Som 23-årig blev Anellika køkkenchef på 300 år gammelt badehotel: ”Det var nervepirrende”
Ja, hvem tror ikke det, når man blot er 23 år? Men sådan blev det ikke for Anellika Ljungmann, for alt vendte på en tallerken, da hun blev chef i køkkenet på det over 300 år gamle Bandholm Badehotel.
Med rolig hånd placerer Anellika Ljungmann den dyrebare kaviar på grønne asparges og grillede agurkestykker.
Hun er i gang med det sidste af adskillige trin i en servering, hun netop har udviklet, og som bliver stillet på bordene i gourmetrestauranten Essence på Bandholm Badehotel på Lolland.
Her blev hun nemlig i februar, blot 23 år gammel, udnævnt som køkkenchef.
"Det har været noget af en rutsjebanetur, men indtil videre er det godt nok kun gået opad," siger Anellika og tilføjer:
"Der er jo ikke noget, der er nemt, når man er ny, så det har været hårdt og udfordrende. Men det betyder, at jeg lærer rigtig meget. Jeg har haft arbejde i hovedet 24-7."
Annonse
Tomaten på armen
På armen har hun en tatoveret tomatplante med en særlig betydning. Men ellers var der få tegn i sol og måne på, at Anellika en dag skulle stå i spidsen for et ambitiøst køkken.
"Jeg kommer ikke fra et hjem, hvor gastronomien var i specielt høj kurs, men min mor havde et drivhus, hvor hun dyrkede vindruer og tomater. Jeg har spist utrolig mange tomatmadder som barn, og jeg elsker det stadig," siger hun.
Men at kalde sig køkkenchef efter kun at have været udlært kok i ti måneder, havde hun ikke regnet med. Med stillingen følger et enormt ansvar for både den gastronomiske linje for hotellets to restauranter, Alba og Essence, og for personale og budgetter.
Alligevel føler hun sig klar til sommerens store rykind.
"Men jo, det var da nervepirrende, da jeg sendte mine første tallerkner ud til gæsterne i restauranten," siger Anellika, som selv er ude og finde vilde urter på stranden ud for hotellet.
Glem øllerne
Annonse
Anellika havde arbejdet på Bandholm Badehotel i ti måneder, da daværende køkkenchef Nicky Arentsen i december annoncerede, at han var på vej væk for at åbne en restaurant i København. Og hun pludselig øjnede en ny chance.
"På vej hjem i bilen talte jeg med min mor, og jeg havde bare sådan nogle drømmescenarier kørende – wow, tænk, hvis jeg kunne blive køkkenchef allerede nu på Danmarks bedste hotel. Det ville da være for vildt!" siger Anellika.
"Til den følgende medarbejdersamtale sagde jeg til hoteldirektøren, at jeg gerne ville tage det ansvar. Der var en anden kandidat, men jeg endte med at få det, jeg havde drømt om."
Selv om det unge talent i dag altså udstikker både menu og retning, har kokkedrømmen ikke altid ligget lige for, nærmest tværtimod, og opstod som en tilfældighed.
Annonse
"Jeg har nok altid været god til at lave mad, men kok – det gad jeg godt nok ikke være, man skulle jo arbejde vildt meget!" smiler Anellika, mens hun beskriver sit yngre jeg.
"Jeg troede bare, jeg skulle ligge på stranden og drikke øl. Det havde jeg ligesom bestemt mig for, at jeg skulle i fremtiden."
Løg med røde negle
Men den udsigt blev der lavet eftertrykkeligt om på, da Anellika blev træt af at lange caffe latte over disken på den café, hvor hun arbejdede, og søgte ind på en produktionsskole. Der skulle ske noget nyt.
Skolens gastronomiske værksted forandrede alt.
"Jeg havde fået lavet lange, røde negle, og dem troppede jeg op med første dag på værkstedet. Min lærer spurgte, om jeg skulle arbejde med dem på. Og så kunne jeg godt se, at det måske ikke var så praktisk," husker Anellika.
"Men jeg fik en kniv i hånden og skulle skære et løg. Jeg gjorde det, som jeg plejede, og så grinede min lærer af mig – og lærte mig, hvordan man gør. Det var så fedt. I det øjeblik vidste jeg, at jeg ville være kok."
Tal pænt, tak!
De følgende uger lærte Anellika de øvrige elever at kende og oplevede det for første gang som rigtig sjovt at arbejde.
"Jeg grinede så meget. Vi var alle sammen så forskellige, men så snart vi stod i køkkenet, fungerede vi sammen. Og det blev jeg bare så forelsket i – at vi på den måde kunne mødes omkring maden," fortæller hun.
Efterfølgende søgte Anellika ind på Hotel- og Restaurantskolen og kom senere i lære på restaurant Formel B i København og siden Rønnede Kro. Begge steder har hun været enten den eneste eller én af få kvinder i køkkenet og har indimellem oplevet den hårde jargon.
"Der kan godt være et sprog, som særligt yngre mandlige kokke og elever bruger, som både er racistisk og homofobisk. Jeg siger ligeud, at jeg ikke vil have det. Og har heldigvis ofte oplevet, at der bliver taget hensyn," siger Annelika.
Glem ej vennerne
Hun bryder sig ellers ikke om at gøre et nummer ud, at hun er en ung kvinde i en branche med mange mænd.
"Jeg er nok meget i nuet. Hvis jeg bliver opmærksom på noget, er det, fordi det sker i momentet, ikke fordi der skal være et særligt fokus på, at jeg er kvinde," pointerer hun.
"Selvfølgelig vil jeg gerne være med til at skabe en forandring i restaurationsbranchen, ikke fordi jeg er kvinde, men fordi vi alle har et fælles ansvar for at gøre vores branche til et rart sted."
Det har været en stor forandring for hende at bo på Lolland, langt fra København, hvor de fleste af vennerne er.
Først boede hun på Fejø, og siden er hun flyttet i en lejlighed lige over for hotellet.
"Det er klart, at jeg har et travlt liv hernede, men jeg har en regel om, at jeg tager til København minimum to gange om måneden og ser mine venner. Jeg bevarer kontakten med dem, der betyder meget," siger Anellika, som ser frem til sin første sæson som køkkenchef i det danske sommerland.
