En grundig omgang zoneterapi til de små fødder kan gøre underværker, når baby har ondt i maven eller ørerne eller hoster og snotter. Lær de magiske tryk her.
Der behøver ikke gå mange uger, fra baby er kommet ud af maven, til du kan give den lille lidt kærlig velvære i form af blid zoneterapi. Med zoneterapi kan du styrke babys immunforsvar, sætte gang i fordøjelsen og skabe trivsel og velbehag for baby.
Dit lille barn ved instinktivt, hvad der er godt for det, og de fleste babyer kan godt lide at få zoneterapi. Det er blide tryk, og det gør ikke ondt på baby. Dit barn vil nyde den tætte kontakt, og I kan gøre det til en rigtig hyggestund.
“Du skal ikke være bange for at gøre skade. Som uøvet er det mest en gang blid og behagelig fodmassage, du giver din baby,” siger zoneterapeut Trine Christiansen, som guider os igennem trykkene.
– Stryg baby blidt på maven i urets retning, og skab en god kontakt.
– Begynd med at varme foden op ved at give den et lille ‘kram’ og dreje den lidt fra side til side.
– Sørg for, at baby er tilpas, mæt og veloplagt. Det skal være hyggeligt og rart at blive nusset om.Gør klar på sofaen, på gulvet med en blød dyne eller et andet rart sted, hvor du kan sidde godt.
Hjemmezoneterapi med baby kan både være en rigtig hyggestund og give et boost til den lilles immunforsvar. Hvis blot du følger nogle enkle anvisninger og babys signaler, kommer I nemt godt i gang. Her er zoneterapeut Trine Christiansen ved at varme op til en gang zoneterapi på to måneder gamle Clara Isabella. “Det er en god idé at skabe en god kontakt med baby, inden I går i gang. Det gør baby rolig og mere modtagelig, hvis I begge er nærværende.”
(8 billeder)
Faktaboks
Når du trykker, skal det være blidt, men målrettet. Det er mere end at nusse. Du kan se, det er for meget, hvis baby trækker foden til sig.
Forestil dig, at du synker ind i vævet på foden i rolige, glidende tryk/bevægelser. Du skal ikke holde babys fod fast, men følge med de bevægelser, baby laver med benet, med et blidt greb om foden.
Slut, mens legen er god. Hvis baby siger fra efter to minutter, så respektér det, og se, hvor meget baby har behov for næste gang. Når I er færdige, kan du nusse babys fødder og mave igen for lige at runde af.