børn i udsatte positioner er 2,5 år bagud, når de når skolealderen, siger Charlotte Ringsmose og tilføjer:

– Og det er jo kritisk, når hele grundtanken er, at man skaber lighed gennem hele uddannelsessystemet, som dagtilbuddene også er en del af. En almindelig dansk daginstitutionspraksis er simpelthen utilstrækkelig for børn, der er udsatte. Og det er en kæmpe samfundsmæssig udfordring, som ikke er en specifik kritik rettet mod det her dagtilbud, men er en generel kritik, da det dagtilbud, vi ser her (i dokumentaren, red.), er helt almindeligt.

Men det er ikke kun udsatte børn, der har brug for tæt kontakt til voksne. Det har alle børn, for at de kan trives, understreger forskeren.

– Når børn ikke får den nødvendige kontakt til en voksen, har det en bred udviklingsmæssig betydning. Det har betydning i forhold til deres mulighed for at udvikle deres begrebsapparat, sprog, fordybet opmærksom og muligheder for at skabe relationer til andre mennesker og få forståelse for sig selv. Alle børn har brug for at blive set, mødt og have kontakt med voksne. Man kan ikke overlade børns udvikling til dem selv.

Vi er bestemt ikke i mål

I medierne er der længe blevet talt om normeringer i daginstitutioner, og Charlotte Ringsmose medgiver også, at flere hænder er en forudsætning for, at børnene har mulighed for at få tilstrækkelig voksenkontakt. Men ifølge hende handler de udfordringer, som daginstitutionerne står overfor, også om faglighed; om pædagogernes evne til at vurdere det enkelte barns behov.

– Det handler om, hvordan den pædagogiske faglighed kommer i spil i forhold til børnene. Det er der, man er nødt til at sige: Hvad er det lige præcis, at det her barn har brug for, som kan støtte barnets udvikling? Der er selvfølgelig ting, der går igen hos alle børn, og mere specifikke ting, der gælder enkelte børn. Men vi ved, at jo mere voksne engagerer sig i børn, desto bedre udvikler de sig. Derfor er det en samfundsmæssig forpligtelse, at børn får det, de har brug for, så forældre med sindsro kan gå på arbejde.

Skal forældre være nervøse for at sende deres børn afsted i daginstitution?

– Nej, det er ikke sådan, at man ikke kan sende sine børn afsted i en gennemsnitlig daginstitution. En del af det, vi også værdsætter ved vores dagtilbud, er, at børnene har fri bevægelighed, og vi har en meget legebaseret tilgang. Det vil ske, at børn går under radaren en enkelt dag, men hvis det er en i øvrigt velfungerende institution, vil pædagogerne og lederne vide, hvilke børn der skal holdes øje med. Jeg er derfor ikke bekymret, men jeg vil selvfølgelig heller ikke være den, der blåstempler, at vi er i mål i forhold til at skabe god kvalitet. For det er vi bestemt ikke.

Er der noget, man som forældre kan gøre, for at holde øje med om ens barn trives?

– Det er svært for forældre, fordi de er så kort tid i daginstitutionerne, da de kun henter og bringer børnene. Kommunen har en tilsynsforpligtelse, så man skal være opmærksom på, om ens barn er i en daginstitution, som har flere udfordringer, end godt er. Hvis det er tilfældet, vil jeg stærkt anbefale, at man ser sig om efter et andet sted. Men denne her tilsynsforpligtelse er også under lup, for kommunerne skal tilse sig selv, så det er klart, at der er nogle udfordringer, i forhold til hvordan man som forældre kan vide, om ens barn er i en daginstitution, som har en god og fornuftig kvalitet. Det kan man ikke vide som forældre, som det er nu, siger hun.