Jane bruger planter til at farve sit garn: Se hvordan du selv nemt kan gøre det her
Planter er fyldt med farvestof, som kan sætte flot kulør på garnet. Se, hvordan Jane Wittrock med botanikkens hjælp tryller de fineste farver frem – og få tip til at prøve selv.
Friske blomster farver godt, men drømmer du om også at farve garn til vinter, kan du tørre planter som gråbynke, rejnfan og røllike, der alle sætter gullige kulører på ulden. Planten halverer cirka vægten ved tørring, så når du skal bruge 400 gram friske planter til en opløsning, skal du altså beregne 200 gram, når planten er tørret.
Flot i vasen
Annonse
Tip: Prøv at solfarve garn ved at lægge det i et glas med siet planteopløsning, hvorefter du stiller det i solen.
Se, hvad have og natur byder på, når du skal i gang med plantefarvning. Her er planterne samlet ind i starten af september, og kurven er fyldt med røllike, farveskønhedsøje, røn, el og valnødder.
3. I karbad
Du kan også eksperimentere ved at give allerede plantefarvet garn endnu en farveopløsning. Jane binder snor i feddene, så hun let kan hive dem op af vandbadet, og presser overskydende vand ud af feddene, inden de kommer i farvebadet.
Gode farveplanter
Have og natur er fyldt med farvestrålende blomster, som appellerer til, at du kaster dig ud i garnfarvning. Ikke alle planter er dog egnede, fordi farven ikke bevares lige godt. Desuden er det ikke altid de samme plantedele, der giver farver.
Sæt dig derfor grundigt ind i teorien, inden du kaster dig over praksissen. For eksempel er det bladene fra birk, både blomster, blade og stængler fra lyng, blomster, blade og stilke fra rejnfan, friske valnødder med grøn skal og blomster, blade og stilke fra gråbynke, som kan bruges til garnfarvning.
Stik mod hvad man kunne forvente, bliver garnet ikke sammenfiltret, når det lægges i blød, men skulle der alligevel være tegn på uorden, tager Jane det med ud i haven og svinger feddene frem og tilbage, så de bliver bragt tilbage på plads. Du kan følge Janes have på @janehornbll
Annonse
Fine naturfund
Pil, røn, valnød, farve - skønhedsøje og el med friske grønne kog - lelignende rakler er blot nogle af naturens skatte, som du kan lade sætte kulør på ulden.
Dyrk gode planter til farvning
Bemærk, at flere af planternes latinske artsnavne er tinctoria eller lignende – det kommer af tingo, der betyder farve.
Farveskønhedsøje (Coreopsis tinctoria)
Enårig sommerblomst, som kan sås på en solrig plads i maj. Blomsterne er gule eller rødbrune med mørk midte. Blomster, blade og stængler kan brugestil farvning. Farve: gylden.
Gul saflortidsel (Carthamus t inctorius)
Enårig plante, som foretrækker et lunt og solrigt voksested. Ligner en tidsel og har gule til orange blomster, som kan bruges til farvning. Farve: gullig.
Farvereseda (Reseda luteola)
Toårig plante, der sætter en bladroset første år og året efter en stand med sartgule blomster. Frøene kan sås i foråret. Bladene kan bruges til farvning. Farven: gulgrøn.
Farvevisse (Genista tinctoria)
Mindre busk, der kan frøformeres. Ej krævende med hensyn til jord, men ynder godt med sol. Udvikler gule blomster i klaser. Unge stængler med blomster og blade bruges til farvning. Er giftig. Farve: gullig-grønlig.
Almindelig røllike (Achillea millefolium)
Flerårig plante, som findes vildtvoksende, men også dyrkes i haven. Har hvide blomster i halvskærmformede toppe. Stængler, blade og blomster bruges til farvning. Farve: gulgrøn.
Farvekrap (Rubia tinctorum)
Kaldes ofte kraprod, da det er plantens rod, der anvendes til farvning. Trives ikke på vore breddegrader, men i landene omkring Middelhavet. Rødderne kan dog købes tørrede og bruges til farvning. Farve: rød.
Sæt kulør på garnet - Sådan gør du!
Høst friske planter i haven eller naturen. Jane beregner cirka 400 gram planter til et fed med 100 gram.
Lav en farveopløsning ved at findele større plantedele og lægge dem i en gryde med cirka fem liter vand. Lad blan dingen koge en times tid.
Lad plantedelene blive i gryden, til alt er afkølet, eller til du skal bruge det. Du kan sagtens lave opløsningen flere dage i forvejen.
Bejds gerne garnet i alun (købes i Matas) inden ind farvningen. Bejdse gør garnet bedre i stand til at tage imod farven, som bliver mere intens. Bland 20 gram alun i fem liter vand, og læg 100 gram gen nemvædet garn i. Varm langsomt op til 85 grader, og hold temperaturen i en time. Køl garnet langsomt ned, inden du skyller det. Når garnet at tørre, inden du skal farve, så gennemvæd det først.
Si plantedelene fra farveop løsningen, når du skal i gang med farvningen. Læg det gen nemvædede garn i det lunkne farvebad. Øg temperaturen stille og roligt til 85 grader. Lad garnet blive i gryden, til farvebadet er afkølet.
Tryk vandet ud af garnet, og skyl overskydende farve ud i lunkent vand, inden feddene hænges til tørre.
Vask det færdige garn i vand tilsat uldvaskemiddel. Skyl til sidst i vand iblandet eddike for at øge farvens holdbarhed.
Avocado og valnød har bejdsende egenskaber, så her kan du springe bejdsningen over.
Kilde: Janes proces tager udgangspunkt i bogen Plantefarver af Sofie Meedom (forlaget Vingefang).
