Sådan laver man et smart bord med hjul af en træstub.
1. Materialer: Træstubbe, ca. 35 cm i højden (det er lige meget, hvilken træsort der anvendes), sandpapir, sort tavlelak, skruer og 4 hjul til hver stub.
2. Start med at vaske stubben for evt. snavs og jord, lad den tørre helt. Slib bund og top med sandpapir, til den lyse farve træder frem. Slib derefter let på selve barken og fjern evt. løs bark. Lad stubben tørre helt.
3. Mal stubben med tavlelak, som er dyb, mat sort og let at male med. Når malingen er helt tør, males endnu en gang.
4. Skru hjulene fast under stubben. Bordene er meget anvendelige både uden- og indendørs.
Lampen, den hvide vase og siddehynden af naturflet er fra Broste Copenhagen, brostecopenhagen.dk, kop og tallerken fra Anna Carina Dahl, tlf. 25 14 66 45.