Enkel og rå stil i kolonihavehuset

Om sommeren lever Stine Stroyer kolonihavelivet fuldt ud. Der laves snaps til vennerne og byttes blomsterfrø med naboerne og slappes af med kæresten, som Stine fandt sammen med, da hun stod og manglede en vinkelsliber.

Stine er en af de slags piger, der har ben i næsen og kan alting selv. Hun har selv sat sit kolonihavehus i stand med eget værktøj og masser af knofedt. Men en dag stod Stine og manglede en vinkelsliber til et af sine projekter, og hun sendte derfor en mail ud til sine kolleger. Hendes chef mente, at han da godt lige kunne komme forbi og aflevere den om lørdagen – og måske give et nap med.

– Da han stod der i min kolonihave, skete der åbenbart et eller andet mellem os, og det blev starten på vores forhold.

Vinkelsliberen står stadig ude i haveskuret, for der gik ikke lang tid, før han flyttede ind i kolonihavehuset, fortæller Stine, der også deler adresse med Tonny i deres lejlighed på Nørrebro. Når maj måned begynder, pakker parret deres ting og flytter ind i det lille kolonihavehus, hvor sommeren nydes helt til oktober.

Utraditionel indretning

Kolonihavehuset består af en stue med køkken samt et lille soveværelse. Og her er ikke skyggen af pastelfarver, som kolonihavehuse ellers ofte lægger op til at blive indrettet med. Stilen er derimod lidt rå og grafisk, men på en hyggelig måde med blandede mønstre og lidt stærke farver til alt det sorte og hvide. Da Stine overtog det lille hus, var det ellers indrettet med bøgetræsmøbler og en lyserød microfiber-sofa. Stine fik luget ud i de gamle møbler, malede vægge og lofter hvide og friskede køkkenet op med nye låger og fliser.

Grunden blev langsomt forvandlet til en blomsterrig og veltrimmet have, og kendte man ikke Stine bedre, ville man tro, at hun var en haveekspert.

– Jeg har aldrig lært, hvordan man gør, men jeg er meget nysgerrig og synes, det er sjovt at prøve sig frem, fortæller Stine.

– Jeg synes, at det er fascinerende, at man ved at tørre frø fra en tomat, kan gro nye tomater og byde vennerne på en tomatsalat, man ikke lige finder nede i Brugsen, siger Stine. Hun bytter også somme tider frø og planter med naboerne og har således både chokolademynte, ingefærmynte og grapefrugtmynte til mojito’erne.

Nysgerrighed og omsorg

Stine holder utrolig meget af det fællesskab, der hersker i kolonihaveforeningen. – Det er kun hyggeligt, når naboen kigger forbi for at snakke eller for at forære os en ny sjov frøsort. Og selvom folk er meget nysgerrige, så passer de også godt på hinanden. En dag min kæreste og jeg åbnede en flaske champagne, lød der pludselig en stemme ovre fra den anden side af hækken: ”Hov hov, hvor skydes der?”. Naboen troede åbenbart, vi havde brudt reglerne for våbenbesiddelse, ler Stine. Hun er allerede ved at planlægge kolonihavelivet næste sommer, hvor hun vil holde høns. Om det bliver hyggehøns, eller høns, der ender i fryseren, skal den gæve Stine lige finde ud af. Følg med, når Stine fortæller om kolonihavelivet på bloggen stroyer.dk

Da Stine kiggede på kolonihavehuse og trådte ind i denne have, sagde hendes mavefornemmelse, at det var det helt rigtige sted. Hun har indrettet små hyggekroge rundt omkring med kurvemøbler og lanterner i træerne. Broste har lignende lanterner.

Den mintgrønne vase er et af Stines loppefund. Den stribede pude er fra Christian Lacroix.

Hvis det regner udenfor, spiser Stine og Tonny i stedet ved det lille bord i udestuen. Lampen er vintage, men fås i aluminium hos mekavi.com. Kurv fra House Doctor.

En blød lænestol fra Ikea i et hjørne af stuen indbyder til hygge med læsning på en regnvejrsdag.

Det første år, Stine ejede kolonihaven, brast udestuen sammen pga. tung sne. Stine fik derefter bygget en ny og bedre udestue og har gjort den hyggelig ved at lave en stor loungesofa af europaller, madrasser og puder. Stine elsker at tænde lys i lanterner og har en hel samling af dem. Puderne er loppefund samt fra Retro Villa.

Stine byder gerne venner og naboer på hjemmelavet snaps, så da Stines far fandt snapseholderen med ringeklokke på et loppemarked, vidste han, at den ville falde lige i Stines smag!