På jagt efter en ejerlejlighed? Det skal du vide
Det kan være en stor beslutning at blive boligejer. Derfor har vi spurgt to boligeksperter om deres bedste råd til dig, der overvejer et boligkøb.
Det er skønt at kigge på boliger og drømme om alle de fine lejligheder, du ser på nettet.
For tænk bare, hvor perfekt dit liv kunne blive i dén der treværelses på det indre Vesterbro med sydvendt balkon!
Realiteten er dog desværre lidt mere kompliceret. For det kan både blive dyrt og tidskrævende at skulle overveje alt fra finansiering og advokatbistand til ejerforeningsforhold.
Derfor har vi forsøgt at gøre dit boligkøb lidt lettere ved at få de bedste råd fra to boligeksperter, der kan gøre dig klogere på alt fra lån i banken til, hvordan du bedst vurderer, hvilken lejlighed du skal købe.
1. Hvad skal jeg starte med?
Inden du overhovedet tænker på at købe, bør du få overblik over din økonomi. Det betyder, at du skal lægge et budget, så du ved, hvor meget du har råd til at betale for en lejlighed. Det fortæller Jørgen Munksgaard Rasmussen, der er boligøkonomisk ekspert hos Boligejernes Videncenter, Bolius.
- Rådighedsbeløbet er centralt i den sammenhæng. Du bør få styr på, hvad du har af månedlig indkomst, hvor meget du skal leve for, og hvad du kan give for en lejlighed. Du skal sandsynligvis låne nogle penge i banken, for du kan ikke gå ud på markedet og være seriøs omkring et boligkøb, hvis du ikke har fået tilsagn fra din bank om, hvor mange penge du kan låne, forklarer han.
Det tilsagn kaldes også et lånebevis. Når du har taget en samtale med din bank, kan de skrive et sådant bevis til dig, og på den måde ved du, hvor dyre lejligheder du kan kigge på. Samtidig har du mulighed for at reagere hurtigt, hvis du finder en lejlighed, du kunne tænke dig at købe.
2. Hvordan finder jeg en ejerlejlighed?
En af fordelene ved at købe en ejerlejlighed frem for en andelslejlighed er, at de i langt de fleste tilfælde bliver solgt via en ejendomsmægler. Det betyder, at du generelt vil have nemmere ved at finde potentielle lejligheder, og at det er overskueligt at sammenligne prisen på forskellige boliger.
- Hvis du leder efter en ejerlejlighed, er det bedste råd, at bruge din sunde fornuft: Undersøg markedet, inden du går i gang, siger Michael Christensen, der er medejer af det uvildige rådgivningsfirma Boligraadgiver.dk.
Han anbefaler at tjekke boligsider som Boligsiden.dk eller Boliga.dk, og tilføjer, at der hele tiden kommer nye lejligheder på boligmarkedet, og at du derfor ikke behøver at ærgre dig, hvis du ikke når at reagere ved den første lejlighed, du finder.
- Et godt råd er ikke at gå i panik. Der kommer ejerlejligheder til salg hele tiden, så hvis du går glip af én, fordi du ventede for længe, så kommer der nok en ny dagen efter eller om 14 dage, der ligner. Det vigtigste er, at du får undersøgt markedet, og ikke tager en forhastet beslutning, som du senere fortryder.
3. Hvordan vælger jeg den rigtige lejlighed?
Der er mange ting, du bør overveje, inden du køber: Om lejligheden passer til dig, om du synes, at prisen er rimelig, og om lejligheden har en god ejerforening. Michael Christensen understreger hertil, at det er meget vigtigt, at du ikke lader dig rive for meget med af ’kærlighed ved første blik’-følelsen.
- Mange køber desværre bolig med hjertet, hvilket er godt, fordi vi skal kunne lide det sted, vi bor, men man skal også huske at købe bolig med hjernen. Når du forelsker dig i et eller andet, så bør der gå en proces i gang, hvor du forsøger at finde ud af, om det er en god forelskelse eller kun bør være en kortvarig flamme, siger han.
Det er Jørgen Rasmussen enig i:
- Du skal købe efter at få noget værdi for pengene. Jeg vil sige, at du hellere bør betale flere penge for få kvadratmeter med en god beliggenhed og god indretning, end at have mange kvadratmeter med en halvdårlig beliggenhed og en dårlig indretning, siger han.
Læs også: Nordisk hygge på 61 kvm: Blide farver og naturlige materialer
På den måde er du bedre sikret mod dårlige tider, hvor din lejlighed kan falde i pris, fordi en lejlighed med god beliggenhed generelt er nemmere at sælge, siger Jørgen Ramussen. Han opfordrer desuden til, at man kigger bygningens ejerforening efter i sømmene – der kan nemlig være optaget dyre fælleslån.
- Du skal have styr på, om der er planlagt større vedligeholdelsesarbejder, som får ejerforeningsbidraget til at stige. Og så skal du også passe på, hvis det månedlige bidrag er for lavt sat, fortæller han og uddyber:
- Ejerforeningen bør hensætte til en løbende vedligeholdelse, men mange foreninger gør det på den måde, at hvis de skal have nyt tag eller ny altan, så beder de beboerne om at indbetale 50-100.000 kr. per lejlighed – og det er penge, du skal hive op af lommen her og nu.
Du kan finde oplysninger om ejerforeningen og deres økonomi i salgsopstillingen, og ved at se foreningens regnskaber igennem.
4. Hvad er de typiske fejl, folk begår, når de køber ejerlejlighed?
Når du skal købe en ejerlejlighed, er den største faldgrube, ifølge de to eksperter, at du kommer til at betale for mange penge for din lejlighed. Ifølge Michael Christensen er det altid en vurderingssag, hvor meget du er villig til at betale for en given lejlighed, men det er værd at overveje de fremtidige konsekvenser, hvis du engang skal sælge den videre.
- Du skal selv være kritisk i forhold til, om prisen er for høj. Hvis du kan se, at alle de andre lejligheder i ejendommen er handlet billigere, så er der nok noget galt. Der kan selvfølgelig være argumenter for, at en lejlighed er dyrere, hvis der er blevet lavet nyt køkken eller bad, og så må du vurdere, om de fordele er prisen værd, siger Michael Christensen.
Han oplever ofte, at kunder kommer til at købe for dyrt og derfor mister penge, når de skal sælge lejligheden igen.
- Det kan i sidste ende betyde, at man får købt for dyrt og ikke kan sælge igen til den pris. Når man skal lægge 1,2 eller 3 millioner for en lejlighed, så er det en rigtig god idé at sætte sig grundigt ind i tingene – det kan man gøre selv eller få en rådgiver til at hjælpe.
5. Hvor meget koster det at købe en ejerlejlighed?
Lejlighedshandler er en dyr affære, fortæller Jørgen Rasmussen. Han anslår, at man ved køb af en lejlighed til 2,5 millioner typisk skal af med cirka 70-80.000 kr. til bl.a. advokater, finansiering og tinglysning.
- Så når du køber ejerlejlighed, skal du helst være indstillet på, at du skal bo der et stykke tid, for at få hentet de omkostninger hjem, siger han og opfordrer til, at man får en advokat med på råd, hvis ikke man selv er specielt regnskabskyndig.
- Hvis du er fuldstændig blank og ikke kan gennemskue det, så kan det godt betale sig at have en advokat til at hjælpe dig.
Ifølge Bolius.dk bør du som boligkøber regne med at skulle betale ca. 5-10.000 kr. for en advokat, 800-1.500 kr./t for en byggeteknisk rådgiver og tinglysning af skødet, der koster 1.660 kr. plus 0,6 % af ejendomsværdien.
6. Hvad er dit bedste råd til førstegangskøbere?
De to eksperter er enige om, at det er afgørende at få noget rådgivning. Hvad end det er fra venner og bekendte eller professionelle rådgivere, så mener Michael Christensen, at det altid kan betale sig at få hjælp til sit boligkøb.
Hvis du er ung og skal købe din første lejlighed, mener Jørgen Rasmussen desuden, at det kan være en rigtig god idé at kigge efter en lejlighed, der er delevenlig. På den måde garderer du dig mod fremtidige ændringer i din økonomi.
- Det kan jo være, at du mister dit job i en periode, eller får lyst til at starte en ny uddannelse. Så er det rart med en delevenlig lejlighed, hvor du kan leje et værelse ud til en roomie. Det kan også være, at du går fra din kæreste og ikke har råd til at bo alene. Der kan det være en måde at blive boende, hvis du kan leje et værelse ud, siger han.
Læs også: Frodige fornemmelser: Sådan skal dine planter se ud i 2018