På et næsten 200 år gammelt husmandssted udlever en familie drømmen om det selvforsynende liv

Det var drømmen om selv at kunne dyrke den mad de spiser, og et liv med dyr, skov og natur, som fik Mette og Nicolai til at skifte byen ud med et liv på landet for snart 10 år siden. Det typiske skift fra lejlighed til parcelhus var ikke en del af overvejelserne for parret, for de har aldrig været i tvivl om, at de gerne ville bo i og omkring rigtig natur. En lille køkkenhave og 4 høns i baghaven, var ikke nok til at indfri alle deres grønne drømme.

– Et villakvarter var stadig for meget by og for lidt natur til os. Vi ville gerne være så selvforsynende som muligt og drømte også om får på egen mark, fortæller Mette, som selv er opvokset i en landsby i nærheden, og som med egne ord altid har haft en indre urteheks, der trives bedst med natur, skov og helt ro om natten uden gadelamper og trafik. Den ro fandt de langs Æbelholt Å ved Kappelskov i Nordsjælland. Her er højt til himlen om dagen, men om natten lukker mørket sig om stedet, og der bliver kulsort og stille. Aalykke har siden stedet blev bygget i 1827 været drevet som husmandssted, og netop det var en afgørende faktor for Mette og Nicolai.

– Aalykke var simpelthen perfekt anlagt til selvforsyning for en enkelt familie, med både skov, mark, å, have, frugttræer, drivhuse og stalde på en overskuelig ejendom, fortæller Mette. Det er nemlig forhold, som kan være svære at finde i det nordsjællandske, hvor de fleste landejendomme til salg enten er nedlagte landbrug med tidligere stordrift eller ejendomme som er omlagt til hestedrift.

Alle hjælper til

Da familien rykkede ind på Aalykke for knap 10 år siden var det med sønnen Asbjørn på et halvt år i bæresele. Datteren Alva er født på Aalykke og begge børn har fra første færd været med i arbejdet på gården. Det har været helt essentielt for Mette og Nicolai at inddrage dem i alle gøremål, og dem er der rigeligt af, når man er selvforsynende og bor med dyr, som kræver pasning hver dag året rundt. Nicolai har desuden fuldtidsarbejde i København og Mette arbejder deltid, så hvis hjulene skal dreje rundt på et sted som Aalykke, kræver det hele familiens fælles kraft.

– Vores børn er med i det hele, og det forventes at de deltager, når som helst det bliver efterspurgt, og det lever de op til. Asbjørn fodrer kaniner og Alva henter æg. De hjælper både i køkkenet og i haven og henter grøntsager, urter og brænde ind, når det behøves, fortæller Mette. Med alderen overtager de flere og flere små opgaver, og Asbjørn kan selv styre traktoren, når familien i fællesskab samler høballerne på engen ind og kører dem under tag.

Hverdagslykke

Selvom de stadig begge arbejder, er det ikke jagten på karrieren, der er den motiverende faktor.

– Nu ligger vores energi forankret dér, hvor vi bor og lever. For os ligger lykken i ro og familiens nærvær, og det tror vi på skal findes i hverdagens liv og gøremål og ikke i en planlagt ferie til næste år, siger Mette. En anden væsentlig forandring er, at familien nu lever langt mere i takt med årstiderne og er opmærksomme på årets gang.

– Alt hvad vi foretager os, er jo bundet op på årshjulet. Det er en spiral af ritualer og gentagelser, år for år, men vi føler os langt mere til stede i årstider og gøremål, end da vi boede i byen, siger Mette, som også tilføjer, at de naturligvis lever livet udendørs i langt større grad. Især i foråret, hvor såning og klargøring fylder mere og senere pasning og vedligehold sommeren igennem, indtil det sidste kan høstes sent på efteråret.

– I sommerhalvåret er vi udenfor de fleste af vores vågne timer, når vi ikke er væk på job og i skole. Vi laver meget mad ude og spiser så vidt muligt også udendørs. Vi har vi indrettet os, så vi har mulighed for at nyde alle aftener i haven – selv i regnvejr, slutter Mette.