Boliginspiration

Bolig: Fra mejeri til familiehjem

To ting faldt designer Rachel Kollerup for, da hun så det gamle mejeri i Køge: Det skilte sig ud, og så var miljøhensyn tænkt ind i renoveringen. Nu bor og arbejder hun i den gamle skummehal, hvor mælken før blev hældt på flasker.

I en stille gade midt i Køge finder man ”Meieriet Vasebæk”. Et gammelt funkisbyggeri fra 1935, der tidligere fungerede som mejeri, men nu er genopstået som base for Rachel Kollerup og hendes to tvillingepiger Rosa og Isabella på 12 år. Ud over at rumme et stort multirum samt værelser, udgør mejeriet også Rachels arbejdsplads, hvor hun designer tøj under eget navn og driver grafisk tegnestue. Alt sammen under ét tag.

MULTIRUM Flere af rummetsfunktioner ses her med kontor i baggrunden, stue forrest og til højre skimtes Rachels soveværelse.

KONTOR På bagsiden af reolvæggen erder inspiration i form af postkort og udklip. På bordet står to vaser fra Formverk af Karin Blach Nielsen og Gurli Elbækgaard.

LÆS OGSÅ på Rumid.dk: Cool sort/hvid stil

SOVEAFSNIT Rachels feminine soveværelseligger i den ene ende af multirummet og er skærmet af med en rumdeler af reoler fra Rud Rasmussen Thygesen. Plaiden og puden er af væver Stine Skytte Østergaard. Spejlet ved hovedgærdet sender lyset videre ind i rummet.

LÆS OGSÅ: Bolig: Rundtur i det moderne minipalæ