Søde marengsspøgelser, flagermus-origami - eller hvad med et skelet af vatpinde?! Har du lyst til at være kreativ til Halloween, kan du finde en masse sjov inspiration her.
Af: Redaktionen Foto: Thomas Hergaard/Getty Images/privat
Vi har samlet ti nemme og sjove ideer til en vaske ægte DIY-halloween.
Se dem alle lige her:
1) Fold Halloween-origami
Denne skønne flagermus er foldet ud af papir. Ja, du læste rigtigt! Kunne du have lyst til at kaste dig ud i den kunst, så lær at folde den perfekte flagermus i denne "trin for trin"-video fra Easy Origami.
Annonse
2) Find den perfekte skabelon
Er du ikke helt skarp til at tegne i "frihånd", er der hjælp at hente. Download denne skabelon til flagermuse i alle afskygninger her. Derefter sætter kun fantasien grænser - optegn dem fx på græskar og skær ud, put dem på småkager, klip dem ud i forskellige størrelser i pap og lav en uro eller hæng dem på en snor i vinduet. Måske du har andre idéer?
3) Knogleskøre snacks
Lidt lækkert til den søde og salte tand. Lav knogler af saltstænger og skumfiduser dyppet i hvid chokolade: inspireco.blogspot.dk
Frem med æbler og en kniv, så er du godt på vej til at lave denne (u)hyggelige Halloween-drik. Den er lavet af cider med bagte æble-skrumpehoveder efter den amerikanske kok, Martha Stewarts, opskrift: marthastewart.com
5) Skelet lavet af... vatpinde!
Med eller uden ørevoks - AD, får vi lyst til at grine! For vi er vilde med denne sjove og nemme idé til Halloween-pynt: Et skelet lavet af vatpinde limet på et stykke sort papir.
Annonse
6) Mal på græskar
Det ER sjovt med kreative græskar til Halloween - men hvis du ikke har tid eller lyst til at skære i dem med kniv, kan du male på dit græskar. Hvilket look du er mest til, bestemmer du selv - om du er til løbende spaymaling eller en fast streg malet på.
7) Dæk op med Halloween-pynt
Brug naturen, når du skal dække bord til en Halloween-middag eller pynte op i fx jeres vinduskarme. Denne simple idé går ud på at male på nedfalne blade - og de findes jo i et væld af flotte farver netop nu.
Tag en rispapir-lampeskærm og mal den orange. Tegn et ansigt på den - og vupti, du har en sjov "græskar-lampe" til at sprede stemning og uhygge til Halloween.
9) Skelet-pomponer
Hvor sejt er det ikke lige? Brug hvidt og sort garn, samt hårdt pap til at skabe disse fede skelet-pompomer til DIY-Halloween. Du kan også lave pompom-spøgelser, uhyggelige øjne, Halloween-katte - find opskrifter her: Mrprintables.com