DIY: 8 festlige fastelavnskostumer til børnene
Et lille, blødt får eller en sej dykker - det behøver ikke være indviklet at lave et kostume til dit barn. Her er otte ideer til hjemmelavede fastelavnskostumer.
Er du typen, der elsker at være kreativ, så hjælper vi dig lidt på vej med sjove kostumer til fastelavn.
Her har vi fundet 8 fastelavnskostumer, som du selv kan lave:
Får kostume
Det skal du bruge:
To pelshynder fra Jysk og bånd syet på i hånden som skulderstropper. Bånd limet på i siderne til at binde sammen under armene. Hvid strikhue (her klippet om til pandebånd) med sorte glimmerører fra Flying Tiger syet fast i hånden.
+ basis: Hvide strømpebukser, sorte ankelstrømper, hvid langærmet bluse og sorte strikluffer.
Find Holger kostume
Det skal du bruge: Briller, fx fra BR. Strikhue med en hjemmelavet pompon syet fast i hånden.
+ basis: Blå bukser samt bluse med røde og hvide striber.
Kattekostume
Det skal du bruge: Kattehale og hårbøjle med katteører, fx fra temashop.dk.
+ basis: sorte leggings eller strømpebukser, hvide ankelsokker, sort langærmet bluse og ansigtsmaling.
Mariehøne kostume
Det skal du bruge: To stærke hårspænder med blød ståltråd, evt. med sort pyntebånd limet på, viklet om spænderne, og pom-poner fra Flying Tiger limet fast i enden. Rød hjemmesyet kjole eller spencer med sorte prikker, der er strøget på med vliesofix, limet på med tekstillim eller malet på med fx kartoffeltryk.
+ basis: Sorte strømpebukser og sort langærmet bluse.
Robot kostume
Det skal du bruge: Papkasse malet med sølvspray og pyntet, bl.a. med låg fra vandflasker limet på som diverse knapper samt gaffatape rundt i hullet til hovedet, så halsen bliver beskyttet. Udluftningsrør, fx fra Silvan, sat fast i siderne med gaffatape. Grydesvampe limet fast på siderne af lille papkasse og plastikpinde eller sugerør limet fast på toppen. Evt. skumgummi inde i kassen, så den sidder ordentligt fast om hovedet.
+ basis: ensfarvede bukser og hvid eller grå langærmet bluse.
Pirat kostume
Det skal du bruge: Gamle cowboybukser, der kan trevles for neden. Reb til bælte. Tatoveringer tegnet med ansigtsmaling. Pirathat fra legetøjseller udklædningsbutik.
+ basis: sort eller stribet bluse, blåt tørklæde og legetøjssværd m.m.
Dykker kostume
Det skal du bruge: Dykkerbriller, fx fra BR. Lygte, fx fra Flying Tiger. Tomme plastflasker med enten bånd, fx fra Panduro, eller et gammelt bælte, anvendt som stropper. Alt er sat sammen og fast med gaffatape. Klar slange, fx fra Silvan, sat fast på den ene flaskemund med gaffatape. Sæt evt. mundstykket fra en snorkel fast i den anden ende – eller en sut til et lille barn.
+ basis: sorte gamacher eller strømpebukser, sort langærmet bluse og sort elefanthue.
Cupcake kostue
Det skal du bruge: Et stykke skumgummi fra Jysk limet sammen i siden til en 'tønde'. Pyntet med pomponer, fx fra Flying Tiger, stofrester og bånd limet på siden. Elastisk skråbånd med glimmer limet på som stropper. Hårbøjle med ører fra Flying Tiger pyntet med pomponer og glimmergryde- svampe, der er limet fast.
+ basis: sorte strømpebukser og krymmelbluse fx fra H&M eller en hvid T-shirt, du selv kan male krymmel på.
Meget mere fastelavn
-
Lav en fin fastelavnstønde og invitation til fastelavnsfesten
-
Sjove masker og fastelavnsris til fastelavn
-
Pynt fastelavnsbordet med hjemmelavede bordkort og konfetti
-
DIY: Festligt papirklip til fastelavn
-
Klip festligt bordpynt til fastelavn
-
DIY fastelavnspynt: Små forårssole
-
Sådan laver du det flotteste fastelavnsris
-
DIY: 8 festlige fastelavnskostumer til børnene
-
14 kreative kostumer til fastelavn
-
Hjemmelavet fastelavnskostumer
-
Fastelavn: Flotte masker af filt