I en herskabslejlighed på Frederiksberg har Sara og Rob indrettet med en blanding af designmøbler, arvestykker og hjemmegjorte sager. Et smukt og æstetisk hjem, hvor der også er plads til leg og hygge.
At-Bo-reolerne med smuk keramik og kogebøger skaber hygge og personlighed – det samme gør billedvæggen med en blanding af arvestykker, loppefund og kunst.
Retro-højstolen er fundet på loppemarked og malet rød.
gallery7billeder
I den ene side af stuen er der indrettet hjemmearbejdsplads. Bordet er lavet af plader fra Saras barndom, der er hængt op med hyldeknægte.
På væggen holder Vitra Eames Uten Silo styr på kontorartikler, og de mange forskellige billeder er af blandt andre Lars Kirk, Anne Marie Steen Pedersen og fra Mimi’s Circus.
gallery7billeder
Eames’ Hang It All-knagerække er hængt i børnehøjde i den lyse entré, klar til små jakker, tasker og tørklæder.
Bogkassen med grå kasser indeni fra Trævarefabrikernes Udsalg er praktisk til vanter og halstørklæder.
Skamlen er et loppefund med en Luckyboysunday-pude, art deco- spejlet er en gave fra Saras stedmor.
gallery7billeder
Bænken med opbevaringsplads til legetøj har Rob bygget af mdf-plader, mens Sara har syet de fine gardiner og betræk til hynderne fra Hyndeskrædderen.
Puderne fra Camcam hygger og pynter sammen med alle Olivias yndlingstøjdyr og -legetøj. Bordet og stolen er fra Oliver Furniture, den foldede lampe fra Rie Elise Larsen, og billederne er fra Mimi’s Circus.
gallery7billeder
Den fine Juno-seng er et arvestykke og redt med sengetøj og pyntepuder fra Camcam, som Sara er indehaver af. Uro og wallsticker fra Abel Spendabel giver hygge og farve.
gallery7billeder
Den rene stil med afdæmpede farver og blandede mønstre går igen i soveværelset, hvor det smukke sengetøj og puder er fra Camcam, det vatterede sengetæppe er fra Christine Callsen, og gardinerne er hjemmesyede.
Sengebordet er et loppefund, mens Origami-lampen er fra Studio Snowpuppe.
gallery7billeder
I det store køkken er der god plads til både madlavning, spisning og leg. Spisebordet og højstolen er fra Ikea, stolene fra Hay, mens gyngehesten er fra en loppebutik.
Over det lille Briokomfur er der sat små hylder op til køkkenlegesager.
(7 billeder)
Faktaboks
Mor: Sara Camre, 36 år, arkitekt.
Far: Robert Warren Paulsen, 46 år, arkitekt.
Børn: Olivia, 3 ½ år. Robert har to børn fra tidligere forhold, Amalie, 8 år og Marcus, 13 år.
Kom indenfor i Sara og Robs bolig, og hør hvorfor de elsker at bo i byen.
Hvorfor har I valgt at bo i byen?
Jeg er født og opvokset i byen og kunne slet ikke forestille mig at bo udenfor København. Rob er opvokset på landet i USA, men vil aldrig flytte fra byen igen. Så det er et aktivt valg, vi har taget.
Hvad synes børnene om at bo i byen?
De er vilde med det. Lige meget om det er en tur på legepladsen, til legeaftaler, i biografen eller fritidsaktiviteter, er det i kort gå- eller cykelafstand fra vores hjem. Det er så rart for os alle sammen, at vi ikke bruger særlig meget tid på transport.
Vi kan nemt bruge tilbud som Tivoli og Zoologisk Have, hvor vi har årskort til – det bliver en hyggelig gåtur, hvor vi så måske kun er der en times tid, til gengæld gør vi det ofte. Med byens mange friluftstilbud er det også dejlig nemt at tage på Skydebanens legeplads på Vesterbro og soppe eller holde picnic i Frederiksberg Have.
Hvad er de største fordele ved at bo i byen for en børnefamilie som jeres?
Vores venner og familie bor i byen. På den måde får både vi og børnene en tæt relation til dem, fordi vi har mulighed for at se dem tit. Min mor henter for eksempel fast Olivia en gang om ugen. Der er også altid liv og leben, så snart vi træder ud ad døren herhjemme, det nyder vi rigtig meget. Derudover er alt lige i nærheden: Indkøbsmuligheder, legepladser, restauranter, kulturelle tilbud – vi ville blive vanvittige af ikke at have det inden for rækkevidde.
Hvad er det fede ved,at børn vokser op i byen?
Vi synes, det er fedt, at børnene ser livets mangfoldighed, at de lærer, at mennesker er forskellige og lever forskelligt. Dagligt møder vi jo alle typer, fra børnefamilier og pensionister til tiggere og transvestitter i stramme leopardgamacher. Og børnene bliver jo ikke skræmt af noget af det, fordi de altid er blevet præsenteret for forskellighed.
