”Stop så! Ellers får du ingen is”: Derfor skal du undgå trusler

"Hvis du ikke tager sko på nu, kommer du ikke med hjem til farmor!”  Er det en trussel, som nemt kunne være snublet ud af din mund, når du har forsøgt at sige det i mere pædagogiske vendinger, men junior stadig ikke hører efter? Så er du ikke alene, siger familieterapeut Fie Hørby, for mange af os bliver magtesløse, når vi ikke kan få vores børn til at gøre, som vi gerne vil.

"Men når vi bruger trusler, forsøger vi at få barnet til at gøre, som vi vil have ved at fjerne ting eller fornøjelser fra det. Vi sætter ikke vores egne grænser for barnet, fordi vi tror, det har mere respekt for legetøj eller besøget hos farmor end for os som forældre," siger Fie Hørby og tilføjer, at vi ofte kommer til at true barnet med noget, som ikke har logisk sammenhæng med ‘forseelsen’.

Men det giver ikke mening for barnet, at det ikke må få dessert, hvis det hopper i sofaen – det er ikke bare en trussel, men en straf. 

Frygt frem for respekt

Mange voksne tror, at børns respekt for os er givet, fordi vi er voksne. Sådan er vi selv blevet opdraget; børn skulle have respekt for voksne, punktum. Men i dag er forholdet mellem børn og voksne mere ligeværdigt.

"Det betyder ikke, vi er ligestillede, for det er stadig de voksne, der har magten og dermed ansvaret i relationen. Ansvaret for, at vi møder barnet respektfuldt, for så vil barnet møde os respektfuldt. Trusler er ikke respektfuld opdragelse, det er at misbruge den magt, vi har. Prøv at forestille dig, at din chef eller partner truede dig – det ville gå ud over dit forhold til dem, og sådan er det også for børn", siger Fie Hørby.

Men hvis du selv er røget i fælden med trusler om nul fredagsslik eller Tivoli, har du sikkert oplevet, at det virkede. For trusler virker ofte her og nu, men køber dig bare ikke den respekt, du savner, understreger Fie Hørby.

"De virker jo, fordi barnet ‘makker ret’ ud af frygt, ikke respekt. Og de virker, hvis truslen er skræmmende nok for barnet. Men på den lange bane, når vores magt bliver mindre, vil vi ikke længere kunne gøre samme indtryk, og så står vi tomhændede tilbage i teenageårene", siger hun.

Giver utrygge børn

Uanset om truslerne er tomme eller bliver fulgt op af en konsekvens, er de et misbrug af vores magt som voksne, som går ud over både trygheden og respekten – og dermed er det lige skidt. Med truslerne, tomme eller ej, siger vi nemlig til vores børn, at vi ikke har tillid til, at de gør det bedste, de kan. Og én af de værste ting, du kan bruge din magt til, mener Fie Hørby, er at true dit barn med at gå fra det, for eksempel når du forgæves har prøvet at få junior med hjem fra legepladsen den sidste time.

"Et barn ved, at det er afhængigt af sine forældre og vil gøre alt for ikke blive forladt. Det er derfor med til at skabe angst, utryghed og et uligeværdigt forhold mellem jer", siger Fie Hørby og tilføjer, at når vi bruger trusler i opdragelsen, viser vi også barnet, at vi ikke har tillid til, at vores grænser er værd at respektere.

Børn gør, som vi gør, og dermed lærer vi dem jo, at deres grænser heller ikke er værd at respektere, så de selv må gribe til trusler over for vennerne a la: ‘du må ikke komme med til min fødselsdag, hvis du ikke giver mig den bold’.

Lyt til barnet

Det kan godt være, at trusler – tomme eller ej – kan gøre dit barn utrygt og give ridser i lakken på respekten for de voksne. Men hvad kan vi gøre i stedet?

"Alternativet til trusler er at sætte vores grænser personligt og sige tingene igen og igen... og måske én gang til. Hvis vi alligevel ikke bliver hørt, må vi interessere os oprigtigt for, hvorfor barnet ikke reagerer. Det er et vilkår at sige tingene igen og igen, sådan er det bare at være forældre", siger Fie Hørby og uddyber:

"Det, der er vigtigt for os, er ikke nødvendigvis vigtigt for barnet, og derfor har det brug for hjælp til at blive mindet om, hvad der er vigtigt for os. Når vi møder børn med interesse og nysgerrighed, styrker vi deres refleksionsevne, så de bliver klogere på sig selv – og vi møder dem med en respekt, som de vil gengælde", mener hun.

Det er altid muligt at rydde op baglæns, så der er ingen grund til at fortvivle, hvis du (også) er faldet i trusselsfælden. Er du kommet til at bruge ‘nu går jeg uden dig’, kan du sige ‘jeg er ked af, at jeg truede dig med at gå fra dig – undskyld, jeg vil aldrig gå fra dig, det er mig, der passer på dig’, anbefaler Fie Hørby.

"Sig, hvad du vil have to-tre gange, og hvis barnet ikke vil høre, så hjælp barnet. Vi glemmer ofte at interessere os for, hvorfor barnet ikke gør, som vi siger, men det kan hjælpe os til at hjælpe dem eller motivere dem til at gøre, som vi gerne vil have", siger Fie Hørby.

"Måske har dit barn brug for hjælp til at komme til aftensbordet eller med hjem, for selvom det er naturligt for os, at det skal de, så er det jo ikke nødvendigvis naturligt for dem. Tænk på dit barn som en kollega eller en partner, du gerne vil have til at gøre noget; der er vi ofte gode til at sætte os ind i, hvad de tænker, og hvad der vil motivere dem. Overfør så det til dit barn. Ville du virkelig true din partner med at aflyse Tivoli-turen?"