Din baby kan faktisk have godt af at se tv, viser nyt studie

Har du også dårlig samvittighed, hver gang du trykker play på endnu et afsnit Gurli Gris, Mægtige Maskiner eller Teletubbies? Ja, så er der godt nyt.

Som forældre er vi helt klar over, at skærme er fy fy, og at vores børn helst skal holdes så langt væk fra fjernsynet som muligt. Særligt når de er helt små. Men nu peger et nyt fransk-amerikansk studie på, at det slet ikke er så slemt med den skærm, som vi gik og troede.

Tværtimod kan det ligefrem gavne de små – hvis de vel at mærke ser de rigtige ting i den rette kontekst. Det fortæller psykologiprofessor Eszter Somogyi, som er en af eksperterne bag studiet, i en pressemeddelelse.

”Svage narrativer, hurtig klipning og komplekse stimuli kan gøre det svært for et barn at forstå informationen,” siger hun.

”Men når programmet passer til barnets alder, er det sandsynligt, at det kan have en positiv effekt – specielt når det er designet til at fremme interaktion.”

Se tv sammen med dit barn

Betyder det så, at du kan lade junior se afsnit efter afsnit af Bluey, mens du fikser alt det, du ikke lige nåede?

Nej. Sådan hænger det desværre ikke sammen.

Studiet, der er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychology, viser nemlig, at børn får mere ud af skærmkiggeriet, hvis du eller en anden voksen ser med og kan kommentere på og spørge ind til det, I ser.

Børn under to år har nemlig svært ved at forstå ord og tale gennem en skærm, hvis ikke de bliver hjulpet på vej af en voksen. Omvendt kan børnene tilegne sig en masse brugbar viden, hvis mor eller far ser med og viser, hvordan passende tv-adfærd kan se ud, forklarer Eszter Somogyi.

LÆS OGSÅ: 14 lærerige tv-serier til små og store skærmtrolde

Og husk så, at skærmen ikke må blive en trøsteklud, der erstatter andre aktiviteter, som f.eks. socialt samvær. Det understreger psykologiprofessor Bahia Guellaï fra Paris Nanterre University, som også står bag studiet.

“Den vigtigste tommelfingerregel er, at tv og smartphones skal bruges som potentielle værktøjer, der kan komplimentere nogle sociale interaktioner med små børn, men det må ikke erstatte dem.”