Må man klippe i gamle broderier? Ja, siger Lise, som giver dem nyt liv

Jørgen Clevin, en symaskine på afbetaling – og hendes far. Når 61-årige Lise Jensen i dag ser tilbage på, hvad der satte gang i hendes kreativitet som barn i Terndrup nord for Hadsund, så er det umiddelbart de elementer, der dukker op.

"Jeg lavede dukker af æggebakker ligesom Jørgen Clevin og manglede stof, så de kunne få tøj på. Vi havde kun en hvid klud derhjemme, men jeg ville have farver og mønstre, så jeg lagde kluden i rødbedesaft," fortæller Lise med et smil.

Siden har der været knald på farverne i Lises liv, og siden i fjor har hun udlevet en drøm om eget værksted og butik, hvor hun giver nyt liv til gamle broderier. "Jordemodertasken" hedder stedet, som ligger i et tidligere cykelværksted for postbude bag det gamle posthus i Aalborgs Adelgade.

Louise satte 20 ”snobber” til salg på Instagram – næste morgen lå der 1.900 henvendelser

Fascinationen af fine damer har fulgt Louise Møldrup, siden hun som barn besøgte Magasins parfumeafdeling. Senere mødte hun snobberne i hjemmeplejen, og nu har hun skabt et helt univers af sure, krukkede damer – ud af ler og humor.

Hylderne er spækket med stof og broderier, og i baglokalet står symaskinen klar til at skabe nyt af gammelt. Lise klipper broderier op og syr dem på punge, net, tasker og puder. Sætter dem sammen i en ny mosaik, så de kendte bonde- og blomstermotiver får et nyt udtryk.

"Jeg nærer stor beundring for alt det arbejde, der er lagt i broderierne, og nogle gange er det med ærefrygt, at jeg klipper i et broderi, som jeg ved, at det har taget hundredvis af timer at lave," fortæller Lise.

Som ung uddannede hun sig til håndarbejdslærer, men det var svært at få job, og da hun havde født sit første barn, valgte Lise at blive jordemoder, for "det er i hvert fald fast arbejde”, som hun siger.

Selvom Lise de seneste 27 år har bragt børn til verden på Aalborg Sygehus, så har hun også fået en del håndarbejde fra hånden.

"Da mine drenge var små, syede jeg til dem, og jeg har altid både strikket, syet og broderet lidt," fortæller hun. 

Og her er det, at Lises far og føromtalte symaskine, købt på afbetaling, kommer ind i billedet.

23-årige Astrid købte et smadret kolonihavehus – så hun har råd til at rejse jorden rundt

Astrid er kun 23 år, men har allerede set en stor del af verden. Hun opfatter sig selv som en globetrotter, der ønsker at bruge vintrene til at rejse, men samtidig lægger hun liv og sjæl i sit kolonihavehus, der med sine 45 kvm rummer al det jordiske gods, hun har brug for.

Hvad du ønsker... 

Da Lise var 15 år, var en symaskine nemlig hendes eneste, store ønske: 

"Og min far sagde, "Så kører vi til Aalborg og ser på symaskine!" Jeg havde vel 500 kroner, og min far måtte skriver under, så jeg kunne købe den på afbetaling. Det var en skelsættende begivenhed for mig, fordi han tog mig og mit ønske alvorligt. Det var noget, jeg bestemte; det ville jeg. Det handlede om både tillid og ansvar," forklarer Lise.

Line og Bjørn havde besluttet ikke at få flere børn – en dag i Ikea skete det utænkelige

I 2016 blev Lines mand, Bjørn, steriliseret. De havde i forvejen to skønne børn, og de var enige om, at de ikke skulle have flere. Men en forårsdag i 2017 i Ikea blev der vendt op og ned på deres liv.

Symaskinen stod altid fremme på hendes skrivebord på ungdomsværelset, og ud over at sy sit eget flower power-tøj, så reparerede Lise også sin fars bukser:

"Han var meget sparsommelig og havde ikke meget tøj. Indimellem skulle der skiftes lynlås i hans cowboybukser, hvilket var besværligt, men det var en usagt aftale mellem os, at det gjorde jeg til gengæld for det med symaskinen," mindes hun med et grin.

Lise tog efter skoletiden på højskole og mødte sit livs kærlighed i Helle, som hun nu har været sammen med i 40 år. De har tre voksne sønner, to børnebørn og en fælles kærlighed til håndarbejde, men for Lise er det broderierne, der blev så stor en passion, at hun endte med at barsle med en butik.

Sagde op 

"Da jeg begyndte at finde fine broderier i genbrugsbutikkerne for år tilbage, fik jeg lyst til at bruge dem. Alt det flotte håndarbejde skulle da bruges til noget, så jeg begyndte at sy nyt af de gamle broderier, og efterhånden spurgte folk, om jeg kunne lave punge for dem," fortæller Lise.

Omkring samme tidspunkt tog hun en master i ledelse og mindes, hvordan hun stod i sit værksted hjemme i sin lejlighed og trist tænkte på, hvordan hun ikke ville få tid til at sidde der, mens hun var i gang med uddannelsen.

"Og sådan var det: Jeg havde ikke tid til det i to år, og jeg fik en enorm tristhed undervejs, for jeg manglede virkelig den mindfulness, som det giver, og som jeg har hårdt brug for."

Min mand driver alle til vanvid

Der er nogle problemer med min mand, som jeg har været gift med i 31 år. Han har et grimt sprog og er generelt negativ. Det er gået ud over hans relation med sin familie, og jeg er bange for, at det snart smitter af på mig og vores børn også, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Hun endte med at sige op i sin lederstilling. I dag er hun afdelingsjordemoder, arbejder hver anden weekend og har nattevagter. Det giver meget afspadsering, som hun gerne bruger i værkstedet, som hun åbnede efter erkendelsen af, at det ikke var noget for hende at sidde på chefgangen.

"Da chancen for at få stedet her bød sig, kunne jeg ikke lade være. Jeg elsker at lave mit eget, men også at få bestillinger udefra. Jeg havde en kunde, der kom med et stort broderi, som hendes mor havde lavet til at hænge på væggen, men hendes datter ville have det syet om til noget, der kan bruges til daglig."

"Den tillid jeg bliver vist, når folk kommer med noget fra deres mor, som jeg skal klippe op og give nyt liv. Dét er stort. Nogle har tårer i øjnene, når de kommer og ser det syet om, og det er det, der giver mening for mig," fortæller Lise.