Fastelavn: 14 fine, finurlige og fjollede bud på kostumer til børn
Fastelavn nærmer sig, og børnenes udklædning skal udvælges, kreeres eller bestilles. Her får du en lille samling af gode bud på udklædning, som nemt kan lægges i indkøbskurven og sikre fastelavnsfreden.
En sej tiger, en prinsesse med krone eller en gakket videnskabsmand.
Fastelavn er børnenes fest, og traditionen tro skal junior stå klar til en frisk omgang tøndeslagning i skolen, fritten, vuggestuen eller børnehaven. Og dén slags kræver jo et kostume til husstandens yngste.
Men hvis du nu (heller) ikke er den slags forældre, der lige smækker et hurtigt, hjemmelavet kostume sammen til ungerne, før de drager afsted mod tøndeslagning, så er der hjælp at hente her.
Vi har samlet 12 gode bud på udklædning til børn - både de klassiske, søde og utraditionelle af slagsen og lidt til enhver alder.
Den hurtigskydende cowboy er altid et sikkert hit - og hvis så far klæder sig ud som jolly-jumper er der stensikkert en præmie for bedste udklædning i sigte. I denne version kan junior klæde sig ud som den populære Disney-figur Woody fra filmen "Toy Story".