Fin, farvet folie
Hylder og vægge i Osvalds skab er beklædt med folie, som har et flottere finish end maling. Farven giver modspil til de mørke låger og en rolig baggrund for legetøjet.
Brug vand med lidt opvaskemiddel på fladerne, hvis du selv vil forsøge dig med folie, så du kan rykke folien på plads, inden du skraber den fri for vand og luftbobler.
Har du ikke selv mod på projektet, kan du få hjælp hos Frkjensensdeko.dk
Udstillingsskab
Reolen på endevæggen er lavet af indmaden fra et tredelt klædeskab. Det passede ind, pånær et lille slip, som Osvalds forældre har fyldt ud med sorte mdf-plader. Skydelågerne er døre fra Genbyg.
Bag lågerne opbevares Osvalds tøj og Tines grafiske bøger og farveprøver.
Wrooom på gulvet
Osvald har plads til, at alle hans biler står fremme, og så har han en kørebane på gulvet, som også bliver brugt til tog og som indhegning til vilde dyr. Kan købes på Stickersdeluxe.dk
Tip!
Vælg et dybt skab eller en dyb hylde til legetøjet, så der bliver plads til større installationer som bondegård og prinsesseslot.