Guide til autostole: Hvilken autostol passer til din baby?
Her er 6 bud på en god og sikker autostil til dit barn.
Isofix, fempunktssele, bagudvendt. Det er en ny verden, der åbner sig, når du skal købe dit barns måske vigtigste sikkerhedsudstyr – autostolen. Du kan få liftnet til babyliften, men testresultater viser, at det ikke er så sikkert som en autostol eller autostolelift.
Klar, parat, kør!
Hold hyppige pauser
Tommelfingerreglen er, at et barn på under tre måneder højst bør sidde 20 minutter i en autostol, men skal du en gang imellem besøge bedsteforældrene i Jylland, tager dit barn ikke skade af turen. Undgå, at barnet sidder i stolen, når I ikke kører.
Lad en voksen sidde ved barnet
Hvis dit barn ikke kan lide at køre i bil og græder, kan det stresse alle i bilen. Ikke alle børn er glade for at sidde i en bagudvendt stol og glo ind i sædet. Måske hjælper det, at du sidder ved siden af barnet.
Sæt barnet på bagsædet
Det anbefales altid, at barnet sættes på bagsædet. Du må gerne have en forudvendt autostol på forsædet, hvis der ikke er en aktiv airbag, men det er mere sikkert for den lille at sidde bagi.
Tjek stolen, før du kører
Gør det til en vane lige at tjekke, om stolen er korrekt monteret og står ordentligt fast, inden du kører. Det tager kun to minutter.
Stram selerne ordentligt
Selen skal være så stram, at du kun kan få en flad hånd ind mellem selen og dit barns krop. Hold øje med, om selerne sidder ordentligt. Med en fempunktssele skal skulderselerne sidde højere end dit barns skuldre og ikke nede bag ryggen. Med en trepunktssele må skråselen aldrig sættes under barnets arm eller bag ryggen, selv om den kan virke generende ved halsen.
Undgå snoede seler
En snoet sele kan svække selens funktion ved en kollision, da den ikke strammes nok til om barnet.
Undgå tykke jakker
Brug hellere en kørepose, hvor selerne kan føres ind i, da en tyk jakke kan forhindre selen i at stramme ordentligt om barnet.
Kilder: FDM og Forbrugerrådet Tænk.