Hvert 6. barn bliver skældt ud i børnehaven: ”Det skal være slut”

Det er fuldstændig no go. Det må ikke forekomme. Det skal være slut.

Sådan lyder to eksperters dom, efter en ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at mere end hvert sjette børnehavebarn i alderen fem til seks år har været udsat for at blive råbt vredt ad af en pædagog eller anden voksen i institutionen.

Den nye undersøgelse kommer oven på to lignende, som Børns Vilkår udgav sidste år, der handlede om tryghed, men som allerede dengang indikerede, at der var et problem med skældud i børnehaven.

Det fortæller Malene Angelo, børnepsykolog i Børns Vilkår:

”Desværre er undersøgelsens resultater ikke overraskende for mig, for jeg ved godt, at pædagoger er en presset faggruppe. Mange oplever stress – og vi ved, at skældud sker hyppigere, når man føler sig presset og stresset. Men det er da voldsomt, at mere end hver sjette har oplevet at blive råbt vredt ad mange gange. Især fordi man kan se, at det har så negative konsekvenser, så det er vigtigt, vi får talt om det,” siger hun og opfordrer til, at man griber ind, hvis man som kollega ser, at der bliver råbt vredt ad børnene:

”Det er svært at sige til sin kollega: Hov, nu synes jeg, tonen blev hård. Men det er vigtigt, at man kan sige, at man synes, at der bliver talt hårdt til børnene i dagtilbuddet. Og tilbyde sin hjælp for at stoppe det. Det er et fælles ansvar, at vi får minimeret skældud.”

Samme opfordring kommer fra Charlotte Ringsmose, psykolog og ekspert i børns udvikling og læring. Hun ser skældud som et levn fra en anden tid.

”Noget af det, vi ved, også fra forældreforskning, er, at en meget autoritær stil – og især det, vi kalder harsh parenting – er noget af det værste! Det er noget af det, der skader børns udvikling allermest, så det kan undre, at vi ser det,” siger hun.

”Men det kommer ikke helt bag på mig, fordi jeg tror, vi stadig har et stykke vej at gå med at få denne viden ud i institutionerne. Og så jeg tror også, at det handler om, at pædagogernes praksis stadig bygger på et lidt gammeldags børnesyn og på, hvad de selv synes er korrekt. Men det er problematisk, fordi det er uprofessionelt.”

Hæmmer barnets udvikling

17 pct. af de adspurgte 624 børn fortæller i undersøgelsen, at de har oplevet ”mange gange”, at en voksen i børnehaven har råbt vredt ad dem. Og 28 pct. har mange gange set, at et andet barn i børnehaven fik skældud.

Samtidig viser undersøgelsen, at flere af de børn, der har fået meget skældud, oplever, at de er uvenner med de andre børn, ikke må være med i lege og kan være mere tilbageholdne med at opsøge voksne.

På den måde er der en gruppe børn, som er udsatte på flere parametre, lyder det fra Malene Angelo, der mener, at pædagoger med deres faglighed bør kunne finde på alternativer til skældud.

Særligt taget i betragtning af at små børn er dybt afhængige af at kunne søge hjælp og trøst hos de voksne pædagoger. Og også fordi man i dag ved, at skældud kan påvirke børn negativt – både på den korte og lange bane, understreger hun.

”Når børn over tid udsættes for tilbagevenden skældud, i form af at blive råbt ad, kritiseret og nedgjort foran andre børn, så risikerer det at skade barnets trivsel og udvikling. Altså når børn får mange oplevelser med ikke at kunne bruge de voksne som omsorgspersoner, så kan der ske det, at de mister tilliden til sig selv og andre,” forklarer Malene Angelo.

”Og det kan potentielt hæmme barnets sociale og følelsesmæssige udvikling. Barnet kan få svækket sin forståelse for sig selv og andre, og barnets evne til at forstå og udtrykke sine følelser kan hæmmes, fordi det netop er det, de får i den trygge relation til den voksne: at lære at forstå og regulere sine følelser. Men det får de ikke, hvis de føler sig utrygge.”

Charlotte Ringsmose er enig og understreger, at små børns hjerner endnu ikke er færdigudviklet. Derfor forstår de ikke skældud, men bliver tværtimod utrygge og bange for voksne, der råber ad dem.

”Det er som ringe i vandet, hvor nogle børn udvikler samspil, som er uhensigtsmæssige. Det kan være børn, der virker, som om de udfordrer de voksne ved f.eks. at slå eller vælte ting. Det er truende for barnets mulighed for at få en god udvikling og relation til andre mennesker. Det er ikke den slags børn, vi vil have. Vi vil have børn, der har tillid til voksne, der føler sig mødt og forstået, men som også tager hensyn til andre børn og voksne. Og det gør de bedst ved, at man er sammen med dem og taler med dem, når de ikke kan styre deres følelser eller temperament.”

Vær den voksne

Men betyder det så, at det aldrig har sin berettigelse at råbe ad børn?

Ja er det korte svar fra begge eksperter. Men det betyder ikke, at man som voksen ikke skal være klar i sin melding overfor børn. Tværtimod har de brug for klare rammer, lyder det fra Malene Angelo.

”Børn har brug for tydelige anvisninger på, hvad de må og skal. Det kan de ikke gætte sig til. Men skældud handler ofte om anvisninger, der kommer for sent. Hvor børn ikke får støtte til at overholde de regler, der er. Små børn kan ikke regne ud, at hvis mor, far eller pædagogen har sagt det samme tre gange, så bliver de sure. De bliver bare kede af det,” siger hun.

”Så ved at man som voksen bevarer roen, hjælper man også barnet med at finde ro og lytte efter og gøre det, det skal gøre. Fokusér hellere på det, barnet skal gøre end ikke skal gøre.”

Charlotte Ringsmose supplerer:

”Den bedste måde er at tale børn igennem konflikter. For det første, så tilliden til den voksne er der, og for det andet, så barnet føler, at den voksne stadig ser positivt på dem. Man skal bevare den gode relation og give barnet mulighed for at bevare sin integritet i konflikter, for det giver børn de bedste udviklingsmuligheder,” siger hun og tilføjer:

”Når to børn har en konflikt, er der to forsmåede parter. Hvis man som voksen gør sig til dommer over, hvem der har ret, er det noget af det værste. Det er følelsen af at blive uretfærdigt behandlet. Man skal selvfølgelig trøste dem, der er kede af det, men også anerkende, at der er to parter i konflikten. Det har betydning for, at barnet føler sig lyttet til og forstået – og det giver barnet mulighed for at udvikle empati for andre mennesker,” lyder det fra Charlotte Ringsmose.

Hun mener, at mange voksne, både pædagoger og forældre, har en tendens til at tænke børn som ”en anden slags mennesker”. Men de har samme følelsesliv, understreger hun, og bryder sig – ligesom voksne – ikke om at blive skældt ud.

Derfor har hun en klar opfordring:

”Det der med at straffe børn for noget, de ikke kan gøre for, nytter ikke. De er ikke der, hvor de kan tackle konflikter eller relationer på samme måde, som vi kan. Så det handler som voksen om at have målet for øje, for ellers sætter man sig ned på deres alderstrin. Vi skal derimod være de voksne; større, stærkere, klogere og altid med en kærlig indstilling til barnet,” afslutter Charlotte Ringsmose.

BUPL: Der mangler uddannede pædagoger

BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, har svaret på kritikken af, at det blandt andet er et gammeldags børnesyn, der lægger til grund for råben i institutionerne. De anerkender, at det er et problem med skældud i børnehaven, men understreger samtidig, at det også handler om, at der mangler pædagogfaglig personale i institutionerne, skriver Elisa Rimpler, formand for BUPL, i en mail til ALT.dk:

"Skældud skal ikke være en del af dagligdagen for nogen børn. Hverken i vuggestuer og børnehaver eller for de ældre børn. Det er vigtigt, at vi tager diskussionen om skældud og hvad det er for nogle betingelser, som kan føre til skældud. Derfor er jeg glad for, at Børns Vilkår har lavet den her undersøgelse. For vi skal tage børneperspektivet og børnenes oplevelser af deres hverdag alvorligt," skriver hun og fortsætter:

"Som jeg ser det, handler det i høj grad om faglighed. Vi har en situation, hvor godt halvdelen af alle ansatte i daginstitutionerne ikke er uddannede pædagoger. Man kan ikke forvente, at de har de pædagogfaglige redskaber til at håndtere de situationer, der kan ende med skældud. Selvfølgelig kan uddannede pædagoger også komme til at skælde ud, men forskning viser, at uddannelse og kontinuerlig eftervidereuddannelse gør en forskel for konfliktniveauet og måden, der bliver talt til børnene. Og så må man ikke underkende behovet for stærke faglige miljøer tæt på hverdagen, hvor man som personalegruppe kontinuerligt arbejder med fælles refleksion og evaluering af det pædagogiske arbejde. Det skal der afsættes tid til – og den tid er der ikke i dag."